Risikofaktorerne i forbindelse med kolesteroltallet inkluderer bl.a. genetik (tilbøjelighed til åreforkalkning i familien), rygning og overvægt
Om kolesteroltallet
For supplerende information henvises til artiklen: bivirkninger af kolesterolsænkende medicin
Følgende produkter kan bruges til at kontrollere og sænke kolesteroltallet:
Skal jeg være opmærksom på mit kolesteroltal?
Teoretisk set bør alle mennesker være opmærksomme på deres kolesteroltal, fordi det er vigtigt at holde tallet inden for de sunde grænser – men er man generelt sund og rask, uden tilbøjeligheder til hjertekarsygdomme, er det almindligvis ikke nødvendigt at måle sit kolesteroltal ofte.
Du skal derimod være særlig opmærksom på dit kolesteroltal i forbindelse med bestemte risikofaktorer, der kan øge sandsynligheden for, at du udvikler hjertesygdomme, såsom:
- Genetik (f.eks. tilbøjelighed til åreforkalkning, der ligger i familien)
- Overvægt (en usund kropsvægt)
- Familiær hyperkolesterolæmi
- Rygning
- At have et højt blodtryk
- Stress
- Diabetes type 1 og 2 (sukkersyge)
- At være mand
- At være over 50 år
- Fed mad
- Mangel på motion
Man bør desuden være opmærksom på sit kolesteroltal , hvis man allerede har eller har haft:
- En eller flere blodpropper
- Diabetes
- Hjertekarsygdomme
- Blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt)
- Slagtilfælde
- Åreforkalkninger (især i halspulsåren, armene eller benene)
Hvis ovenstående gør sig gældende for dig, bør du måle dit kolesteroltal mindst 2 gange årligt eller efter lægens anvisninger.
Hvordan måles kolesteroltallet?
I Danmark måles kolesterol i blodet vha. en blodprøve kaldet en lipidprofil. Kolesteroltallet angives i millimol pr. liter (mmol/l). I andre lande – som f.eks. USA – måles kolesteroltallet i miligram pr. deciliter blod (mg/dL). Du kan se en tabel over værdierne for kolesteroltal her.
Forud for en måling af kolesteroltal må man hverken spise eller drikke (andet end rent postevand) i 9-12 timer.
De 4 typer kolesterol
Der findes 4 forskellige typer kolesterol:
- Totalkolesterol (eller det “samlede kolesteroltal”): Et udtryk der anvendes om det samlede kolesterolniveau i blodet. Totalkolesterolet er dén værdi, man i daglig tale refererer til, når man taler om kolesteroltal. Dette skal være på 5 mmol/l hos raske mennesker.
- HDL kolesterol (high-density lipoprotein): Det ”gode” kolesterol – et højt niveau indebærer almindeligvis en lavere risiko for hjertekarsygdomme, idet HDL-kolesterol forebygger forsnævring af blodårerne. HDL-kolesterolet skal være over 1 mmol/l hos raske personer.
- LDL kolesterol (low-density lipoprotein): Det ”dårlige” kolesterol – et højt niveau medfører en forhøjet risiko for udvikling af hjertekarsygdomme, fordi det aflejres på indersiden af blodårerne og derved ”forsnævrer” eller ”forkalker” dem. LDL-kolesterolet skal være under 3 mmol/l hos raske individer.
- Triglycerider: Ligesom LDL kolesterol er tryglycerider også usundt kolesterol, der typisk findes i alkohol samt slik og andre søde sager. Niveauet af triglycerider skal være under 1,7 mmol/l hos raske mennesker.
Der findes desuden en 5 type kolesterol: den såkaldte VLDL kolesterol (very-low-density cholesterol), som dog almindeligvis ikke angives ved måling af kolesteroltallet.
Dette skyldes bl.a. at denne kolesteroltype er svær at måle præcist, og derfor i stedet estimeres.
Desuden er VLDL kolesteroltallet sjældent vigtigt, når man ser på totalkolesterolet (kolesteroltallet som helhed).
Skematisk oversigt over sunde og usunde kolesteroltal
I det følgende finder du en skematisk oversigt over grænserne for de 4 forskellige typer kolesterol:
Totalkolesterol (“kolesteroltallet”)
Under 5,2 mmol/l | Ønskværdigt |
5,2-6,2 mmol/l | På grænsen til at være for højt |
Over 6,2 mmol/l | Højt |
LDL kolesterol (jo mindre, jo bedre)
Under 1,8 mmol/l | Ideelt for mennesker med en særlig høj risiko for hjertekarsygdomme |
Under 2,6 mmol/l | Ideelt for mennesker med en høj risiko for hjertekarsygdomme |
2,6-3,3 mmol/l | Nær ideelt |
3,4-4,1 mmol/l | På grænsen til at være for højt |
4,1-4,9 mmol/l | Højt |
Over 4,9 mmol/l | Meget højt |
HDL kolesterol (jo mere, jo bedre)
Under 1,03 mmol/l | Dårligt |
1,03-1,55 mmol/l | Bedre |
Over 1,55 mmol/l | Bedst |
Triglycerider (jo mindre, jo bedre)
Under 1,7 mmol/l | Ønskværdigt |
1,7-2,2 mmol/l | På grænsen til at være for højt |
2,3-5,6 mmol/l | Højt |
Over 5,6 mmol/l | Meget højt |
Man skal desuden være opmærksom på, at sammensætningen af kolesterolet kan variere meget fra person til person og, at det er det samlede billede, der skal bruges som grundlag for vurdering (ikke blot de enkelte kolesterolværdier).
Et lavt og et højt kolesteroltal
Generelt betragtes et kolesteroltal (totalkolesterol) på under 5 som normalt eller ”sundt” og et kolesteroltal på over 7 betragtes som for højt eller usundt.
I den vestlige verden er kolesteroltallene generelt højere end i andre dele af verden. Især befolkningerne i de asiatiske lande har lave kolesteroltal.
Hvad kan man bruge kolesteroltallet til?
Kolesteroltallet er meget anvendeligt til at illustrere konsekvenserne af en usund livsstil og bør tages alvorligt.
Man kan bl.a. bruge kolesteroltallet måle nogle af de livsstilsændringer man foretager for at opnå et sundere helbred og herved undgå livsstilssygdomme.
Mennesker med et forhøjet kolesteroltal bør arbejde mod at sænke dette til et mere hensigtsmæssigt niveau. Det er især LDL-niveauet, man skal fokusere på at sænke.
De generelle anbefalinger til sænkning af kolesteroltallet er:
- Motion – gerne daglig bevægelse og gerne højintensivt flere gange om ugen (i det omfang man ikke får smerter eller skader)
- Undgå rygning
- Kost:
- Undgå fed mad (især mættet fedt, her skal man særligt tænke i at undgå animalsk fedt)
- Undgå al fastfood (spiser man sundt og har man ikke hjerteproblemer, diabetes eller højt kolesteroltal kan man dog godt tillade sig selv en burger eller pizza i ny og næ)
- Undgå mejeriprodukter
- Spis fisk – omega 3 er sundt for hjertet
- Spis frugt og grønt hver dag – gerne med variationer i farve, så man både spise røde, grønne og gule grøntsager
- Spis olivenolie – gerne dagligt, evt. på en salat
Følgende produkter kan bruges til at kontrollere og sænke kolesteroltallet:
- Kolesteroltallet indikerer risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme.
- Hvis du ryger, generelt er stresset, har højt blodtryk, spiser fed mad eller har en famliehistorik med gentagende tilfælde af hjertekarsygdomme, bør du være særligt opmærksom på dit kolesteroltal.
- I denne artikel kan du se tabeller med grænserne for, hvor højt dit kolesteroltal bør være.