Kold lungebetændelse forekommer hyppigst i alderen 5-20 år – men er farligst i hos ældre. På billedet ses en illiustration af menneskets lunger fra Gray's anatomy
(Klik på billedet for større version)
Om kold lungebetændelse hos ældre
OBS: For supplerende information henvises til artiklerne:
Fakta om lungebetændelse hos ældre
- Kold lungebetændelse der skyldes bakterien Mycoplasma pneumoniea (som er den hyppigste årsag til kold lungebetændelse) rammer hyppigst unge i alderen 5-20 år og sjældent børn under 5 år samt ældre over 50 år.
- Kold lungebetændelse er mere alvorlig hos ældre individer end hos yngre, idet sygdommen hos ældre kan være livstruende. Dette skyldes primæret de ældres generelt svagere immunforsvar.
- Selvom ældre mennesker ikke er ekstra udsatte for kold lungebetændelse (i forhold til resten af befolkningen), bør man som ældre stadig tage forholdsregler for at undgå sygdommen. Dette gælder især når der er en epidemi i udbrud (hvilket typisk sker hvert 3-5 år).
- Der findes ingen vaccinationer, der kan beskytte mod kold lungebetændelse. De bedste råd til at undgå kold lungebetændelse er, at man:
- Undgår alle former for tobaksrøg, også passiv rygning
- Vasker hænder ofte
- Sørger for at inkludere daglig bevægelse i hverdagen i den udstrækning dette er muligt
- Opretholder en hensigtsmæssig hygiejne generelt
- Lufter ud i hjemmet
- Opsøger læge, hvis man oplever influenza- eller forkølelsesagtige symptomer
- Det hænder, at ældre mennesker i starten af en almindelig lungebetændelse ikke får feber, hvilket kan føre til, at man fejldiagnosticerer lungebetændelsen som kold lungebetændelse. Dette er af afgørende betydning, idet de to typer lungebetændelse behandles på forskellig vis.
Det er imidlertid ikke kun hos ældre mennesker, at kold lungebetændelse kan være livstruende; også mennesker med KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom/rygerlynger) er i farezonen, og bør tage en lungebetændelse meget alvorligt.
Det samme gælder i øvrigt individer med et svækket immunforsvar pga. f.eks. kroniske sygdomme, behandling med immunsupprimerende lægemidler osv.
Relaterede artikler: lungebetændelse, lungernes funktion og anatomi, symptomer på lungebetændelse, lungeemboli
Kilder og relevante eksterne links
- Især unge mennesker rammes af kold lungebetændelse. Sygdommen kan være livstruende hos ældre mennesker.
- Omtrent hvert 3 - 5 år udbryder en epidemi af kold lungebetændelse. Især i disse perioder bør ældre mennesker tage deres forholdsregler for at undgå sygdommen. Der findes ingen vaccine mod kold lungebetændelse.
- I denne artikel får du en række simple råd til bedst muligt at undgå kold luftbetændelse.