Kognitiv terapi

 

 

Kognitiv terapi handler om at indse og forbedre negative tankemønstre og opfattelser

 

Følgende bøger anbefales for supplerende information om kognitiv terapi:

 

Hvis du ønsker at læse om behandlingsforløbet ved kognitiv terapi, henvises til artiklen kognitiv adfærdsterapi

 

OBS: I resten af denne artikel bruges betegnelsen kognitiv terapi også om kognitiv adfærdsterapi, idet de to behandlingsformer har mange lighedspunkter.

 

 

 

Hvad er kognitiv terapi?

 

Den grundliggende ide i kognitiv terapi  er, at patienten gøres opmærksom på sine negative tanker eller irrationelle opfattelser af bestemte situationer eller sammenhænge og herved hjælpes til at forstå og håndtere sine problematikker.

 

Kognitiv terapi  handler hermed om at lære at håndtere sine problemer ved at ændre måden, hvorpå man tænker og handler. Derfor anspores man i den kognitive terapi  til at tale om:

 

• Hvad man tænker om sig selv, verden, livet og andre mennesker
• Hvordan dine handlinger påvirker dine tanker og følelser

 

Ved at tale om disse ting kan kognitiv terapi  hjælpe dig til at ændre måden, hvorpå du tænker (“kognitiv”) og hvordan du handler (“adfærd”).

 

Kognitiv terapi  anvendes til at behandle mange forskellige psykiske problemer og er ofte den foretrukne form for psykoterapi (for bestemte problemer), fordi den egner sig til hurtigt at identificere og håndtere specifikke bekymringer og psykiske problemstillinger.

 

Det primære argument for at vælge kognitiv terapi  fremfor kognitiv terapi eller adfærdsterapi er, at man herved får fordelene fra begge behandlingsteknikker, og derved optimerer sandsynligheden for succes.

 

Erfaringer viser, at kognitiv terapi  netop er meget effektivt pga. sammenfatningen af fordelene fra de to behandlingsmuligheder.

 

Kognitiv terapi  kræver desuden generelt færre sessioner end andre typer terapi. Kognitiv terapi foretages i øvrigt på en struktureret måde, hvor man har mulighed for direkte at fokusere på specifikke problematikker.

 

Kognitiv terapi  er sig desuden særligt velgenet til 2 typer patienter:

 

• Patienter, der er komfortable med introspektion (en form for selv-iagtagelse)
• Patienter, der søger en kortsigtet, medicin-fri behandlingsmulighed

 

 

Hvad kan kognitiv terapi  bruges til?

 

Kognitiv terapi  kan være et meget hjælpsomt værktøj til at behandle mentale lidelser og problemer såsom:

 

• Angst
• Angstlidelser
• Obsesseiv kompulsiv lidelse
• Spiseforstyrrelser
• Fobier
• Alkohol- eller narkotikamisbrug*
• Humørsvingninger
• Adfærdsproblemer
• Depressioner
• Problemer med dysfunktionelle følelser
• Personlighedsforstyrrelser
• Bipolare lidelser (manio-depressiv lidelse)
• Skizofreni
• Søvnproblemer
• Stammen (talefejl – alalia syllabaris)

 

*Det er imidlertid værd at notere, at kognitiv terapi  kun sjældent kan behandle mentale problemer, der udelukkende skyldes misbrug af alkohol- eller narkotika.

 

I flere vestlige lægesamfund betragtes kognitiv terapi  som værende den mest egnede og effektive behandlingsmulighed for flere af ovenstående lidelser og problemer.

 

Kognitiv terapi  egner sig imidlertid ikke kun til psykiske lidelser; i mange tilfælde kan terapien også anvendes til at varetage svære situationer i livet såsom dødsfald, skilsmisse eller stresshåndtering.

 

 

Specifikke teknikker og fordele

 

Kognitiv terapi  er et anvendeligt redskab, når man skal berøre følelsesmæssige udfordringer.

 

Kognitiv terapi  kan f.eks. hjælpe med at:

 

• Håndtere symptomer på psykiske lidelser (også i kombination med medicin)
• Forbedre selvopfattelse
• Identificere situationer der er problematiske for dig
• Lære teknikker til at håndtere svære situationer i livet (som f.eks. problemer på jobbet)
• Forhindre tilbagefald i mentale tilstande
• Øge bevidstheden om egne tanker og overbevisninger
• Ændre egne tanker og overbevisninger
• Håndtere fysiske sygdomme (såsom kræft eller kroniske sygdomme)
• Behandle mentale problemer når medicin ikke egner sig (som ved f.eks. graviditet)
• Håndtere sorg (som f.eks. efter et dødsfald i familien)
• Øge selvværdet
• Lære bedre måder at kommunikere på
• Varetage kroniske fysiske symptomer (som f.eks. smerte, søvnløshed eller træthed)
• Løse problemer i relationer (forhold)
• Komme sig over følelsesmæssige traumer (som f.eks. misbrug eller vold)
• Identificere måder at varetage følelser på (såsom vrede)

 

I nogle tilfælde er kognitiv terapi  mere effektiv, når den kombineres med andre behandlingsformer såsom antidepressiva eller andre medicintyper.

 

 

Risikofaktorer

 

Der er generelt kun meget små risici ved kognitiv terapi . Fordi kognitiv terapi  ofte berører smertefulde følelser og oplevelser, kan terapien dog til tider være ubehagelig.

 

Det er helt almindeligt at opleve mange stærke følelser, når man er under behandling med kognitiv terapi. Mange patienter græder, føler sig oprevede eller bliver vrede under sessionerne i behandlingen. Nogle patienter føler sig også drænede for energi efter udfordrende sessioner.

 

Der er naturligvis ingen garanti for, at kognitiv terapi  virker for alle. Derfor kan man også argumentere for, at man ikke får noget ud af kognitiv terapi  – om det så er en decideret risikofaktor er et definitionsspørgsmål.

 

Selvbehandling

 

Der findes nogle tilfælde, hvor patienter forsøger at udføre kognitiv terapi  på dem selv – uden vejledning og rådgivning af en professionel behandler. I disse tilfælde vil patienten typisk forsøge at lære så meget som muligt om kognitiv terapi  og derefter prøve at agere både behandler og patient.

 

Denne form for selvdiagnosticering og selvbehandling er naturligvis ikke anbefalelsesværdig, og frarådes derfor. Erfaringerne viser, at selvbehandling vha. kognitiv terapi  normalt ikke kan lade sig gøre – og i værste fald har skadelig virkning.

 

Der findes desuden visse computerprogrammer, der er designede til at fungere som en salgs virtuel terapeut. Disse kan heller ikke anbefales til selvbehandling, da de på ingen måde erstatter en professionel terapeut. Computerprogrammerne kan dog anvendes i kombination med terapeutisk behandling – men kun hvis de er en del af terapeutens behandlingsforløb.

 

Eksponeringsterapi

 

Nogle former for psyoterapi – såsom eksponeringsterapi som er en form for adfærdsterapi – kan indebære, at man er nødt til at konfrontere situationer, men i grunden hellere ville undgå. Eksempler herpå kan være at gå til tandlægen, hvis man har tandlægeskræk, eller at røre en edderkopper, hvis man har araknofobi.

Eksponeringsterapi og kognitiv terapi  kan derfor medføre midlertidig stress eller angst – men i takt med at den kognitive terapi  skrider frem, skulle du gerne blive bedre til at overvinde og håndtere negative følelser og frygt.

 

 

Terapiens resultater

 

Det er ikke sikkert, at kognitiv terapi  kan afhjælpe din tilstand, fjerne dine problemer eller få en ubehagelig situation til at forsvinde – men overordnet er kognitiv terapi  en effektiv behandlingsmulighed.

 

Det kan imidlertid være svært direkte at måle resultaterne af kognitiv terapi , fordi:

 

• Kognitiv terapi  behandlingsmæssigt kan dække over et meget bredt spektrum af sygdomme og problemer
• Kognitiv terapi  kan anvendes sammen med en række andre behandlinstyper (som f.eks. medicin)

 

Der er dog ingen tvivl om, at kognitiv terapi  virker. I mange tilfælde kan kognitiv terapi :

 

• Give dig mulighed for at håndtere din situation på en sund måde
• Hjælpe dig til at få det bedre med dig selv og dit liv generelt

 

 

At få det bedste ud af kognitiv terapi

 

Kognitiv terapi  egner sig ikke til alle patienter. Men der findes flere ting, man selv kan gøre for at få mest muligt ud af den kognitive terapi  – og derved øge sandsynligheden for succesfuld behandling:

 

• Tilgå den kognitive terapi  som et partnerskab: Kognitiv terapi  er mest effektiv, når du er en aktiv deltager, der har en andel i beslutningstagen. Du bør sikre dig, at dig og din terapeut i fællesskab bliver enige om de store emner – og om hvordan i tackler dem.

 

• Introspektion: Nogle af de mest velegnede patienter til kognitiv terapi  er patienter der er opmærksomme på deres introspektion. Dette udtryk dækker over en evne til at iagttage sig selv og være bevidst om ens egne tanker, opfattelser og følelser. Patienter der ikke besidder disse evner eller måske endda ligefrem er modvillige overfor introspektion, vil ofte få mindre succes end ellers.

 

• Vær åben og ærlig: Succes med kognitiv terapi  afhænger af din villighed til at dele dine tanker, følelser og oplevelser. Herudover skal du være åben overfor nye indsigter og måder at gøre tingene på. Hvis du er modvillig, når du skal tale om tingene, fordi det er for smertefuldt, pinligt eller fordi du er bange for din terapeuts reaktion, bør du – under alle omstændigeheder – gøre terapeuten opmærksom på din tilbageholdenhed.

 

• Lav dine hjemmeopgaver mellem sessionerne: Hvis din terapeut beder sig om at læse, føre dagbog eller andre ting, der ikke er en almindelig del af din hverdag, skal du gøre dette. Hjemmeopgaverne er en vigtig del af den kognitive terapi , fordi de hjælper dig til at indføre teknikkerne fra den kognitive terapi  i hverdagen.

 

• Hold dig til din behandlingsplan: Hvis du føler dig nede eller mangler motivation, kan det være fristende af aflyse sessionerne. Problemet herved er imidlertid, at du herved skaber afbrydelser i den kognitive terapi , hvilket mindsker sandsynligheden for succes betydeligt.

 

• Forvent ikke hurtige resultater: At arbejde med følelsesmæssige emner kan være smertefuldt og kræver ofte hårdt arbejde. Det er ikke unormalt, at man har det værre end normalt under den første del af behandlingsforløbet, idet man begynder konfrontere sin fortid samt nuværende konflikter. I mange tilfælde er flere sessioner nødvendige, før du mærker fremskridt.

 

• Forvent ikke mirakler: Husk på at kognitiv terapi  ikke er en mirakelkur eller en løsning på alle livets problemer. Kognitiv terapi  egner sig kun til visse problemstillinger og virker endda ikke i alle tilfælde.

 

• Kognitiv terapi  i fremtiden: Man skal vide, at de teknikker man lærer i kognitiv terapi  både kan anvendes til løse problemer i nutiden og i fremtiden. Herved skal forstås, at kognitiv terapi  ikke blot er en løsning på et aktuelt problem, men derimod et anvendeligt værktøj, der også kan hjælpe dig fremover.

 

• Hvis kognitiv terapi  ikke hjælper, bør du tale med din terapeut: Hvis ikke du føler, at du får noget ud af den kognitive terapi  efter flere sessioner, bør du tale med din terapeut herom. Herved kan I sammen lave nogle ændringer og forsøge en anden behandlingsmæssig tilgang.

 

 

En ny behandlingsform: Metakognitiv terapi

Med metakognitiv terapi er målet at blive bevidst om hvordan man tænker, så man kan bruge mindre tid på negative tankemønstre. Det er en form, der bygger videre på kognitiv terapi, men også adskiller sig på en række punkter. Mens der med kognitiv terapi er fokus på ens tanker er der med metakognitiv terapi nærmere fokus på hvordan man tænker.

 

Hvilken behandlingsform, der er rigtig for en vil afhænge både af ens psykologiske udfordringer og hvordan man som individ helst vil arbejde med dem. Både kognitiv terapi og metakognitiv terapi er videnskabeligt beviste behandlingsformer.

 

 

 

Anbefalede bøger

 

Følgende bøger anbefales for supplerende information om kognitiv terapi: