Kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi kan anvendes til at behandle en lang række psykiske sygdomme, lidelser og tilstande

Følgende bøger anbefales for supplerende information om kognitiv adfærdsterapi:

Resten af denne artikel omhandler udelukkende behandlingsforløbet ved kognitiv adfærdsterapi. Hvis du ønsker at læse om:

• Hvad kognitiv adfærdsterapi kan bruges til
• Risikofaktorer ved adfærdsterapi
• Resultater af kognitiv adfærdsterapi

henvises til artiklen: kognitiv terapi

Kognitiv adfærdsterapi er en form for samtaleterapi, som kan anvendes til at behandle en lang række mentale tilstande. Kognitiv terapi er i dag en anerkendt psykoterapeutisk behandlingsform. Selve behandlingen består af en eller flere sessioner og foregår hos en psykoterapeut.

Som navnet antyder, er kognitiv adfærdsterapi en kombination af kognitiv terapi og adfærdsterapi – nogle behandlere er derfor mere adfærdsterapi-orienterede og andre mere kognitivt-orienterede.

Fællesnævneren for kognitiv terapi og adfærdsterapi er, at de begge fokuserer meget på de nutidige problemer og deres symptomer – fremfor fortidige (evt. traumatiserende) hændelser og begivenheder.

Her er nogle råd til, hvordan du bedst forbereder dig, hvis du vil opsøge kognitiv adfærdsterapi:

• Find en behandler med speciale i kognitiv adfærdsterapi: Du kan vælge selv at lede efter en behandler eller du kan spørge din læge om henvisning. Inden du vælger behandler, skal du sikre dig at vedkommende er specialiseret i kognitiv adfærdsterapi samt indgående erfaring med praktisering af denne behandlingsform.

• Det indledende møde: Mange terapeuter foretrækker at have et indledende møde – inden selve sessionerne starter – for at samle information om patienten. Herved får terapeuten mulighed for at forberede den første session. Nogle steder kaldes et sådant møde en neuropsykologisk vurdering.

• Udgifter forbundet med kognitiv adfærdsterapi: Kognitiv adfærdsterapi koster penge. Om du kan få tilskud fra kommunen afhænger af hvilken lidelse, du søger behandling for samt din øvrige situation. Tal evt. også med din kommende behandler om priser og betalingsløsninger inden i starter selve behandlingen.

• Medicin og helbredsmæssige tilstande: Hvis du tager nogle former for medicin eller har andre helbredsmæssige tilstande, bør du nedskrive disse inden det indledende møde eller den første session og oplyse terapeuten herom.

• Gør dig tanker om, hvorfor du opsøger kognitiv adfærdsterapi: Inden du møder op til første session, er det en god ide at overveje hvilke emner du gerne vil have behandlet. Selvom du også kan finde ud af dette med din behandler, skader det aldrig at være en smule forberedt.

Kognitiv adfærdsterapi kan foregå følgende steder:

• På en privat klinik
• På et kontor
• I et hjemmekontor (hos behandleren)
• På et hospital (typisk kun hvis der er andre behandlinger, der skal gennemføres)
• Mange behandlere vil desuden være åbne for at have videokonsultationer

Under sessionerne er det normalt kun dig og behandleren, der er de eneste tilstedeværende.

Kognitiv adfærdsterapi kan dog også foregå i grupper – enten med familiemedlemmer eller andre mennesker, der har de samme problemer som dig.

Eftersom terapiens effekt afhænger meget af patientens deltagelse og problemets natur, vil man først og fremmest fokusere på, om du egner dig til kognitiv adfærdsterapi og om dit problem kan løses vha. kognitiv adfærdsterapi. Hernæst beslutter I – i fællesskab – om terapien skal igangsættes eller ej.

Hvis I vurderer, at du er en egnet kandidat, vil terapeuten under den første session typisk indsamle information om dig – og herefter finde ud af, hvilke emner I skal arbejde med.

Nogle gange kan kognitiv adfærdsterapi involvere brug af spørgeskemaer med standardiserede spørgsmål, der hjælper terapeuten til at forstå din situation.

Det er almindelig praksis, at man i fællesskab bruger en smule tid på at tilrettelægge eller gennemgå målet og dagsordenen for sessionen.

Terapeuten vil desuden spørge ind til ting som f.eks. medicinering, andre sygdomme (både nuværende og i din fortid) o.lign. Der kan gå et par sessioner inden terapeuten helt forstår din situation, og er i stand til at fastlægge en behandlingsmæssig tilgang.

Ved den første session har du også mulighed for at spørge ind til terapeuten, for at finde ud af om vedkommendes tilgang og personlighed kommer til at virke for dig.

I forhold til den kognitive adfærdsterapi skal du være sikker på, at du forstår:

• Målene med din behandling
• Terapeutens behandlingsmæssige tilgang
• Prisen for sessioner og behandlingsforløbet (inkl. udeblivelse/fravær)
• Hvilken type terapi der er passende (optimal) i forhold til dig
• Hvilke typer hjemmearbejde du kan få (eksempler)
• Længden af hver session
• Hvor mange sessioner du har brug for

Hvis ikke du føler dig tilpas med den første terapeut du møder, bør du opsøge en ny. Det er vigtigt, at man føler sig godt tilpas sammen med terapeuten, idet dette kan have betydning for, hvor meget man får ud af den kognitive adfærdsterapi.

Terapeuter har tavshedspligt, og som udgangspunkt er alle jeres samtaler derfor fortrolige. Der findes dog visse situationer, hvor der lovkrav om, at terapeuter rapporterer alvorlige, faretruende bekymringer til myndighederne.

Eksempler herpå kan være trusler om selvmord, trusler om skade på andre mennesker inklusiv børn osv. Hvis du har nogle spørgsmål omkring tavshedspligt, bør du stille dem til terapeuten.

Du vil typisk sidde over for din terapeut under sessionerne af den kognitive adfærdsterapi. Din terapeut vil anspore dig til at tale om dine tanker, følelser samt bekymringer. Du skal ikke bekymre dig om, at det kan være svært at “åbne op” og tale om dine følelser.

Til orientering kan det nævnes, at følgende teknikker ofte anvendes i kognitiv adfærdsterapi:

• Udfordring af irrationelle overbevisninger og erstattelse af disse med (sunde) alternativer
• At lære at anskue ting udfra nye – mere positive – synsvinkler
• Gradvist at udsætte (eksponere) dig for situationer, du finder problematiske
• At stoppe negative eller ubehjælpsomme tanker
• Træning i sociale evner
• Træning i selvsikkerhed

I kognitiv adfærdsterapi fokuserer man generelt på specifikke problemer, og anvender en mål-orienteret tilgang. Nogle terapeuter anvender en struktur, hvor hver enkelt session har en specifik dagsorden, der har til formål at guide jeres samtale i en bestemt retning.

Efterhånden som sessionerne skrider frem, kan terapeuten bede dig lave hjemmeopgaver – dvs. aktiviteter, læsning eller gøremål der bygger på de ting, du har lært vha. den kognitive adfærdsterapi. Herudover vil terapeuten sandsynligvis opfordre dig til at anvende de kognitive teknikker i din hverdag.

Selvom kognitiv adfærdsterapi kan udføres på forskellige måder, inkluderer det almindeligvis følgende trin:

1)   Opsøg kognitiv adfærdsterapi: Uden at opsøge behandling får man det sansynligvis ikke bedre.

2)   Identificere problematiske situationer eller tilstande i dit liv:

Disse kan inkludere:

• Helbredsmæssige tilstande
• Skilsmisse eller at dine børn flytter hjemmefra
• Problemer med selvværd, selvtillid eller selvopfattelse
• Problemer på jobbet
• Sorg eller vrede
• Angst eller depression
• Symptomer på psykisk sygdom
• Det er meget muligt, at du i fællesskab med terapeuten skal bruge noget tid på at afgøre, hvilke problemer og mål I skal fokusere på

4)   Identificer negativ eller irrationel tankegang:

For at hjælpe dig til at genkende tankemønstre og opførsel, der kan medvirke til dit problem, kan terapeuten bede dig lægge mærke til bestemte fysiske, følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner i forskellige situationer. Dette trin i behandlingen handler basalt set om, at fokusere på de adfærdsmønstre der medvirker til dine problemer.

 5)   At udfordre negativ eller irrationel tankegang:

I takt med at du udforsker dine tankemønstre, kan terapeuten anspore dig til at teste rigtigheden af dine tanker og overbevisninger. Dette kan f.eks. ske ved, at du spørger dig selv, om dit syn på en bestemt situation baserer på fakta eller på en irrationel opfattelse af situationen.

Dette kan være et af de sværeste trin i kognitiv adfærdsterapi, idet du her skal ændre på tanker opfattelser om dig selv og dit liv, som du typisk har haft siden barndommen. At udfordre tankemæssige problemstillinger er en essentiel del af kognitiv adfærdsterapi – som man kan blive bedre til med øvelse.

6)   Fremskridt i den kognitive adfærdsterapi: 

Efterhånden som man selv kan mærke fremskridtene, virker muligt pludseligt hverken fjernt eller uopnåeligt og sandsynligheden for succes stiger markant.

I langt de fleste tilfælde er kognitiv adfærdsterapi en gradvis proces, der hjælper dig til at tage skridt mod adfærdsændringer.

Et eksempel på en ovenstående trin i kognitiv adfærdsterapi kunne være en patient, der:

• Har et angstrelateret problem og opsøger kognitiv adfærdsterapi
• Taler med terapeuten og finder ud af, at det er angst (for f.eks. samtaler), der er problemet
• Bliver bevidst om angsten vha. terapeuten og den kognitive adfærdsterapi
• Forestiller sig selv i en angstprovokerende situation
• Begynder at praktisere korte samtaler med venner, familier og bekendte
• Mærker fremskridtet og til sidst opnår delvis- eller fuldstændig behandling

Din terapeuts behandlingsmæssige tilgang afhænger i øvrigt af din situation og dine præferencer. Din terapeut kan vælge at kombinere kognitiv adfærdsterapi med andre terapeutiske behandlingsformer – som f.eks. interpersonel terapi hvor man fokuserer på dine relationer med andre mennesker.

Kognitiv adfærdsterapi betragtes generelt som værende kortvarig psykoterapi – sammenlignet med andre terapiformer.

Terapien består almindeligvis af et mindre antal sessioner, der afholdes på ugebasis. Hvor mange sessioner, der er behov for, er meget individuelt og afhænger bl.a. af fremskridt og problemets natur. Antallet af sessioner kan i øvrigt altid diskuteres patient og behandler imellem.

Om forløbet og varigheden af kognitiv adfærdsterapi kan man generelt sige, at:

• En enkelt session varer typisk ca. 40-60 minutter
• Det totale antal sessioner er 10-20
• Den totale varighed af et behandlingsforløb er mellem 12 og 16 timer

Varigheden af den første såvel som alle øvrige sessioner overskrider som udgangspunkt aldrig 1 time. Dette skyldes primært, at sessioner kræver en høj grad af koncentration fra både din og terapeutens side. Desuden kan mængden af informationer nemt blive for stor, hvis tidsrummet overskrides.

Hvis en patient er meget rastløs, fnidrende,  nervøse/angst eller ude af stand til give terapeuten feedback, kan disse faktorer påvirke varigheden af sessionerne (de bliver kortere).

Faktorer der kan have betydning for forløbet ved kognitiv adfærdsterapi, inkluderer:

• Hvilket problem du har (lidelse, sygdom, tilstand eller situation)
• Alvorligheden af af dine symptomer
• Hvor hurtigt du opnår fremskridt
• Hvor længe du har haft dine symptomer eller har måtte leve med din situation
• Hvor meget støtte du får fra venner, familie og øvrige pårørende
• Hvor meget stress du oplever

Med metakognitiv terapi er målet at blive bevidst om hvordan man tænker, så man kan bruge mindre tid på negative tankemønstre. Det er en form, der bygger videre på kognitiv terapi, men også adskiller sig på en række punkter. Mens der med kognitiv terapi er fokus på ens tanker er der med metakognitiv terapi nærmere fokus på hvordan man tænker.

Hvilken behandlingsform, der er rigtig for en vil afhænge både af ens psykologiske udfordringer og hvordan man som individ helst vil arbejde med dem. Både kognitiv terapi og metakognitiv terapi er videnskabeligt beviste behandlingsformer.

Følgende bøger anbefales for supplerende information om kognitiv adfærdsterapi: