Knæsmerter

 

 

På billedet til højre ses et røntgenbillede af et knæ; knæsmerter opstår typisk omkring knæleddet

 

For supplerende information om knæsmerter henvises til artiklen: forstuvet knæ

 

Følgende produkter kan anvendes mod knæsmerter:

 

Du kan se flere produkter mod knæsmerter her

 

 

 

Årsager

 

Knæsmerter er et meget almindeligt fænomen, og der kan være mange årsager til, at de opstår.

 

Ved knæsmerter er det vigtigt at stille en præcis diagnose af årsagerne til symptomerne, så man kan finde den korrekte behandling.

 

På billedet til højre ses et røntgenbillede af et knæ; knæsmerter opstår typisk omkring knæleddet.

 

 

Knæsmerter kan have følgende årsager:

 

• Slidgigt– Slidgigt er den mest almindelige årsag til knæsmerter. Næsten halvdelen af den voksne befolkning over 50 år, har slidgigt (i Danmark). Der findes adskillige behandlingsmuligheder for knæsmerter i forbindelse med slidgigt.Læs evt. artiklen: slidgigt i knæ

 

• Ledbåndsskader– Ledbåndsskader forekommer almindeligvis i forbindelse med sport eller hård fysisk aktivitet, og kan forårsage ubehag og ustabilitet, og medfører altid knæsmerter (hvis de forekommer i området omkring knæet). Læs evt. artiklen: meniskskade

 

• Bruskskader – Bruskskader i knæregionen er lige hyppigt forekommende blandt gamle og unge mennesker, og er ligeledes en meget almindelig årsag til knæskader.

 

• Løberknæ – Løberknæ er en betegnelse, der dækker over syndromer: iliobat friktionssyndrom og patellefemoralt syndrom. Ved løberknæ inflammeres det iliotibiale bånd, der sidder på ydersiden af benet.Læs evt. artiklen: løberknæ. Dette kan forebygges ved at bruge gode løbesko og undgå større distancer end hvad ens krop kan følge med til. Begynder man at mærke symptomer på løberknæ kan man finde mere skånende motionsformer, eksempelvis svømning eller cykling, som ikke på samme måde tærer på knæet.

 

• Springerknæ– Springerknæ (jumpers knee, patellar tendinitis) forårsager smerter på undersiden af knæet pga. en opblødning af brusken heri. Springerknæ (og knæsmerterne i samme forbindelse) forekommer mest hos yngre mennesker (15-35 år).Læs evt. artiklen: springerknæ

• Løs knæskal – En løs knæskal medfører knæsmerte med det samme (idet knæskallen løsnes), men kan ofte også medføre kroniske knæsmerter, som kan vedblive resten af livet.

 

• Bakers cyste – Bakers cyste (popliteal cyste) er en hævelse – en cyste– der opstår i den bageste del af knæleddet (hasen) når væske løber fra slimsækken, og er typisk et symptom på et andet underliggende problem som f.eks. en bruskskade.Læs evt. artiklen: Bakers cyste

• Slimsækkene– De mest udsatte slimsække i kroppen, er slimsækkene lige over knæskallerne. Knæsmerter forbundet med slimsækken optræder mest hos individer, der knæler meget i deres arbejde f.eks. gartnere og tæppelæggere.Læs evt. artiklen: betændelse i slimsæk

 

• Irriteret slimhindefold (Plica synovialis) – Plica synovialis er en ualmindelig årsag til knæsmerter og kan være svært at diagnosticere. Under normale omstændigheder stilles diagnosen i forbindelse med artoskopi.

 

• Osgood-Schlatter sygdom– Osgood-Schlatter sygdom (eller Osgood-Schlatter syndrom) er en tilstand, der basalt set opstår af de samme årsager som springerknæ, og forekommer stort set kun hos teenagere. Tilstanden skyldes irritation – som følge af gentagende overbelastninger samt vækst – af knæskallen, og kan medføre udtalte knæsmerter.Læs evt. artiklen: Osgood-schlatter sygdom

 

• Osteochondritis Dissecans – Osteochondritis Dissecans (OCD) er en anden tilstand, der hovedsagligt optræder hos teenagere. Tilstanden kan medføre knæsmerter som følge af vækst i knæskallen.

 

 

OBS: Ovenstående er kun de mest almindelige årsager til knæsmerter – der findes andre. Opsøg altid læge mhp. at stille en korrekt diagnose (hvilket er enormt vigtigt i forbindelse med knæsmerter).

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Hvis du er usikker på årsagerne til symptomerne, eller hvis du ikke kender de specifikke anbefalede behandlingsmuligheder for knæsmerterne, bør du opsøge læge. Behandling af knæsmerter skal være rettet mod den specifikke årsag hertil.

 

Du bør opsøge læge, hvis du oplever følgende symptomer eller tegn i forbindelse med knæsmerter:

 

• Manglende evne til at gå ordentligt/ubesværet på den side hvor man har knæsmerter
• Skader der forårsager deformiteter omkring knæleddet
• Knæsmerter der forekommer om natten eller under hvile
• Knæsmerter der varer ved mere end et par dage
• Låsning af (manglende evne til at bøje) knæet
• Hævelse af leddet eller toppen af skinnebenet
• Tegn på infektion (f.eks. feber, rødmen, varme) sammen med knæsmerte
• Andre unormale symptomer i forbindelse med smerter i knæet

 

 

Behandling af knæsmerter

 

Behandlingen af knæsmerter afhænger fuldstændig af årsagerne til problemet. Derfor er det altafgørende, at du forstår årsagerne til symptomerne, inden du igangsætter en behandling. Hvis du er usikker på din diagnose eller alvorligheden af din tilstand, bør du opsøge læge, inden du påbegynder nogen form for behandling.

 

Nogle – af de mange – behandlingsmetoder for knæsmerter er nævnt i det følgende. Det er ikke alle behandlinger, der passer til alle tilstande, men de kan være hjælpsomme i din situation.

 

• Hvile: Den første og bedste behandling for de fleste knæskader er, at hvile knæleddet så eventuel irritation og hævelse (inflammation) dæmpes. I mange tilfælde er hvile den eneste behandling, der skal til. Hvis knæsmerterne er meget udtalte, og der evt. er andre symptomer, kan krykker være bevendte. Hvis man har stærke smerter kan man tage håndkøbsmedicin i en periode. Dette bør dog gøres sammen med en genoptræningsplan, så man også behandler selve årsagen til smerterne.

 

• Kolde/varme omslag: Kolde omslag – evt. is – virker ved mere akutte hævelser som f.eks. lige efter man har pådraget sig skaden. Som tommelfingerregel siger man, at kulde er godt inden for de første 48 timer. Varme omslag virker kun mod kroniske smerter – dette gælder også knæsmerter – tal med din læge eller en ekspert i sportsskader herom.

 

• Udstrækning: Udstrækning af musklerne og senerne der omgiver knæleddet, kan afhjælpe nogle af knæsmerterne. Det er vigtigt at etablere en god rutine for udstrækning, når man strækker mod knæsmerter – forhør dig hos en ekspert i sportsskader eller blot hos dedikerede sportsfolk (de kender i reglen til det).

 

• Fysioterapi: Fysioterapi er et vigtigt aspekt i næsten alle behandlinger af ortopædiske tilstande. Fysioterapeuter anvender forskellige teknikker til at øge styrken, genvinde mobiliteten og hjælpe patienten til, at vende tilbage til det aktivitetsniveau vedkommende havde før skaden. En god fysioterapeut kan sammensætte et program som passer godt til dit individuelle behov.

 

• NSAID: Nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID) er nogle af de mest anvendte receptpligtige medikamenter inden for behandling af knæsmerter. Forhør din læge herom for at finde ud af om det er en god løsning for dig.

 

• Kortison-indsprøjtninger: Kortison (også kaldet binyrebarkhormon) er kraftig medicin, der effektivt behandler inflammation (hævelse og irritation). Forhør din læge herom.

 

 

---

 

Følgende produkter kan anvendes mod knæsmerter:

 

Du kan se flere produkter mod knæsmerter her

 

---