Vaskemiddel kan udløse en allergisk i huden – hvilket kan medføre kløe i skeden
Om kløe i skeden
Følgende produkter anbefales mod kløe i skeden:
Klik her for at se flere produkter, der kan afhjælpe kløe i skeden
Kløe i skeden – generelt
De fleste kvinder har oplevet kløe i skeden på et eller andet tidspunkt i deres liv.
Det er ikke sjovt at have kløe i skeden – og det bliver bestemt ikke bedre af, at man hele tiden skal finde på diskrete måder at klø sig på, når man er udenfor hjemmet.
Den gode nyhed er, at næsten al kløe i skeden kan behandles og at man derfor ikke nødvendigvis behøver at opsøge læge.
Der findes dog nogle årsager til kløe i skeden, hvor lægetilsyn og receptpligtig antibiotika eller antifungale lægemidler er nødvendige. I det følgende kan du læse om, hvad årsagerne til kløe i skeden kan være.
Bakterier, svamp og kønssygdomme som årsager til kløe i skeden
Skedesvamp/candida-svamp
Findes der overhovedet en kvinde på jorden, der ikke har haft svamp i underlivet?
Skedesvamp kaldes også candida-svamp (candida albicans) og kan forårsage udtalt kløe i skeden.
Denne kløe bliver ikke bedre af, at man klør sig “forneden”. Faktisk risikerer man at forværre tilstanden – således at kløen erstattes af svie i skeden eller endda underlivssmerter.
Desuden kan skedeåbningen blive rød og betændt. Nogle kvinder oplever endda ildelugtende udflåd, der mest af alt minder om hytteost.
Hvis man behandler candida-svamp i et tidligt stadie, kan den normalt kan fjernes vha. antifungal håndkøbsmedicin.
Man kan forebygge mange tilfælde af skedesvamp gennem god daglig hygiejne, ved at tørre sig forfra og bagud (og aldrig den modsatte vej), ved at undgå menstruationsbind og ved at gå med løstsiddende tøj omkring underlivet.
Produkter til behandling af skedesvamp kan købes her
Bakteriel vaginose
Bakteriel vaginose kan i nogle tilfælde være mild og uden- eller med få symptomer.
I andre tilfælde kan den være en voldsom overproduktion af skedens normale biomikroskopiske flora, hvilket medfører kløe i skeden og ildelugtende udflåd fra skeden.
Hvis infektionen videreudvikles og man oplever smerter i skeden, kan man ikke klare sig med almindelig håndkøbsmedicin. I så fald bør man opsøge læge.
Bakteriel vaginose er ikke en kønssygdom, men infektionen kan føre til andre problemer, hvis ikke man får behandling i tide.
Produkter til behandling af bakteriel vaginose kan købes her
Kønssygdomme
Nogle kønssygdomme kan føre til kløe i skeden. Eksempelvis er Trichomonas vaginalis en kønssygdom, som giver kløe i skeden. Det samme gælder også herpes. Dette forebygges naturligvis bedst ved at bruge kondom – særligt med nye sexpartnere eller hvis man har flere sexpartnere.
Andre årsager til kløe i skeden
Kontaktallergi
Hvis du har brugt for meget vaskemiddel i din tøjvask eller bruger en kropsspray på følsomme hudområder, kan det føre en allergisk hudreaktion. Desuden kan man også være allergisk over for visse materialer.
Hvis du har en ekstrem følsom hud i området omkring kønsdelene, så bør du bruge vaskemidel mod følsom hud og undgå brug af parfumerede produkter såsom kropsprays og parfumeret toiletpapir. Parfumerede tamponer kan også irritere din hud og derved forårsage kløe i skeden. Det er generelt et godt råd til god intimhygiejne, at undgå parfumerede produkter omkring skridtet.
Tørhed i skeden
Tørhed i skeden er mest almindeligt hos kvinder i overgangsalderen. Men tørhed i skeden kan også opstå hos kvinder i den fødedygtige alder.
Tørhed i skeden kan let føre til en hudirritation, hvilket kan manifestere sig som kløe i skeden. Den bedste behandling er at smøre skeden og området omkring skedeåbningen med skedecreme.
Produkter til behandling af tørhed i skeden kan købes her
Udskylning
Udskylning er for dårligt for skeden – uden undtagelser. Udskylning fjerner alt det, du behøver for at holde din skede naturlig sund – med en optimal pH-værdi.
Så snart skedens naturlige flora er kommet i ubalance, kan kløen i skeden være et symptom på en række tilstande, som skedens unaturlige tilstand har forårsaget.
Anbefalede produkter
Følgende produkter anbefales mod kløe i skeden:
Klik her for at se flere produkter, der kan afhjælpe kløe i skeden
Kilder og relevante eksterne links
- Kløe i skeden er noget, alle kvinder oplever engang imellem. Heldigvis kan kløen i de fleste tilfælde afhjælpes forholdsvis let.
- Udover de mindre alvorlige årsager til kløe i skeden, der typisk går over af sig selv, er de mest almindelige: svamp, bakteriel vaginose og kønssygdomme.
- I denne artikel gennemgås de mest almindelige årsager til kløe i skeden.