Om kæbehulebetændelse
For supplerende information henvises til artiklerne: bihulebetændelse, pandehulebetændelse
Til behandling af kæbehulebetændelse anbefaler vi især følgende produkter:
Du kan se flere produkter til behandling af kæbehulebetændelse her
Hvad er kæbehulebetændelse?
Kæbehulebetændelse er en betændelsestilstand, der i de fleste tilfælde opstår og udvikles i kæbehulerne. Kæbehulebetændelse er en form for bihulebetændelse.
Kæbehulerne er en del af bihulerne og en del af et system af kanaler i ansigtsdelen af kraniet.
Kæbehulebetændelse kan opstå hvis disse kanaler tilstoppes, inficeres eller på anden vis irriteres af fremmede organismer.
Andre mulige årsager til kæbehulebetændelse kan være allergi, tør luft eller en fysiologisk problematik som f.eks. en passage, der forsnæves et sted i kraniet – årsagen behøver således ikke komme udefra.
På billedet ses en oversigt over de 4 forskellige par sinus (bihuler) i ansigtet. Vær opmærksom på følgende:
Sinus maxillaris = kæbehule
Sinus frontalis = Pandehule
Sinus sphenoidalis = Kilebenshule
Cellulae ethmoidales = Sibenscelle
Symptomer
De almindelige symptomer på kronisk (længerevarende) kæbehulebetændelse er:
- En svag smerte eller en trykkende fornemmelse på tværs af midten af ansigtet (typisk mellem- eller i øjnene)
- En tilbagevendende hovedpine der forekommer en uge af gangen, og som oftest er værst om morgenen og ved bevægelse af hovedet
- Sammentrækning af (slimhinderne i) næsen
- Næseløben
De almindelige symptomer på akut (kortvarig) kæbehulebetændelse er:
- Feber
- Tilstoppet næse
- Hæshed
- Snottethed
- Manglende lugtesans
- Smerter i ansigtet eller hovedet, som nogle gange føles værre, når man bøjer sig forover
Den almindelige form for kæbehulebetændelse manifesterer sig ofte ved smerter i kinderne eller i tænderne. Er der betændelse i andre sinus, vil følgende symptomer typisk opstå:
- Smerter i panden indikerer at der betændelse i pandehulen (pandehulebetændelse)
- Smerter ved næseryggen eller bag øjnene er typisk tegn på betændelse sibencellerne (sibencellebetændelse)
- Smerter i toppen af hovedet forekommer typisk i forbindelse med betændelse i kilebenshulen (kilebenshulebetændelse)
Andre – mindre almindelige – tegn på kæbehulebetændelse kan være:
- Ømhed i halsen
- Snorken
- Halitose (dårlig ånde)
- Kronisk rømmen (af halsen)
- Opsvulmede øjne
- Hoste
- Træthed
- Irritabilitet
- Nedtrykthed eller depression
- Astma
- Bronkitis
- Kronisk forkølelse
Årsager
I de fleste tilfælde opstår kæbehulebetændelse som følge af en infektion (f.eks. forkølelse eller betændelse i det øvre åndedrætsorgan), hvor infektionen breder sig til kæbehulerne via næsen eller munden.
Allergi overfor f.eks. støv, pollen, husdyr, cigaretrøg, formaldehyd osv. kan alle være medvirkende til eller foranledige kæbehulebetændelse. Ligeledes kan tørhed i luften (i f.eks. hjem eller på kontorer) forårsaget af air-conditionanlæg el.lign. have negative effekter på kæbehulerne.
Andre årsager kan være immunologiske eller (fysiologisk) strukturelle – hermed menes f.eks. smalle afløbspassager, nasale forhindringer (som svulster, polypper eller unormale membraner) osv.
Kæbehulernes anatomi
Hos mennesket findes i hovedet nogle kanaler (eller små hulrum), som kaldes sinus. Betegnelsen sinus dækker over to slags hulrum:
- Bihuler
- Venøse sinus
Forskellen på de to typer er, at bihulerne er (og bør være) tomme – dvs. uden indhold, hvor de venøse sinus transporterer blod, og derved fungerer som blodårer (vener).
Der findes i alt 8 (4 par) bihuler (se evt. billedet i toppen af denne side):
- Sibenscelle
- Kæbehule
- Kilebenshule
- Pandehule
Der findes 8 venøse sinus samt en nogle hjernenerver, som vi dog ikke vil komme nærmere ind på i denne artikel.
Kæbehulernes (og bihulernes) funktion hos menneskets er at beskytte de respiratoriske passager – dvs. passager forbundet med vejrtrækning.
Diagnosticering
Lægen eller specialisten (øre-, næse-, hals-) undersøger typisk mund, hals og næsebor mhb. på at finde ud af, om der er noget, der blokerer. Herudover kan behandleren anvende en CT-scanning eller foretage en endoskopisk undersøgelse.
Behandling af kæbehulebetændelse
Hvis kæbehulebetændelsen skyldes en bakterie-infektion vil antibiotika typisk være den foretrukne behandlingsmetode. En antibiotika behandling vil typisk vare ca. 10 dage.
Herudover vil følgende behandlingsmuligheder mod kæbehulebetændelse kunne anbefales af lægen:
- Næsedråber
- Næsespray
- Receptpligtige inhalatorer
- Slimløsende hostemiddel
- Antihistaminer
- Saltvandsdråber
Man skal sørge for at luften du indånder ikke er for tør, eksempelvis ved at bruge en luftfugter eller ved at lave et dampbad, hvor du indånder damen fra varmt vand i en skål. Derudover hjælper det på sygdommen, at holde sig varm – gerne varmere end man ville hvis man ikke var syg. Derudover er nogle husråd, at drikke te, eksempelvis kamillete med honning, ingefærte eller fenikkelte. De holder en varm, kan bidrage til immunforsvar og lindre irritation i halsen. Til behandling af kæbehulebetændelse anbefaler vi følgende produkter:
Du kan se flere produkter til behandling af kæbehulebetændelse her
Forebyggelse af kæbehulebetændelse
- Begræns kontakten med allergener (hvis man er allergiker!)
- Luft ofte ud i hjemmet og på arbejdspladsen
- Anvend en luftfugter i hjemmet og på arbejdspladsen når man er forkølet
- Sov med hovedet højt – herved sikres afløb fra (kæbe)hulerne
- Vær påpasselig med brug af næsedråber/næsesprays
- Undgå røg
- Spis ernæringsrigtigt – særligt med fokus på at få frugt og grønt – og dyrk motion. Gerne mindst 30 minuter om dagen, og hvis muligt gerne med pulsen oppe flere gnage om ugen.
- Undgå kontakt med mennesker der har kæbehulebetændelse eller lignende infektioner
Kilder og relevante eksterne links
- Kæbehulebetændelse er en form for bihulebetændelse, idet kæbehulerne er en del af bihulerne.
- Tilstanden opstår som regel, når en mindre infektion( som f.eks. forkølelse) breder sig til kæbehulerne via næsen eller munden. Tør luft, støv, pollen eller cigaretrøg kan have en medvirkende effekt til, at infektionen forværres.
- Se oversigten over de typiske symptomer på kæbehulebetændelse her.