Om ingefær
For supplerende information henvises til artiklerne: ingefærs virkning, ingefær te
Vi anbefaler følgende kosttilskud med ingefær:
Klik her for at se flere kosttilskud med ingefær
Øvrige produkter der indeholder ingefær inkluderer:
- Ingefær-dråber
- Ingefær-kapsler
- Ingefær-te
- Hel ingefær
- Stødt ingefær
- Kandiseret ingefær
- Æterisk ingefærolie
Hvad er ingefær?
- Ingefær er en knold – dvs. en fortykket rodstok (rhizom), som især er rig på stivelse.
- Ingefær har utallige anvendelser – men er dog ikke så udbredt i de nordiske lande.
- Ingefær konsumeres hel, stødt, som udtræk (i form af te eller øl) og som delikatesse, medicin eller krydderi.
- Ingefær er rodstokken på planten Zingiber officinale, og ligesom gurkemeje, kardemomme og galanga hører ingefær-planten til Zingiberaceae-familien.
Zingiber officinale er en plante med spadeformede blade, der bærer røde bær. I modsætning til de fleste andre planter er det ikke bærene, men dens knoldformede rod, som forbruges. Det er altså plantens knoldformede rod på 2-5 cm i diameter, der kendes som ingefær.
Kultiveringen af ingefær begyndte i det tropiske Asien, men har siden spredt sig til Indien og Vestafrika.
Læs evt. om ingefærs virkning her.
Madlavning
Ung ingefærrod er saftig og kødfuld med en meget mild smag. Ofte er ingefær syltet i eddike og sherry som en snack eller blot anvendt som en ingrediens i forskellige opskrifter.
Ingefær kan desuden anbringes i kogende vand til fremstilling af ingefær-te. Ingefær-te kan i øvrigt varieres ved f.eks. at tilsætte honning, appelsin eller- citronskiver.
Læs evt. om ingefær-te her
Moden ingefærrod er trævlet og næsten tør. Saften fra rødderne fra moden ingefær er ekstremt kraftig og ofte anvendt som krydderi i det indiske og kinesiske køkken.
Frisk ingefær er et af de vigtigste krydderier i fremstillingen af carryretter. Typisk menes her retter, der er baseret på bælgfrugter, linser og anden grøntsagstilberedning.
Her ses frisk ingefær
Ingefær er endvidere anvendt friskt til at krydre te; især om vinteren, hvor den let skarpe (og til tider en anelse stærke) smag varmer.
Frisk ingefær kan eventuelt skrælles før den spises – hvis der er tale om økologisk ingefær er det dog ikke nødvendigt. Skrællen siges at have sundheds. Selv hvis det er økologisk ignefær skal den dog vaskes alligevel, da der kan sidde bakterier eller vrus på ingefæren, ligesom med frugter og grøntsager. Hvad angår opbevaring, bør ingefær anbringes i en plastikposer og kølefryses eller dybfryses – alt afhængig af, hvor længe ingefæren ønskes opbevaret.
Ingefærpulver bruges i visse madtilberedninger, specielt til gravide og ammende kvinder. Til gravide kvinder er ingefærpulveret Katlu det mest kendte. Katlu er et blandingsprodukt af harpiks (resin) fra gummitræ, ghee (klaret smør), nødder og sukker.
I den vestlige verden er ingefær også brugt som ingrediens i slik. Ingefær i pulverform er typisk anvendt som smagsstof i honningkager (eng. “gingerbread”), småkager, brunkager, kiks, kager og ingefærøl (eng. “ginger ale”).
I Indien findes ingefærdrikken Limca, som smager af ingefær, lime og citron og er indbegrebet af sommer.
I Kenya og Tanzania produceres en ingefær-drikken tangawizi (tangawizi betyder ingefær på swahili), hvis friskhed passer glimrende til det milde klima. Denne ingefærdrik er utroligt populær i området og ejes af Coca Cola.
Ingefærolie
Den karakteristiske duft og smag af ingefær skyldes en blanding af gingeroler, zingeroner og shogaoler – alle flygtige olier, der udgør 1-3% af frisk ingefær. På forsøgsdyr er det påvist, at gingeroler følgende egenskaber:
- forøger mavetarmskanalens bevægelighed
- smertestillende, beroligende, febernedsættende og antiseptiske egenskaber.
- dræber kræftceller i æggestokkene.
- forebygger hudkræft
Det er dog ikke alle ingefærolier, der bør indtages, særligt ikke hvis der er tale om essentielle eller æteriske olier. Ingefær indeholder op til 3% af en velduftende essentiel olie (æterisk olie), hvis hovedbestanddele er sesquiterpenoider, med zingiberene som den væsentligste komponent. Desuden er der i ingefærolie identificeret mindre mængder af andre sesquiterpenoider i form af beta-sesquiphellandren, beta-bisabolen og farnesen.
Udover sesquiterpenoider er der identificeret en mindre del monoterpenoider i ingefærolie. Disse monoterpenoider er:
- beta-felladren
- cineol
- citral
Den skarpe smag af ingefær skyldes en kemisk forbindelse afledt af ikke-flygtige fenylpropanoider, som dannes af gingeroler, når ingefær er tørret eller kogt. Også zingeron er produceret af gingeroler under denne kemiske forbindelse, men smagen er mindre skarp og aromaen er sød-krydret.
Desuden har ingefær en sialagog virkning – dvs. ingefær stimulerer produktionen af stoffer, der forårsager udskillelse af spyt. Ingefær har således indvirkning på produktionen af galdespyt og spyt i mundhulen og har herved en gavnlig effekt på vores evne til at synke og sluge.
Medicin
Desværre er det en gennemgående tendens i forskningen af ingefær, at antallet af forsøgspersoner er utilstrækkeligt som grundlag for videnskabeligt bevis.
En videnskabelig bevisførelse for ingefærs påståede gavnlige effekter besværliggøres desuden af manglende viden omkring de kemiske forbindelser i ingefær. Da der findes hundredevis af kemiske forbindelser i ingefær, er det svært at kortlægge ingefærs indvirkning på vores sundhed.
Ingefær som medicin var oprindeligt anvendt mod dyspepsi (smerte eller ubehag i den øverste del af maven og omkring spiserøret) og kolik.
Naturmedicinen gik under betegnelsen Jamaica-ingefær og var klassificeret som et stimulerende middel og en carminativ urte, der hjælper mod luftanssamlinger i tarmene. Ofte var ingefær brugt til at fjerne smagen af medicin.
Ingefær anvendes medicinalsk i følgende sammenhænge:
- Ingefær mod gigt. Ingefær menes at lindre leddegigt-smerter. Dog har forskning endnu ikke leveret tilstrækkelig videnskabelig bevis herfor.
- Ingefær har blodfortyndende og kolestorolnedsættende egenskaber, hvilket kan gøre ingefær nyttig i behandling af hjerte- og karsygdomme. I det hele taget stimulerer ingefær kredsløbet, men ændrer ikke det basale stofskifte (i modsætning til f.eks. chilli og sennep).
- Kemiske forbindelser i ingefær er aktive mod den type diarre, der er hovedårsagen til den høje børnedødelighed i den 3. verden. Zingeron menes at være den aktive bestanddel mod diarre forårsaget af varme-labile enterotoksigene Eschericia coli.
- Forskning har påvist, at ingefær har en gavnlig effekt i behandling af kvalmer forårsaget af søsyge, køresyge, morgenkvalme og kemoterapi. Ingefær er et sikkert middel mod kvalme under graviditet. Til gengæld er det uklart, hvorvidt ingefær har en effekt på transportsyge.
- Forskning tyder på, at ignefær har anti-inflamatoriske egenskaber, hvilket betyder ingefær potentielt kan bidrage positiv med en lang række forskellige sundhedsudfordringer.
Ingefær kan i visse tilfælde også have kontraindikative egenskaber. Du bør være opmærk på følgende:
- Ingefær er kontraindikativ i mennesker, der lider af galdesten, da ingefær øger produktionen af galde.
- Ingefær interagerer med visse former for medicin – bl.a. forværrer ingefær blødninger og læsioner, hvis man tager warfarin.
Dog står ingefær angivet som “generelt anerkendt som sikker” af den amerikanske lægemiddelsstyrelse Food and Drug Administration (FDA).
Øvrige anvendelsesmuligheder
Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad ingefær kan bruges til.
I Indien er ingefær-te er et yndet lægemiddel mod forkølelse, hvilket mange danskere også har taget til sig, eksempelvis blandet med citron, honning og/eller mynte, som alle også siges at have gavnlige sundhedsmæssige egenskaber.
3-4 blade af indiske balisikum tulsi (også kaldet tulasi) indtaget sammen med et stykke ingefær på tom mave er anset som en effektiv kur mod forstoppelse, hoste og forkølelse.
På billedet ses ingefær-te
I Kina er ingefær brugt i adskillige traditionelle tilberedninger. Ingefær er en urt og et krydderi, som har mange anvendelsesmuligheder i såvel kinesisk medicin som det kinesiske køkken.
I kinesisk medicin har ingefær en gavnlig effekt på fordøjelsen, madforgiftning (omgangssyge), ventilation af lungerne, diarre, forkølelse, kvalme samt hjerte- og karsygdomme.
I USA bruges ingefærvand til at undgå hedekrampe.
Desuden er ingefær i tidernes løb blevet benyttet som lægemiddel mod betændelse. Ingefær-øl (bedre kendt som ginger-ale) er i flere generationer bl. a. anbefalet mod dårlig mave i lande, hvor disse drikkevarer produceres.
I den vestlige verden er tørret ingefærrod i pulverform komprimeret i kapsler og solgt på apoteker til medicinsk brug.
Ingefær og graviditet
Der hersker megen tvivl om, hvorvidt det er godt eller dårligt for fostret (og kroppen) at indtage ingefær i forbindelse med graviditet. I dag er forskere, læger og behandlere uenige om de evt. negative eller skadelige effekter, ingefær kan medføre en gravid kvinde og hendes foster.
Anbefalingen er derfor at undlade at indtage ingefær under graviditeten – i hvert fald indtil der er en mere udbredt lægevidenskabelig konsensus på området. Fødevarestyrelsen meddelte i 2008 at de fraråder gravide at tage kosttilskud, der indeholder større doser af ingefær, men at ingefær i kosten ikke er til fare for hverken moder eller foster.
Vi anbefaler følgende kosttilskud med ingefær:
Klik her for at se flere kosttilskud med ingefær
- Ingefær er en rodstok, der især er kendt for sine kulinariske og helbredende egenskaber.
- Selvom ingerfærs virking ikke er blevet undersøgt til bunds og dens virkning derfor ikke er veldokumenteret, er ingefær yderst populær i naturmedicinens verden.
- I denne artikel kan du læse om ingefærens rolle i naturmedicinen. Herudover får du også et indblik i ingefærens historie, anvendelse osv.