Infektion og inflammation

 

 

 

Hvad er forskellen mellem infektion og inflammation?

 

Infektion og inflammation er to begreber, som ofte forveksles, eller bruges i forkerte sammenhænge på dansk. Dette skyldes, at ordet inflammation ikke bruges i folkemunde. Forvekslingen besværliggøres yderligere af ordet betændelse.

 

• En infektion kan skabe forskellige betændelsestilstande afhængigt af, hvor på kroppen infektionen befinder sig, og hvilken reaktion kroppen svarer igen med. En infektion opstår, når mikroorganismer har fundet vej ind i kroppen, og har formeret sig der.

 

• Inflammation er en af kroppens forsvarsmekanismer, som igangsættes ved f.eks. infektion. En inflammation kendtegnes ved hævelser, rødmen, feber, dunken, irritation og varmeformmelser.

 

Betændelse er inflammation. Kroppen reagerer altid på en infektion ved at starte en inflammation.

 

 

Uddybende information

 

Infektion betyder, at skadelige mikroorganismer som bakterier, virus eller svamp, har fundet vej ind i kroppen. Når et sådant fremmedlegeme passerer kroppens første forsvarslinier, som består af huden og slimhinderne, reagerer kroppens immunforsvar, og en inflammation opstår.

 

Infektionssygdomme opkaldes som regel efter mikroorganismen, der forårsager infektionen, eller efter området i kroppen, hvor infektionen opstår. Nogle eksempler på infektionssygdomme er forkølelse, influenza, lungebetændelse, blodforgiftning, gulsot og HIV.

 

Infektion er den mest almindelige årsag til inflammation, men alle skader på kroppen som slag, tryk, varme, kulde, kemiske stoffer osv. kan udløse en inflammation.

 

Kroppen kan også reagere med inflammation, når dens eget immunforsvar angriber kroppens væv. Dette sker f.eks. ved reumatiske sygdomme, nogle former for anæmi og nogle typer struma. Der findes også sygdomme, hvor årsagen til inflammationen er uvis; f.eks. muskelreumatisme og multipel sklerose.