Impotens kaldes på fagsprog “erektil dysfunktion” og er et hæmmende og stressende fænomen, som mange mænd rammes af
Om impotens
Der henvises til artiklen potensproblemer for supplerende information.
Midler til der anbefales til stimulation af potensen, kan ses her
Hvad er impotens?
Impotens kaldes også erektil dysfunktion eller rejsningsbesvær og er manglende evne til at få- og/eller holde en erektion, der er hård nok til at kunne gennemføre et samleje. De fleste tilfælde af impotens består af nedsat evne til rejsning – og ikke total impotens; hvor rejsning slet ikke forekommer.
At have lejlighedsvise rejsningsproblemer er ikke nødvendigvis grund til bekymring – mange mænd oplever det. Hvis impotensen derimod er vedvarende eller hyppigt tilbagevendende, kan den medføre stress og problemer i parforholdet.
Impotens kan desuden have omfattende konsekvenser for mandens selvværd og selvtillid.
Forskellige typer impotens
Der findes grundliggende 6 forskellige typer impotens:
- Gradvis impotens: Impotens der udvikles gradvist har typisk fysiske årsager
- Pludselig impotens: Impotens der forekommer pludseligt har ofte psykiske årsager
- Primær impotens: Patienten har aldrig kunne få rejsning
- Sekundær impotens: Patienten har tidligere kunne få rejsning
- Global impotens: Impotens forekommer i alle seksuelle situationer
- Situationel impotens: Impotens forekommer kun i visse seksuelle situatoner
Symptomer på impotens
Symptomerne på impotens kan være:
- Problemer med at få erektioner
- Problemer med at holde erektioner
- Mindsket sexlyst
Hvornår bør man opsøge læge?
Du bør opsøge læge hvis du:
- Oplever at impotensen er et problem for dig eller din partner
- Du har diabetes, hjertekarsygdomme eller andre sygdomme, der kan have en relation til impotens
Selvom det kan være akavet at tale med andre mennesker om noget så personligt som impotens, er det vigtigt, at man alligevel opsøger læge, hvis man føler, at det er et problem.
I nogle tilfælde kan rejsningsproblemer nemlig være et symptom på mere alvorlige underliggende helbredsmæssige tilstande – såsom hjertekarsygdomme eller diabetes.
Årsager til rejsningsproblemer
Mandlig seksuel ophidselse er en kompleks proces, der involverer hjerne, hormoner, følelser, nerver, muskler og blodkar. Impotens kan skyldes problemer med enhver af disse komponenter i kroppen.
På samme måde kan stress og psykiske problemer forårsage eller forværre potensproblemer. I nogle tilfælde kan en kombination af fysiske og psykiske problemer desuden være årsagen til rejsningsproblemerne.
Et eksempel herpå kan være et mindre betydningsfuldt fysisk problem, der nedsætter den seksuelle drift en smule, hvilket kan resultere i angst for ikke at kunne holde erektioner – læs evt. mere herom i artiklen: præstationsangst
Fysiske årsager
- Hjertekarsygdomme
- Åreforsnævring (tidligere kaldet åreforkalkning)
- Diabetes
- Hjerneblødning/blodprop i hjernen
- Forhøjet blodtryk
- Kroniske sygdomme (der afkræfter kroppen og derved påvirker sexdriften)
- Parkinsons sygdom
- Multipel sklerose
- Sygdomme i selve penis (som f.eks. peyronies sygdom/krummerik)
- Lavt testosteronniveau
- Hormonelle sygdomme
- Neurologiske sygdomme
Behandling/medicin
- Bestemte medicintyper (antidepressiv medicin, blodtryksmedicin m.fl.)
- Visse behandlingsformer (f.eks. strålebehandling for kræft)
- Behandling af forstørret prostata (blærehalskirtlen) eller prostatakræft
- Operationer eller skader på bækkenet eller rygsøjlen
Livsstil
- Overvægt (usund vægt)
- Det Metaboliske Syndrom (problemer med fedme, kolesteroltal og sukkersyge)
- Tobaksforbrug
- Alkoholisme og misbrug af andre substanser (især længerevarende)
Desuden kan vedvarende tryk på nerver i skridtet (hvilket kan hæmme blodtilførslen til penis) føre til midlertidig impotens. Dette ses f.eks. hos nogle cykelryttere og hesteryttere.
Psykiske årsager
Hjernen spiller en vigtig rolle for mandens evne til at kunne få og holde en erektion – derfor udgør psykiske problemer en stor del af de mulige årsager til impotens; inklusiv følgende:
- Depression (en meget typisk psykisk årsag til impotens)
- Stress eller en overbelastende hverdag
- Problemer i parforholdet såsom jalousi, utroskab, bebrejdelse, barnløshed osv.
- Frygt for at få udløsning for tidligt
- Præstationsangst eller generel usikkerhed
- Træthed eller udmattelse
- Midlertidigt nedsat eller manglende sexlyst
- At være usikker på seksualitet eller seksuelle lyster
- Ulykker, skilmisser eller dødsfald
- Traumatiske oplever i fortiden (som f.eks. seksuelt misbrug)
- Opdragelse der har været skadelig for seksualiteten
- Angst eller angstlidelser
- Andre psykiske lidelser eller problemer
Det er i øvrigt karakteristisk i mange tilfælde af impotens med psykiske årsager, at impotensen kun er et problem, når patienten er sammen med sin partner – og ikke hvis patienten stimulerer sig selv.
Statistikker om rejsningsproblemer
Forekomst af impotens
Tendensen til impotens stiger med alderen – dvs. jo ældre man bliver, jo større er risikoen for rejsningsproblemer. Følgende statistikker gælder danske mænd mellem 16 og 95 år:
- 60% oplever aldrig eller meget sjældent rejsningsproblemer
- 20% af alle mænd over 70 år oplever aldrig impotens
Følgende oplever rejsningsproblemer ofte eller hver gang:
- 1% af alle mænd under 50 år
- 5% af alle mænd over 50 år
- 16% af alle mænd over 60 år
Mulige konsekvenser af impotens
Komplikationerne af impotens kan være:
- Et utilfredsstillende sexliv –
- Stress – et sundt sexlix er afstressende og kan også medvirke til en følelse af harmoni i forholdet
- Et lavt selvværd – man kan føle sig utilstrækkelig både hvis ens partner er verbalt utilfreds med situationen, men også uden det er tilfældet i og med, at mandighed for mange er forbundet med potens
- En svækket selvtillid
- Problemer i parforholdet
- Angst – dette er i værre tilfælde, hvor den fysiske impotens er koblet sammen med andre psykiske faktorer, som lavt selvværd, stress og problemer i parforholdet. Det er alle faktorer, som kan føre til angst.
Diagnosticering erektil dysfunktion
I langt de fleste tilfælde er patientens sygdomshistorik samt spørgsmål om livsstil, sexliv og seksualfunktion tilstrækkelige til, at lægen kan stille en diagnose og anbefale en behandling af impotensen. Lægen vil desuden spørge til, om man tager nogle former medicin eller ej.
Hvis lægen mistænker underliggende helbredsmæssige problemer som årsagen til rejsningsproblemerne, kan det være nødvendigt at opsøge en specialist (en urolog).
Øvrige undersøgelser ved impotens kan være:
- En fysisk undersøgelse (med fokus på kønsorganerne)
- Blodprøver
- Måling af blodtryk
- Urinprøver
- Ultralydsundersøgelse
Der findes desuden specielle tests til at undersøge om erektion forekommer om natten eller ej. Dette er vigtigt at vide, da man som tommelfingerregel kan konstatere følgende:
- Hvis natlige erektioner forekommer, er årsagen til impotensen sandsynligvis et psykisk problem eller et problem i parforholdet
- Hvis ikke natlige erektioner forekommer, er årsagen til rejsningsproblemet sandsynligvis fysisk
Behandling af impotens
I mange tilfælde af impotens vil lægen starte med at anbefale tabletbehandling – dvs. behandling vha. Viagra, Cialis eller Levitra. Disse medicintyper har alle tilfælles, at de stimulerer erektion og ofte kan behandle impotens.
Hvis ikke tabletbehandling afhjælper rejsningsproblemerne – eller hvis der findes en åbenlys årsag, som ikke kan behandles vha. tabletter – vil lægen rette behandlingen mod den specifikke årsag.
Hvis impotensen skyldes psykiske problemer, skal disse typisk løses hos en psykolog. Er årsagen til impotensen et problem i parforholdet, bør dette behandles hos en parterapeut osv.
Ved fysiske problemer bør det underliggende helbredsmæssige problem behandles. Eksempler herpå kan f.eks. være behandling med medicin mod diabetes, højt blodtryk, hjertekarsygdomme osv.
Hvis livsstilsproblemer er årsag til impotensen, bør patienten omlægge sin livsstil – f.eks. kan rygeafvænning eller vægttab fungere som behandling af hhv. rygning og overvægt.
I nogle tilfælde kan følgende behandlingsmuligheder desuden anvendes:
- Lokalbehandling (indsprøjtning af et erigerende stof i penis)
- Pubesring (en gummiring der sættes på roden af penis og hjælper til at holde rejsningen)
- Vakumpumpe (en pumpe der vha. undertryk starter rejsning)
I sjældne tilfælde – og hvis ingen af ovenstående behandlingsmetoder virker – kan man vha. et kirurgisk indgreb indoperere en protese i penis, som kan give patienten en mekanisk rejsning.
Midler der anbefales til stimulation af potensen, kan købes her
Relaterede artikler: manglende sexlyst, penisforlængelse
- Impotens (erektil dysfunktion) er rejsningsbesvær eller manglende evne til at få- eller opretholde en erektion.
- De fleste mænd oplever af og til rejsningsproblemer, men hvis problemet er vedvarende eller hyppigt tilbagevendende, kan det medføre lavt selvværd samt problemer i parforholdet.
- Behandlingen tager udgangspunkt i den underliggende årsag. F.eks kan psykologhjælp, livsstilsomlægning eller medicin afhjæpe impotensen. Hvis årsagen ikke synes åbenlys, kan man få ordineret viagra.