Alt om immunforsvaret
Følgende produkter anbefales til at styrke immunforsvaret:
Immunforsvarets funktion og opbygning
Vores immunforsvarets funktion er at bekæmpe trusler mod vores krop i form af infektioner, der er forårsaget af vira og bakterier. Disse vira og bakterier trænger ind i vores krop på forskellige måder og når ind til blodbanen, hvor de så spreder sig. Det er her at vores immunforsvar kommer i spil.
Vi har et indre og et ydre immunforsvar. Vores ydre forsvar er vores hud, hår og slimhinder, der virker som en første barriere og bekæmper langt de fleste trusler mod os, før vi overhovedet lægger mærke til det.
Vores hud er tør og svær at trænge igennem, og dens lave pH- og svedindhold sørger for, at det er svært for udefrakommende bakterier og vira at overleve der.
Slimhinderne har såvel et slimlag, der opfanger bakterier som små fimrehår (cilier) i luftvejene, som hjælper med at bevæge slimen op mod svælget, så vi kan synke det. Herved ender det i mavesækken, hvor der findes saltsyre-producerende celler, som dræber bakterierne.
Men når bakterier når igennem huden f.eks. via et sår, så undgår de vores første barriere. Her bliver vores indre immunforsvar alarmeret. Man kan forestille sig immunforsvaret som en lille førstehjælpsenhed af celler, der skynder sig af sted når kroppen signaliserer, at den har brug for hjælp et bestemt sted.
Kært barn har mange navne. Immunforsvaret deles op i to komponenter: Det medfødte og det adaptive immunforsvar, som også kendes under navnene det uspecifikke og det specifikke immunforsvar. Disse immunforsvar består af celler og kemiske komponenter, der arbejder i samspil for at dræbe mikroorganismer, der prøver på at trænge ind i vores krop og få dem nedbrudt.
Lad os se nærmere på de to former af det indre immunforsvar og se, hvad forskellen på disse to er:
Det uspecifikke immunforsvar
Det uspecifikke immunforsvar bliver også kaldt det medfødte immunforsvar, idet det er den del af immunforsvaret, som er medfødt og som alle derfor udvikler på samme måde. Hertil hører vores ydre barriere (hud, hår, slimhinder) og også vores krops evne til at øge temperaturen, når vi bliver syge.
Feberen hjælper med at dræbe de mikroorganismer, der prøver på at trænge ind i vores krop og gøre os syge.
Desuden indeholder det medfødte immunforsvar to celletyper kaldt monocytter og granulocytter, som er specialiseret i at angribe alle former for mikroorganismer, der prøver på at trænge ind i vores krop uden at skelne mellem forskellige organismer – derfor også navnet uspecifik.
Derudover er der et hav af kemiske komponenter, der hjælper med at ødelægge og nedbryde de mikroorganismer, som cellerne angriber.
Det specifikke immunforsvar
Det specifikke immunforsvar er som navnet røber mere specifikt og varierer fra person til person. Denne del af immunforsvaret har specielle hvide blodlegemer (B- og T- lymfocytter) og både antigener og antistoffer mod bestemte mikroorganismer.
B-lymfocytterne står for antistofferne, mens T-lymfocytterne står for den cellulære del af immunforsvaret.
Både B- og T-lymfocytterne har en cellelinje af huskeceller, hvis job er at holde på informationerne om de mikroorganismer, som kroppen har mødt indtil nu. Møder disse celler en mikroorganisme, de allerede kender, så slår de straks alarm og aktiverer dermed resten af immunsystemet for at angribe denne og nedbryde den, før den gør skade i kroppen.
Har du et svækket immunforsvar?
Der kan være mange grunde til, at man har et svækket immunforsvar. Man kan være syg, man kan leve usundt, og man kan have arvet et dårligt immunforsvar.
Er du frisk og rask, men føler, at dit immunforsvar kunne være bedre? Så kan det sagtens være, at du bare ikke understøtter dit immunforsvar nok. Nok søvn, frisk luft og en balanceret kost med vitaminer og mineraler er vigtigt for at give immunforsvaret de byggesten, det bruger for at kunne bekæmpe hverdagens trusler mod kroppen.
Derudover er der sygdomme, der kan gøre, at ens immunforsvar ikke virker, som det burde. Mange danskere har en kronisk autoimmun lidelse. Disse opstår, når der sker en fejl i immunsystemet og når det fejlagtigt ser kroppens egne celler som en trussel, der skal nedbrydes.
Sukkersyge type 1 (Diabetes Mellitus type 1) er en sygdom, hvor kroppen angriber de egne insulinproducerende celler (betaceller) i bugspytkirtlen og hvor personen derfor ender med at blive sukkersyg.
Det samme kan ske mange steder i kroppen og derved udløse autoimmune sygdomme: Skjoldbruskkirtlen (underfunktion), led (leddegigt), tarmene (kronisk betændelse) mm.
Det kan også ske, at vira planter sit eget arvemateriale ind i immunforsvarets celler og dermed ødelægger det stille og roligt. Det sker f.eks. hos en HIV smittet patient, der ikke er i behandling. Det er derfor folk dør af HIV, det er ikke grundet selve sygdommen, men fordi deres immunsystem ikke selv kan klare en ellers harmløs infektion. Dog er der sket en enorm udvikling i mulighederne for medicinsk behandling af HIV – har man HIV og er man ikke i behandling med medicin, bør man opsøge læge med det samme.
Graviditet
Det er korrekt at immunforsvaret bliver svækket en lille bitte smule for ikke at afstøde fosteret. Dog er det en skrøne, at man skulle være betydeligt mere modtagelig for at blive syg pga. dette.
Det er hyppigst søskende, der slæber influenza og andet godt med hjem fra vuggestuen og som så resulterer i sygdom i hjemmet.
Det skal bemærkes, at mors immunforsvar er vigtig for barnet. Alt efter forældrenes anlæg får barnet et tilsvarende medfødt immunforsvar. Ved amning giver moderen vigtige antistoffer til barnet efter fødslen og styrker dette yderligere.
Styrkelse af immunforsvaret
Nu hvor vi taler om at styrke immunforsvaret – er der noget man kan gøre selv?
Her nogle eksempler på de mest kendte immunforsvar boostere:
Immunforsvar booster
Der findes utallige ‘boost juices' og piller, der sælges for at styrke immunforsvaret. Juice eller piller kan dog ikke erstatte sund kost. Mens det er sundt at tage en multivitamin-pille, og mens man kan få nogle vitaminer og mineraler fra juice (dog bør man nøjes med et glas om dagen), er det frem for alt gennem en sund og varieret kost, at man sikrer et godt immunforsvar. Hvis noget sælges som et quick-fix til et godt immunforsvar, bør man altid være skeptisk – som med andre områder af ens sundhed, er det de gode vaner over tid, der sikrer et godt immunforsvar.
Anbefalede produkter
Følgende produkter anbefales til at styrke immunforsvaret:
Kilder og relevante eksterne links
- Vi tænker hyppigst på vores immunforsvar, når det ikke virker - Når vi ligger hjemme i sengen med influenza og venter på at få det bedre igen.
- Få en hurtigt og let forståelig indsigt i immunforsvarets funktion og opbygning.
- Føler du, at dit immunforsvar generelt er svækket? Få gode råd til, hvordan du booster og styrker dit immunforsvar!