Gardnerella vaginalis kan være årsag til ildelugtende udflåd
Om ildelugtende udflåd
For supplerende information henvises til artiklen: udflåd fra skeden
Følgende produkter anbefales mod udflåd, der skyldes forstyrrelser i skedens bakterielle flora:
Du kan se flere produkter mod udflåd her
Hvad er ildelugtende udflåd et tegn på?
Ildelugtende udflåd er for mange kvinder et pinligt og tabubelagt emne. En skede har en naturligt lugt, men hvis lugten bliver for overvældende og ubehagelig er det er det ofte et tegn på en infektion.
Ildelugtende udflåd er et kendetegnende symptom på mange former for infektioner i skeden.
I det nedenstående vil du kunne læse om de forskellige typer infektioner i skeden.
Bakterier
Ildelugtende udflåd kan relateres til en ubalance i den flora af mikroorganismer, der lever naturligt i skeden. Denne naturlige forekomst af bakterier i skeden kan komme i ubalance.
Skedens naturlige tilstand opretholdes af en balanceskabende sameksistens mellem godartede og ondartede bakterier, der nyder godt af hinanden og derved holder hinanden i skak. Hvis denne naturlige forkomst og fordeling af bakterier i skeden kommer i ubalance, kan der opstå ildelugtende udflåd fra skeden.
Skedens normale flora domineres af mælkesyrebakterier (lactobaciller), men også bakterierne gardnerella vaginalis og streptokokker. Væksten af sygdomsfremkaldende bakterier såsom streptokokker hæmmes af det sure miljø i skeden (lav pH-værdi), som mælkesyren skaber grobund for.
Hvor en dominans af små bakterier kaldet Gardnerella vaginalis tidligere mentes at være den bakterielle årsag til en unormal mængde, konsistens, farve og/eller lugt af udflåd fra skeden, er det nu alment vedtaget, at disse symptomer skyldes en bakteriel ubalance i skeden.
Samlebetegnelsen for sådanne forstyrrelser i skedesekretet uden inflammation er bakteriel vaginose.
Bakteriel vaginose
Størstedelen af kvinder med bakteriel vaginose har ingen symptomer. Dog kan symptomer på bakteriel vaginose være øget udflåd fra skeden, som normalt er tynd grålig eller gullig udflåd. Det nok mest tydelige symptom på bakteriel vaginose er ildelugtende udflåd.
Bakteriel vaginose er den mest udbredte årsag til ildelugtende udflåd fra skeden. Årsagen til bakteriel vaginose er således snarere skadelige faktorer, der modvirker de sunde mælkesyrebakterier end tilførsel af skadelige bakterier.
Øvrige bakterier
Især anaerobe bakterier (bakterier, som trives uden ilt – såsom gardnerella vaginalis og streptokokker) synes at eliminere de godartede mælkesyrebakterier i skeden. Dog kender man ikke årsagen til, at den mikroorganiske ubalance fremprovokerer infektionen.
Det er stadig uvidst, hvorfor mælkesyrebakterierne erstattes med en blandingsflora af bakterier i skeden.
Derfor er diagnose og behandling meget kompleks og ikke nær så simpelt som at identificere og udrydde en enkelt type bakterie.
Læs evt. artiklen: streptokokker i underlivet
Candida-svamp
Den næst hyppigste årsag til udflåd fra skeden er candida-svamp – en gærsvamp, som lever naturligt i skeden hos ca. hver tredje kvinde.
Ligesom ved bakteriel vaginose opstår svamp i skeden (candidiasis) også som følge af en ubalance i skedens flora. Selvom udflåden får en tyk konsistens, er candida-svamp normalt ikke forbundet med ildelugtende udflåd.
Kønssygdomme
Enhver kvinde med unormal udflåd – hvad angår såvel mængde, konsistens, farve og lugt – bør blive undersøgt for mere alvorlige infektioner såsom klamydia, trichomonas vaginalis, herpes og gonorré.
Læs evt. artiklen: herpes i skeden
Symptomerne på bakteriel vaginose kan ofte minde om symptomerne på kønssygdomme. Mindst halvdelen af kvinderne, der har bakteriel vaginose, har tilmed en kønssygdom.
Dog er trichomonas vaginalis og gonnoré de kønssygdomme, som er mest tilbøjelige til at medføre ildelugtende udflåd. Både trichomonas vaginalis og gonnoré manifesterer sig bl.a. i form af et tyndtflydende, skummende gult eller grønt udflåd i store mængder
Fremmedlegemer i skeden
Fremmedlegermer såsom glemte tamponer og rester af kondomer i skeden ledsages normalt af meget ildelugtende udflåd hos kvinder.
Dette skyldes primært at fremmedlegemerne skaber en god grobund for bakterier i skeden.
Ildelugtende udflåd hos kvinder efter overgangsalderen
Efter overgangsalderen kan kvinder opleve ændringer i deres normale udflåd som følge af udtynding af slimhinden i skeden – også kaldet atrofisk vaginit. En sådan udtynding ændrer den bakterielle sammensætning i skeden og dermed udflåden, som kan føre til bakteriel vaginose og deraf følgende ildelugtende udflåd.
De nedsatte niveauer af østrogen i overgangsalderen gør desuden skedevæggene tyndere, hvorved der kan opstå tørhed og ømhed i skeden.
Det er vigtigt for kvinder efter overgangsalderen at holde skeden fugtig – derfor er det en god ide at holde sig fra boblebad, udskylning af skeden og parfumeret sæbe og creme.
Som udgangspunkt er det bedst så vidt som muligt at undgå hormonbehandling, da dette kan medføre bivirkninger i form af blodpropper, hjertesygdomme, slagtilfælde, brystkræft og højft blodtryk.
Forebyggelse
Med disse forholdsregler vil man kunne undgå en del tilfælde af ildelugtende udflåd:
- God daglig hygiejne. Det er helt centralt at man vasker sig omkring skeden dagligt. Evt. med en parfumefri intimsæbe.
- Det er lgieledes helt centralt at man som pige eller kvinder tører sig forfra og bagud – tørrer man sig den modsatte vej, vil bakterier fra endetarmen let finde vej til skeden.
- Undgå stramtsiddende bukser – underlivet har brug for at kunne ånde.
- På samme måde bør man undgå bind, da bind kan give gode betingelser for bakteriervækst i underlivet.
Anbefalede produkter
Følgende produkter anbefales mod udflåd, der skyldes forstyrrelser i skedens bakterielle flora:
Du kan se flere produkter mod udflåd her
- Ildelugtende udflåd er et symptom på infektion i skeden. Det er dog ikke alle infektionstyper, der er ildelugtende.
- Hvis der kommer ubalance i skedens naturlige flora af mikroorganismer, kan der forekomme ændringer udflådets farve, mængde, lugt og konsistens.
- Se oversigten over forskellige typer af infektioner, der kan forårsage ildelugtende udflåd.