Hvilepulsen er det samme som hjertefrekvensen i hvile
Om hvilepulsen
For supplerende information om menneskets puls henvises til artiklerne: normal puls, lav puls, høj puls
Vi anbefaler følgende pulsoximetre:
Du kan se flere pulsoximetre her og pulsure her
Hvad er en normal hvilepuls?
Når man taler om hvilepulsen, henviser man til den pulsfrekevns, som individet har ved hvile – dvs. hvor mange udvidelser af pulsårerne (og typisk også hjerteslag) vi har på 1 minut, når vi ikke yder eller lige har ydet fysisk aktivitet.
At have en hvilepuls, der falder indenfor de normale 50-100 slag pr. minut, er et tegn på sundhed for de fleste mennesker.
En undtagelse kan dog være sportsfolk, hvor en hvilepuls på 40-70 slag pr. minut er et sundhedstegn.
En hvilepuls på f.eks. 40 vil for den øvrige del af befolkningen betegnes som en lav puls, og typisk være et tegn på et helbredsmæssigt problem.
Mænd
Den gennemsnitlige hvilepuls for mænd er ca. 60-80 slag pr. minut.
Kvinder
Hos kvinder ligger den gennemsnitlige hvilepuls på ca. 70-90 slag pr. minut.
Kvinder generelt har en lidt højere hvilepuls end mænd, da de har et lavere niveau af hæmoglobin per liter blod.
Faktorer, som kan påvirke hvilepulsen
Som nævnt i indledningen er en sund hvilepuls mellem 50-100 slag pr. minut for størstedelen af befolkningen og 40-70 for sportsfolk.
Sygdomme og tilstande
Der findes dog en række sygdomme og tilstande, der kan påvirke pulsen generelt – og dermed midlertidigt eller permanent ændre hvilepulsen.
Man kan opdele disse helbredsmæssige tilstande i to kategorier:
- Sygdomme og tilstande, der kan medføre en høj hvilepuls
- Sygdomme og tilstande, der kan medføre en lav hvilepuls
En høj hvilepuls
Følgende sygdomme og tilstande kan medføre tilbagevendende tilfælde af høj puls – der også kan manifestere sig som høj hvilepuls:
- Hjertesygdomme
- Thyroideasygdomme
- Defekt forkammer (i hjertet)
- Emfysem eller KOL (rygerlunger)
En lav hvilepuls
Følgende sygdomme og tilstande kan resultere i gentagne tilfælde af lav puls – disse kan også manifestere sig som lav hvilepuls:
- Hjertesygdomme
- Hjerteblok
- Grenblok
- Asystoli
- Syg-sinusknude-syndrom
- Adams-Strokes syndrom
- Hjerterytmeforstyrrelser
Det bør nævnes, at man ofte med alderen vil få en lavere puls end tidligere.
Alder
Hvad vores hvilepuls bør være, varierer og afhænger af vores alder. Desuden kan voksne, der dyrker meget sport, have en markant lavere hvilepuls end den øvrige del af befolkningen.
Om en hvilepuls er sund eller ej, afhænger derfor af 2 faktorer: alder og fysisk aktivitet.
Hvilepulsen i forskellige aldersgrupper
Nyfødte: | 120-160 |
1-12 måneder: | 80-140 |
1-2 år: | 80-130 |
2-6 år: | 75-120 |
6-12 år: | 75-110 |
12 år – voksne: | 60-100 |
Voksne sportsfolk: | 40-70 |
Øvrige faktorer
Udover ovenstående sygdomme og lidelser kan følgende faktorer påvirke vores hvilepuls:
- Kropsvægt og overvægt
- Stress
- Humør
- Medicin
- Hormoner
Hvordan måles hvilepulsen?
De fleste eksperter er i dag enige om, at morgenen er det bedste tidspunkt at måle hvilepulsen på. Optimalt bør man faktisk måle hvilepulsen inden man står op (bogstaveligt talt inden man forlader sengen).
Hvis ikke man måler hvilepulsen om morgenen, er det bedste tidspunkt typisk efter minimum 10 minutters hvile – dvs. efter 10 minutter hvor man ikke bevæger sig.
Hvis man ønsker at måle pulsen på sig selv eller på andre, gøres dette ved at trykke let på indersiden af håndledet med håndens tre miderste fingre i 1 minut; tæl antallet af slag og du har pulsen.
Hvis du ønsker at finde hvilepulsen, skal du blot gøre ovenstående når du- eller personen du vil måle pulsen på, er i hvile.
Man kan desuden anvende et pulsur til at måle sin puls – klik her for yderligere information
Hvordan sænker man sin hvilepuls?
Hvis man ønsker at sænke sin hvilepuls, bør man gøre dette vha. motion. En lav hvilepuls opnås især ved motion der involverer:
- Lange distancer
- Lang varighed af den fysiske aktivitet (med høj puls)
- Udholdenhed
- Længerevarende træningsperioder (minimum 2 måneder)
Typiske eksempler på sportsgrene der anvendes til at sænke hvilepulsen, kan være:
- Løb (langdistance)
- Roning
- Cykling
- Svømning
Der findes ingen skrevne regler for, hvad man præcis skal gøre for at sænke sin hvilepuls, men et godt udgangspunkt kunne f.eks. være 1 times løb 3-4 gange pr. uge med en intensitet på 60-80% af den maksimale hjertefrekvens over en periode på minimum 2 måneder.
For at finde din maksimale hjertefrekvens, kan du fratrække din alder fra 220 – dvs. hvis du er f.eks. 25 år, vil din maksimale hjertefrekvens være 195 og du bør derfor løbe med en puls på mellem 117 og 156.
Ovenstående er dog ikke et program man bør følge, hvis man er helt utrænet eller ikke er vant til at dyrke sport. Man bør desuden konsultere sin læge eller en idrætsekspert for at fastlægge et hensigtsmæssigt træningsprogram, hvis man er blot en smule i tvivl om, hvordan dette gøres.
Er man ikke i god form skal man starte med at dyrke motion på et niveu hvor kroppen kan følge med. Eksempelvis med gåture, gåture med højt tempo eller kortere løbeture, alt efter hvordan ens kondition er. Det er fint at have ømme muskler, også i flere dage efter man har dyrket motion, men man skal ikke overbelaste led eller knogler ved at dyrke motion. For mange udelukker dårlige knæ kondition gennem løb. Der kan svømning være et alternativt, da det er en motionsform, der kan give en høj puls uden at udsætte eksempelvis knæ eller led.
Vi anbefaler følgende pulsoximetre:
Du kan se flere pulsoximetre her og pulsure her
- En normal hvilepuls er 50-100 slag per minut. Især veltrænede sportsfolk kan have en lav naturlig hvilepuls, da en større volumen af blod pumpes ud i kroppen per slag og hjertet derfor ikke behøver at slå nær så mange gange.
- Dog kan en for lav eller høj hvilepuls også skyldes en underliggende sygdom eller tilstand.
- Se hvilke lidelser og tilstande en høj eller lav hvilepuls kan være tegn på!