Hul i hjertet

 

 

En ventrikelseptumdefekt er et hul i hjertets nederste kamre (her ses et diagram, der viser blodgennemløbet)

(Klik på billedet for større version)

 

 

 

 

 

Generel information

 

Et hul hjertet kaldes på fagsprog en septumdefekt og har fået sit navn fra hjertets indre skillevæg, der på latin kaldes septum.

 

Et hul i hjertet opstår i et sted i septum, hvor den fysiologiske konsekvens er, at hjertet unødigt pumper iltrigt blod ned til lungerne.

 

For individet kan dette resultere i stakåndethed, hurtig udmattelse samt begrænsede muligheder for fysisk aktivitet.

 

Forbedringerne af behandlingsmulighederne for et hul i hjertet er dog skredet så meget frem de seneste år, at stort de fleste patienter kan leve et liv uden symptomer.

 

 

Hvad er et hul i hjertet?

 

Et hul i hjertet er en bestemt type kongenit hjertedefekt – et problem i hjertets struktur, der er medfødt. Kongentiale hjertedefekter ændrer det normale blodgennemløb i hjertet.

 

Hjertet har to sider, der er adskilt af en indre væg kaldet septum. Ved hvert hjerteslag modtager den højre del af hjertet iltfattigt blod fra kroppen og pumper det ned til lungerne.

Den venstre side af hjertet modtager iltrigt blod fra lungerne og pumper det ud i kroppen. Septum forhindrer sammenblanding af blodet mellem de to sider af hjertet.

 

Nogle børn fødes med et hul i den øvre eller nedre del af septum. Et hul i septum mellem hjertets to øverste kamre (kaldet atrierne) kaldes en atrieseptumdefekt (ASD). Et hul i septum mellem de nedre hjertekamre (kaldet ventriklerne) kaldes en ventrikelseptumdefekt (VSD).

 

Et hul i hjertet kan tillade blod at løbe fra den venstre del af hjertet til den højre. Dette betyder, at iltrigt blod kan blandes med det iltfattige, hvilket medfører, at det iltrige blod pumpes ned i lungerne endnu en gang.

 

Over de seneste årtier er diagnosticeringen og behandlingen af ASDer og VSDer forbedret væsentligt. Som et resultat heraf kan børn, der fødes med et hul i hjertet (de mere simple tilfælde), vokse op og leve et almindeligt, aktivt liv. Dette skyldes, at man i dag er i stand til at sørge for, at hullet hjertet lukkes af sig selv eller repareres.

 

 

De 3 typer huller i hjertet

 

Der findes 3 typer huller i hjertet:

 

1. 1. Atrieseptumdefekt (ASD): Dette er et hul i væggene mellem atrierne. Hullet forårsager et større blodgennemløb til lungerne. Selvom man ikke oplever nogle symptomer, kan det overskydende tilløbende blod skade lungerne. Hvis hullet er småt og ikke påvirker hjertefunktionen, er der ingen grund til at reparere det.

 

1. 1. Ventrikelseptumdefekt (VSD): Dette hul i hjertet befinder sig mellem ventriklerne. Dette kan – hvis det er stort nok – ændre hjertemekanismen. Dette betyder, at hjertet arbejder hårdere end det burde, hvilket kan resultere i en forstørrelse af hjertet. Hvis hullet er småt og ikke påvirker hjertefunktionen, er der ingen grund til at reparere det.

 

1. Atrioventrikulær septumdefekt: Dette er stort hul, der sidder midt i hjertet; mellem atrierne og ventriklerne. Nogle af de mennesker der har denne type hul i hjertet, har kun én hjerteklap mellem atrierne og ventriklerne – i stedet for to. Denne defekt kan skade lungerne, idet den tillader for store mængder blod strømme til lungerne. Selvom tilstanden er sjælden, kan den ofte findes hos nyfødte med Down´s syndrom.

 

 

Symptomer

 

Et hul i hjertet kan opdages i barnets første levemåneder – nogle gange endda inden fødslen.

 

I andre tilfælde opdages et hul i hjertet først, når individet er meget ældre. Dette sker ofte, når hullet befinder sig mellem de øverste hjertekamre (ASD). Man kan evt. føle sig en smule stakåndet – uden at vide hvorfor. Men ofte er der ingen symptomer.

 

 

Diagnosticering

 

På grund af hullet er blodgennemløbet i hjertet unormalt. Dette medfører unormale lyde i hjertet, hvilket betyder, at en læge kan finde et hul i hjertet ved at lytte med et stetoskop.

Hvis lægen mistænker, at der er et et hul i hjertet på en patient, foretager man en ultralydsundersøgelse kaldet ekkokardiografi.

 

 

Behandling

 

Nogle huller er så små, at de ikke forårsager nogle problemer, hvorfor man vælger at lade dem være. Andre huller – hos nyfødte – lukker sig selv. Hvis kardiologen vurderer, at dette vil være tilfældet hos en nyfødt, vil man ofte vente og se.

 

Andre huller i hjertet skal lukkes; enten fordi de allerede udgør et problem, eller fordi de vil udgøre et problem i fremtiden. Dette kan gøres på to måder: katerisation eller operation.

 

Forskning udgivet i American Journal of Cardiology peger på, at patienter, som i barndommen har været opereret for hul i hjertet / hul mellem hjertets forkamre, har større risiko for både hjerterytmeforstyrrelse og blodprop i hjernen i forhold til voksne, der ikke har haft hul i hjertet. Har man tidligere haft hul i hjertet bør man derfor tænke i livsstilsmønstre, som kan hjælpe en til at undgå overbelastning af hjertet mm.

 

Den nye viden betyder ligeledes, at det er godt for patienter, der har haft hul i hjertet, at have en løbende dialog med ens læge for at forebygge bedst muligt, samt at nå til en tidlig diagnosticering af eventuelle helbredsproblemer.