Hukommelsestab (amnesi)

 

 

For supplerende information henvises til artiklen: hjerneblødning

 

 

 

Hvad er hukommelsestab?

 

Den lægelige betegnelse for hukommelsestab er amnesi eller amnestisk syndrom.  Hukommelsestab er tab af hukommelse, hvilket typisk forårsages af en skade på hjernen eller ved påvirkelse af samme fra giftstoffer el.lign.

 

Herudover kan hukommelsestab skyldes traumatiserende eller følelsesmæssigt stærke begivenheder og oplevelser.

 

Alle mennesker i alle aldre, af alle racer og begge køn kan rammes af amnesi.

 

 

Hvad kendetegner amnesi?

 

Mennesker, der lider af hukommelsestab, har typisk svært ved at lære nye ting eller huske nye informationer – de har svært ved at lagre information i hukommelsen.

 

Desuden har de svært ved at huske eller genkalde information, de tidligere har fået eller lært.

 

Herudover kan mennesker med amnesi være disorienterede eller forvirrede. Typisk vil den manglende hukommelse skabe problemer i skolen, på arbejdet eller i andre sociale sammenhænge.

 

I nogle tilfælde kan hukommelsestab være så slemt, at patienten bliver nødt til at leve under overvågning.

 

 

Diagnosticering af amnesi

 

En specialist i mentalt helbred vil typisk stille diagnosen amnesi. Almindeligvis vil man starte med at gennemgå patientens livshistorie nøje.

 

Årsager til hukommelsestab kan være:

 

• Eksterne årsager – f.eks. et slag på hovedet
• Interne årsager – f.eks. en blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt)
• Udsættelse for giftstoffer – f.eks. carbonmonoxid
• Fejlernæring – eller decideret sult
• Hjernesvulster – eller cyster i hjernen
• Anfald – f.eks. krampanfald
• Traumer – f.eks. traumatiske oplevelser, ulykker, situationer, der medfører choktilstand osv.

 

Der findes ingen laboratorietests eller kliniske undersøgelser, der kan stille diagnosen “amnesi” eller bekræfte den.

 

Det er dog vigtigt, at man ikke ignorerer eller overser fysiske lidelser, der kan medvirke til hukommelsestab. Ved den mindste tvivl herom, vil specialisten altid henvise til en læge, der vil sørge for en fuldstændig fysiologisk undersøgelse.

 

I mange tilfælde vil patienten også skulle gennemgå en neurologisk undersøgelse.

 

Nogle gange vil man endda anvende en meget kompleks form for undersøgelse kaldet en neurofysiologisk undersøgelse.

Herudover kan en MR-scanning en gang i mellem hjælpe til at få stillet diagnosen.

 

 

Behandling

 

Psykoterapi kan hjælpe på patienter, hvis hukommelsestab stammer fra et følelsmæssigt traume – f.eks. anvendes hypnose i nogle tilfælde. Hypnoterapi kan få patienten til at huske eller genkalde glemte minder eller oplevelser.

 

Brugen af både hypnose er dog kontroversiel, idet de kan anvendes til at genkalde fortrængte minder eller oplevelser som f.eks. vold. Nogle voldsramte patienter har herefter valgt at politianmelde og retsforfølge den skyldige for vold. Retssamfundet stiller spørgsmålstegn ved troværdigheden og gyldigheden af disse minder.

 

Hospitalsindlæggelse er som regel unødvendig for mennesker, der lider af hukommelsestab (medmindre patienten er til fare for sig selv eller andre).

 

 

Forebyggelse

Det kan være svært at forebygge eksterne skader, der fører til hukommelsestab – udover at passe på sit hoved hvis man dyrker sport med sotr kropskontakt. I forhold til eksempelvis fejlernærning kan man dog ændre sin kost, så man får fødevarer, der styrker hjernen. Her hjælper eksempelvis omega 3, en kost med meget frugt og grønt, fiberrig kost og mad med probiotiske bakterier, eksempelvis syltede grøntsager. Fødevarer som blåbær og valnødder er også sundt for ens hjernes helbrede. Ligeledes er motion med høj puls. Man kan med fordel undgå alkohol i store mængder og narkotika, som udsætter en for unødvendig risiko for hukkomelsestab.