Hostesaft er en omdiskuteret medicintype; der er tvivl om, hvorvidt hoftesaft vitterligt har en effekt på hoste eller ej
Om hostesaft
For supplerende information henvises til artiklen: hoste
Vi anbefaler følgende typer hostesaft:
Klik her for at se flere midler, der anbefales mod hoste
Hvad er hostesaft?
Hostesaft er medicin, der anvendes til at behandle hoste. Eftersom der findes 2 typer hoste, er der behov for 2 typer hostesaft:
- Ikke-produktiv hoste: Kaldes også tør hoste og behandles med et antitussiv (et middel mod hoste), der undertrykker kroppens behov eller trang til at hoste.
- Produktiv hoste: Kaldes også slimet hoste og behandles med slimløsende hostemidler – der som navnet antyder – løser op for slimet i åndedrætsorganet i et forsøg på at fjerne det. Læs evt. artiklen hoste med slim for yderligere information herom.
I nogle tilfælde bør hostesaft ikke anvendes, det kan hæmme kroppens evne til at bekæmpe sygdomme. Dette hænger sammen med, at hoste er kroppens naturlige måde at rense luftvejene på og beskytte sig mod fremmelegemer, hvilket i forbindelse med nogle sygdomme er nødvendigt for helbredelse (dvs. i disse tilfælde vil hostesaft – der undertrykker kroppens trang til at hoste – underminere kroppens egen evne til at bekæmpe den pågældende sygdom).
Dette gør sig især gældende for brug af hostesaft ved produktiv hoste.
Den tøre hoste kan til gengæld generer og irriterer, fordi man kan blive ved med at hoste uden at man føler man kan hoste noget op. Her kan det i nogle tilfælde være godt at brruge eks. hostesaft til at lindre irritationen. Det er dog ingen mirakelkur, og der kan være bagvedliggende faktorer, der skal håndteres, eks. rygning, luftforurening eller allergi.
Babyer og mindre børn
Det tilrådes ikke, at man giver børn under 6 år hostesaft. Spørg din læge til råds, hvis du har brug for et hostemiddel til din baby eller et mindre barn.
Dette skyldes først og fremmest tvivlen om hostessaftens effekt, men også risikoen for eventuelle bivirkninger.
Virker hostesaft?
Der har de senere år været en del debat om, hvorvidt hostesaft rent faktisk afhjælper hoste eller ej. Selvom der hvert år sælges hostesaft for mere end 100 millioner kroner i Danmark, findes der ingen videnskabelig dokumentation for, at de forskellige typer hostesaft virker.
Det er imidlertid ikke kun i Danmark, at debatten om hostesaftens påståede effekt findes; i både USA, Storbrittanien og Frankrig har medier såvel som læger længe fremhævet de kontroversielle aspekter ved hostesaft.
En årsagerne til at debatten fortsat lever i bedste velgående, er den mangelende dokumentation for- og imod hostesaftens effekt. Ligesom der ikke findes nogle videnskabelige beviser for, at midlet kan afhjælpe eller lindre hoste, findes der heller ingen undersøgelser eller beviser for det modsatte (at hostesaft ikke virker mod hoste).
Langt de fleste større undersøgelser af hostesafts effekt på hoste kan hverken be- eller afkræfte effekterne af hostemidlet. Desuden er undersøgelserne foretaget på forskellige typer patienter med forskellige typer hoste og i flere tilfælde har grundlaget for undersøgelserne generelt været for ringe til, at man har kunne drage konklusioner.
Hvorfor bruger vi hostesaft?
Den primære årsag til at danskere (og andre folkefærd) indtager hostesaft, er at det er en form for tradition. Langt de fleste nulevende danskere har været vant til at dette middel mod hoste siden de var børn – og derfor giver de også deres børn saften.
En anden del af årsagen er, at der ikke findes nogle reelle alternativer til hostesaften. Vi har en naturlig tendens til at søge behandling af alle de sygdomme og tilstande, vi rammes af – og hvis det eneste middel der findes mod hoste, er hostesaft, så vælger vi det.
Hertil kommer, at de praktiserende læger årligt skriver recept på hostesaft til mere end 250.000 patienter, hvilket naturligvis giver en opfattelse af, at præparatet er et anerkendt og virksomt middel mod hoste.
Alternativer
Honning har længe været belyst som et muligt alternativ til hostesaft. Dette skyldes først og fremmest honnings anvendelse som lægemiddel gennem historien, hvilket flere gamle husråd bærer præg af.
En amerikansk undersøgelse (Penn State college of Medicine, 2007), hvor man testede hostesafts og honnings virkning mod hoste på 105 børn og unge forløb således:
De unge blev inddelt i 3 grupper:
- 1 gruppe fik hostesaft med en kunstig honningsmag
- 1 gruppe fik honning
- 1 gruppe fik hverken honning eller hostesaft
Dagen efter blev de unge adspurgt enkeltvist om, hvordan deres nat var forløbet (om de hostede eller ej, om de vågnede pga. hoste osv.). Resultatet var, at individerne, der havde fået honning, havde færre og mindre generende natlige hosteanfald end de øvrige deltagere.
At konstatere at honning er bedre til at afhjælpe hoste end hostesaft på baggrund af denne ene undersøgelse, er ikke videnskabeligt, men undersøgelsen illusterer fint kernen i debatten omkring hostesaft; der findes ingen dokumenteret virkning, og der findes måske endda bedre og billigere alternativer.
Andre alternativer til hostesaft – der muligvis har en lindrende eller afhjælpende effekt på hoste – kan være luftfugtere, halstabletter og mynte.
Det tilrådes desuden at man sørger for at rigeligt med væske, hvis man hoster og desuden opsøger læge, hvis hosten er vedvarende, meget generende eller hvis man mistænker mere alvorlige sygdomme eller tilstande for at være årsag til hosten.
Anbefalede produkter
Vi anbefaler følgende typer hostesaft:
Klik her for at se flere midler, der anbefales mod hoste
- Hostesaft anvendes ofte mod hoste, selvom det ikke er videnskabeligt dokumenteret, at den har nogen effekt.
- Der er i hvert fald én sikker vinder; nemlig medicinalindustrien. Hvert år sælges der hostesaft i Danmark for mere end 100 millioner kroner.
- En grund til hostesaftens popularitet er, at der ikke findes nogle reelle alternativer. Desuden er folk vant til hostesaft.