Hjertemassage

 

Der findes 2 typer hjertemassage: “intern” og “ekstern” hjertemassage

 

 

Udover hjertemassage kan hjertestartere være med til at redde liv – klik her for at læse mere

 

 

Hvad er hjertemassage?

 

Der skelnes normalt mellem intern hjertemassage – dvs. direkte tilgang til hjertet ved kirurgisk snit i brysthulen – og ekstern hjertemassage – dvs. brystkompression nær brystbenet ved en hjerte-lunge redning.

 

Denne artikel tager udgangspunkt i ekstern hjertemassage, da intern hjertemassage er forbeholdt trænet højtkvalificeret personale på hospitaler i modsætning til ekstern hjertemassage, som er livsnødvendigt i akutte nødsituationer, som vi alle kan risikere at havne i. Velvidende denne risiko er det de færeste, der er trænede i genoplivningsproceduren hjerte-lunge redning.

 

 

Hvornår udføres hjertemassage?

 

Sammen med kunstigt åndedræt er hjertemassage grundstenen i enhver procedure for genoplivning. Det primære mål er at genoprette delvise strømninger af iltet blod til hjernen og hjertet. Dette kan forsinke vævsdød og forøge chancen for en successfuld genoplivning uden vedvarende hjerneskader.

 

Hjerte-lunge redning alene vil sandsynligvis ikke genstarte hjertet. Basal genoplivning har til formål at opretholde en vis blodcirkulation og dermed ilt til hjernen og hjertemusklen indtil avanceret genoplivning kan igangsættes.

 

Hvis en person tydeligvis stadig har en puls, men ikke trækker vejret, er kunstigt åndedræt mere passende. Dog har mange ofte svært ved at opdage en puls, og hjertemassage kan dermed med fordel udføres i kombination med kunstigt åndedræt – en procedure, som kaldes hjerte-lunge redning.

 

Som tommelfingerregel er det kun sundhedspersonale, som mærker efter puls og i det hele taget undersøger kliniske tegn på blodpropper i hjertet (akut myokardieinfarkt).

 

 

Hvordan udføres hjertemassage?

 

Hjertemassage og kunstigt åndedræt kan sikre, at hjertets tilstand ikke forværres yderligere, før ambulancen når frem og en mere avanceret form for genoplivning kan gennemføres.

 

De seneste år er den advanceret genoplivning kunne udføres på ulykkestedet i form af et akut beredskab i modsætning til tidligere, hvor den avancerede genoplivning først påbegyndtes på hospitalet.

 

Hjertemassage og kunstigt åndedræt principperne bag basal genoplivning. Ifølge den universelle procedure for genoplivning ABC-princippet involverer hjertemassage mindst 100 brystkompressioner i minuttet.

 

Basal genoplivning

 

 

Genoplivningsproceduren ABC står for:

 

• A – Airways: Skab frie luftveje.

 

• B – Breathing: Undersøg åndedrættet ved brug af dine sanser. Placér dit hoved oven over den forulykkedes mund med frit syn over dennes brystkasse, hvorpå du har lagt din hånd. Se om brystkassen hæver sig, lyt efter vejrtrækning. Føl om brystkassen bevæger sig. Såfremt ingen normal vejrtrækning er konstateret inden for 10 sekunder, er der tale om hjertestop og hjertemassage indledes.Ring straks 112 eller få en anden til det! Da denne form for basal genoplivning har til formål at købe tid, indtil hjælpen når frem og det egentlige genoplivningsforsøg igangsættes, er det utroligt vigtigt at hjælp tilkaldes med det samme. Hvis du er alene, skal du efterlade den livløse, mens du tilkalder hjælp – først derefter skal du gå igang med hjertemassagen.

 

• C – Circulation: Hjertemassage gives i form af 30 brystkompressioner efterfulgt af 2 indblæsninger. Brystkompressionerne foretages ved at trykke på den nedeste del af brystbenet med begge hænder samtidigt. Din ene hånd lægges oven på din anden hånd uden at fingrene hviler på den forulykkedes brystkasse, mens du trykker brystkassen med din kropsvægt bedst muligt i et takt, der svarer til 100 brystkompressioner i minuttet.Tryk 30 gange med al din kraft og giv derefter 2 indblæsninger ved mund-til-mund metoden. Ved indblæsningen hæver brystkassen sig. Når brystkassen er faldet ned igen, gives den sidste indbløsning – herefter  fortsætter hjertemassagen med 30 brysttryk. Proceduren fortsætter indtil hjæpen når frem eller til patienten selv er i stand til at trække vejret.For at opretholde en effektiv hjertemassage, bør man skifte med at udføre hjertemassagen, hvis man er flere personer til stede. En korrekt udført hjertemassage kan opretholde en væsentlig del af hjertets normale minutvolumen. Er man i tvivl om tempoet kan man høre sangen ‘Stayin Alive' for sig, og forsøge at efterligne tempoet i måden man giver hjertemassage på.

 

Hjertestartere

Der er de senere år kommet et større fokus på hjertestop, og der er i dag omkring 20.000 hjertestartere i Danmark. Samtidig har 6 ud af 10 virksomheder en hjertestarter.

 

En hjertestarter kan have stor betydning for en genopliving. Det er dog vigtigt at man er opmærksom på at ethvert sekund tæller, når man giver hjertemassage. Derfor skal man kun hente en hjertestarter, hvis den er så tæt på at man kan se den. Hvis man er alene og ikke er tæt nok på til at se hjertestarteren er det ifølge Trygfonden bedre at fortsætte hjertemassage. Hvis man er flere kan personen, som IKKE giver hjertemassage hente hjertestarteren.

 

Hvis man vil gøre en forskel for mennesker der bliver ramt af hjertestop kan man gennem Trygfonden blive hjerteløber.

 

Tryk på linket længere oppe eller nede i artiklen for at læse mere om hjertestartere.

 

Avanceret genoplivning

 

Basal genoplivning med hjertemassage og kunstig åndedræt opretholder en vis om end sparsom blodcirkulation. Dog kan basal genoplivning ikke erstatte hurtig defibrillering, idet tiden fra hjertestop til defibrillering er afgørende for succesfuld genoplivning. Allerede efter 3-5 minutter kan der opstå varige hjerneskader, mens alvorlige skader på de indre organer indtræffer efter 7-10 minutter.

 

Sandsynligheden for overlevelse hos forulykkede med stødbare rytmer mange gange større end tilfælde af ikke-stødbare rytmer, hvor chancen for overlevelse stort set er ikke-eksisterende. Hjertemassage og kunstigt åndedræt – også kaldet hjerte-lunge redning – drejer sig således om at fastholde eller fremprovokere en stødbar hjerterytme.

 

Tilførslen af elektrisk stød til hjertet – også kaldet elektrochok – er nødvendig for at genoprette en funktionsdygtig hjerterytme. Elektrochok (defibrillering) er kun effektivt ved visse hjerterytme-forstyrrelser – navnligt ventrikelflimmer (ventrikulær fibrillation;VF) eller pulsløs ventrikulær takykardi (PVT) snarere end asystoli eller pulsløs elektrisk aktivitet (PEA).

 

I fagsprog kaldes ventrikelflimmer og pulsløs ventrikulær takykardi således stødbare rytmer, mens astyli og pulsløs elektrisk aktivitet kaldes ikke-stødbare rytmer.

 

Det er derfor vigtigt, at den basale genoplivning forhindrer følgende forværrende tilstande under hjertestoppet:

 

• At  ventrikelflimmer – dvs. manglende elektrisk styring af
  muskelcellerne i hjertekamrene – udvikler sig til asystoli, hvor
  muskelcellerne al elektrisk aktivitet er fraværende.
• At pulsløs ventrikulær takykardi – dvs. utilstrækkelig blodtilførsel til
  hjertekamrene, da disse pumper for hurtigt samt ude af takt med forkamrene – udvikler sig til en tilstand af pulsløs elektrisk aktivitet, hvor muskelcellerne i hjertekamrene ikke reagerer, selvom den elektriske ledning er normal.

 

Hvis hjerterytmen ikke er stødbar fortsættes den basale genoplivning i form af hjertemassage og kunstigt åndedræt i kombination med intravenøs tilførsel af medicin indtil hjertet er stødbart, hvis dette bliver tilfældet.

 

Ved stødbare rytmer opnås, består genoplivningsprocessen er følgende cyklus:

 

• Medicin
• Ét stød med defibrillatoren
• Hjertemassage og ventilation i 2 minutter
• Vurdering

 

Genoplivningen fortsættes generelt indtil personen opnår spontan cirkulation (ROSC = return of spontaneous circulation) eller erklæres død.

 

Udover hjertemassage kan hjertestartere være med til at redde liv – klik her for yderligere information