Hjertekarsygdomme

 

 

Hjertekarsygdomme skyldes typisk arteriosklerose

(Klik på billedet for større version)

OBS: For information om symptomer på hjertekarsygdomme henvises til artiklen: Symptomer på hjertesygdomme

 

 

 

Hvad er hjertekarsygdomme?

 

Hjertekarsygdomme er en samlebetegnelse for alle de sygdomme, der involverer hjertet samt pulsårerne og blodårerne. Hjertekarsygdommene dækker over følgende sygdomsgrupper:

 

• Sygdomme i hjertets pulsårer, blodårer og blodkar
• Forstyrrelser i hjerterytmen (arytmi)
• Infektioner i hjertet
• Medfødte hjertefejl

 

Hjertekarsygdomme kaldes også hjertesygdomme. En anden betegnelse er kardiovaskulære sygdomme, hvilket i grunden refererer til sygdomme, der rammer det kardiovaskulære system (dvs. hjertet og karrene) – men ofte bruges om de sygdomme der skyldes arteriosklerose.

 

 

Årsager til hjertekarsygdomme

 

 

Årsager til kardiovaskulære sygdomme

 

Selvom betegnelsen kardiovaskulær sygdom dækker over flere hjertekarsygdomme, der indbefatter mange forskellige problemer med hjertet, blodet og pulsårerne, anvendes betegnelsen typisk til at beskrive de sygdomme, der forårsages af arteriosklerose (kaldes også åreforsnævring eller åreforkalkning).

 

Grunden til at man udvikler arteriosklerose, er primært usunde livsstilsmønstre – faktorer såsom mangel på motion, usund kost, overvægt og rygning er alle medvirkende til at arteriosklerose opstår.

 

Den underliggende årsag til arteriosklerose er, at fedt og plak aflejres på indersiden af blodårerne, hvilket gør dem mere snævre og resulterer i et mindsket blodgennemløb. Dette bevirker, at de områder af kroppen der forsynes af blod og ilt fra den forsnævrede blodåre, kommer til at mangle ilt, hvilket f.eks. kan medføre blodpropper eller hjertekramper.

 

Arteriosklerose er den absolut hyppigste årsag til hjertekarsygdomme.

 

 

Årsager til arytmi

 

Den primære årsag til arytmi (forstyrrelser i hjerterytmen) er nedsat blodtilførsel til hjertet, hvilket kan forekomme af flere årsager – inklusiv flere af følgende:

 

• Medfødte hjertefejl
• Koronar hjertesygdom (hjertekramper eller blodprop i hjertet)
• Hjerteklapsygdomme
• Diabetes
• Højt blodtryk
• Stress
• Rygning
• Overdrevet forbrug af alkohol eller koffein
• Narkotikamisbrug
• Nogle medicintyper, kosttilskud og naturlægemidler

 

Ca. 5% af alle danskere over 60 år får behandlingskrævende hjerterytmeforstyrrelser før eller siden. En del af disse forekommer i relation til andre hjertekarsygdomme.

 

 

Årsager til hjertefejl

 

Hjertefejl er som oftest medfødte og udvikles typisk omkring én måned efter undfangelse (når fostrets hjerte begynder at udvikle sig). Den generelle viden om årsagerne til hjertefejl er begrænset, men man mener, at følgende faktorer kan bidrage til- eller forårsage dem:

 

• Genetik (arvelighed – f.eks. Downs syndrom)
• Nogle sygdomme og helbredsmæssige tilstande (f.eks. røde hunde under gravidteten)
• Nogle medicintyper (indtaget under graviditeten)
• Alkohol eller andre skadelige substanser (indtaget under graviditeten)

 

Man mener at de arvelige faktorer udgør omkring 10% af tilfældende og at de resterende 90% forekommer som følge af en kombination af arvelighed og miljømæssige faktorer. I Danmark har knap 1% af alle nyfødte hjertefejl.

 

Hjertefejl kan desuden udvikles hos voksne, idet hjertets struktur kan ændres med alderen, hvilket også kan resultere i hjertekarsygdomme.

 

 

Årsager til kardiomyopati

 

Den præcise årsag til kardiomyopati (lidelser i hjertemusklen der indebærer en fortykkelse eller forstørrelse af musklen) er ukendt. I mange tilfælde kan man imidlertid påvise en genetisk sammenhæng – det estimeres således at mellem 30-50% af alle tilfælde skyldes genetiske faktorer.

 

Der findes 3 typer kardiomyopati:

 

• Dilateret kardiomyopati
• Hypertrofisk kardiomyopati
• Restriktiv kardiomyopati

 

 

Årsager til infektioner i hjertet

 

Infektioner såsom perikarditis, endokarditis og myokarditis opstår når en fremmed organisme (som f.eks. en bakterie eller en virus) eller et kemikalie, når ind til hjertemusklen via blodet. De mest almindelige årsager til infektioner i hjertet er:

 

• Bakterier
• Virus
• Parasitter
• Medicin eller narkotika (der kan forårsage en reaktion fra kroppens side)
• Sygdomme (som f.eks. bindevævssygdomme)

 

I de fleste tilfælde af hjerteinfektioner trænger bakterierne ind i blodet via munden – typisk via gummer, tandkød eller dårlige tænder. Andre steder på kroppen hvor bakterierne kan trænge ind inkluderer huden, vagina og endetarmen.

 

Hvis man i forvejen har en hjertekarsygdom, skal man være ekstra påpasselig med ikke at få bakterier ind i blodet.

 

 

Årsager til hjerteklapsygdomme

 

Der findes flere forskellige årsager til, at hjerteklapsygdomme kan opstå – inklusive:

 

• Gigtfeber (reumatisk feber)
• Infektioner (infektiøs endokarditis)
• Bindevævssygdomme
• Visse medicintyper
• Strålebehandling mod kræft

 

I mange tilfælde af hjerteklapsygdom er årsagen imidlertid ukendt.

 

 

Risikofaktorer

 

Følgende faktorer øger risikoen for hjertekarsygdomme:

 

• Alder (jo ældre man er, jo større er risikoen for hjertekarsygdomme)
• Køn (mænd udvikler oftere hjertekarsygdomme end kvinder)
  • Kvinder har dog øget risiko for hjertekarsygdomme efter menstruationsophør
• Rygning (nikotin forsnævrer blodårerne, hvilket gør dig mere modtagelig overfor hjertekarsygdomme)
• Genetik (tendens til hjertekarsygdomme kan arves)
• Diabetes (diabetes-patienter har en særlig risiko for hjertekarsygdomme)
• Højt blodtryk (øger risikoen for arteriosklerose og dermed hjertekarsygdomme)
• Dårlig kost (fed, saltholdig kost kan bidrage til udviklingen af hjertekarsygdomme)
• Overvægt (at være overvægtig øger typisk flere af ovenstående risikofaktorer)
• Højt kolesteroltal (øger risikoen for arteriosklerose og dermed hjertekarsygdomme)
• Et højt stressniveau (stress kan skade blodårerne og forværre ovenstående risikofaktorer)
• Dårlig hygiejne (hvis ikke man opretholder en hensigtsmæssig hygiejne stiger risikoen for hjerteinfektioner)

 

Ovenstående risikofaktorer optræder ofte sammen – et typisk eksempel på en patient med hjertekarsygdomme kunne være en ældre mand, der ryger og spiser usundt, er overvægtig og har et højt kolesteroltal.

Når flere risikofaktorer på denne måde er til stede, øges risikoen for hjertekarsygdomme betydeligt.

 

 

Diagnosticering

 

Hos mennesker der har mange af risikofaktorerne for hjertekarsygdomme, måler man først og fremmest følgende værdier (også selvom patienten ikke har symptomer):

 

• Kolesteroltal
• Blodtryk
• Blodsukker

 

Herefter kan følgende tests og undersøgelser kan anvendes til at diagnosticere eventuelle hjertekarsygdomme:

 

• Blodprøver
• Røntgenundersøgelser
• Elektrokardiogram (EKG)
• Holtermonitorering (ambulant EKG)
• Ekkokardiografi (en form for ultralydsundersøgelse)
• Hjertekateterisering (undersøgelse af hjertet via pulsåren i lysken)
• CT-scanning
• MR-scanning
• Hjertebiopsi (undersøgelse af hjertet ved indførsel af et kateter i et hjertekammer)

 

 

Behandling af hjertekarsygdomme

 

Behandling af kardiovaskulære sygdomme

 

Formålet med behandlingen af de kardiovaskulære sygdomme er typisk at udvide de forsnævrede pulsårer, der netop kendetegner arteriosklerose og hjertekarsygdommene. Afhængig af hvor alvorlig forsnævringen er, kan behandlingen inkludere:

 

• Livsstilsændringer
• Medicin
• Operation
• Andre mindre invassive ingreb (som f.eks. koronar angioplastik)

 

Behandling af arytmier

 

Nogle arytmier er ufarlige og kræver derfor ikke behandling – denne type anses heller ikke for at kunne øge risikoen for hjertekarsygdomme. I andre tilfælde kan følgende kan anvendes til behandling af arytmier:

 

• Medicin (antiarytmika)
• Vagale manøvrer (øvelser der inkluderer vejrtrækning, muskelspændring m.fl.)
• Ablation (ødelæggelse af de områder i hjertet, der forårsager arytmi)
• DC-stød (DC konvertering – for at genoprette sinusrytmen)
• Indoperering af pacemaker eller andre elektriske enheder
• Indoperation af en cardioverter-defibrillator (ICD enhed)

 

Hvis årsagen til hjerterytmeforstyrrelserne f.eks. er forkalkning af kranspulsårerne, kan en ballonudvidelse eller en bypass-operation desuden være nødvendig.

 

Behandling af hjertefejl

 

De fleste tilfælde af medfødte hjertefejl forsvinder af sig selv og kræver derfor ikke behandling (og medfører derfor heller ikke hjertekarsygdomme). I andre tilfælde kan følgende anvendes til at behandle hjertefejl:

 

• Medicin
• Specielle procedurer der involverer katetre
• Operation (nødvendig i ca. 30% af tilfældene)
• Hjertetransplantation

 

Behandling af kardiomyopati

 

• Medicin (ACE-hæmmer, betablokkere, calciumblokkere og vanddrivende tabletter)
• Indoperering af pacemaker eller cardioverter-defibrillator
• Myomektomi (åben operation af hjertet)
• Alkoholablation (indsprøjtning af alkohol i hjertet)
• Hjertetransplantation

 

Behandling af infektioner i hjertet

 

I nogle tilfælde af hjerteinfektioner (afhængig af typen) vil infektionen forsvinde af sig selv i løbet af 2-6 uger, hvorved risikoen for hjertekarsygdomme – forårsaget af hjerteinfektionen – også forsvinder. I andre tilfælde kan følgende anvendes til at behandle infektioner i hjertet:

 

• Antibiotika (kun ved bakterielle infektioner)
• Medicin

 

Hvis infektionen er alvorlig og har forårsaget skader på hjertet, kan operation desuden være nødvendig.

 

Behandling af hjerteklapsygdomme

 

Følgende kan anvendes til at behandle hjerteklapsygdomme:

 

• Medicin
• Reparation eller udskiftning af hjerteklappen
• Bypass-operation (foretages typisk i forbindelse med udskiftning eller reparation af hjerteklappen)
• En stentklap (en klap der indføres vha. en metode der minder om en ballonudvidelse)

 

Det er desuden nødvendigt at tage blodfortyndende medicin resten af livet, hvis man har fået indopereret en hjerteklap.

 

 

Undgå hjertekarsygdomme

 

Her er 7 råd og forholdsregler mod hjertekarsygdomme:

 

• Stop med at ryge – et rygestop forbedrer ens hjertes sundhed enormt hurtigt.
• Tab dig hvis du er overvægtig
• Dyrk motion regelmæssigt – mindst en halv time om dagen. Er man ikke i form kan man starte med en halv times rask gåtur dagligt. Det kombineret med rygestop og sund kost vil hurtigt forbedre formen.
• Spis sundt – følg kostrådende: hav fokus p frugt og grønt, fiberrig kost og probiotiske bakterier
• Diabetikere skal sørge for at holde deres sygdom under kontrol
• Begræns alkoholindtaget – følg Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
• Sørg for regelmæssig lægekonsultation – evt. med måling af kolesteroltal

 

Det er de gode vaner over tid, der giver en bedre hertesundhed. Dermed kan man ligeså godt lære at holde af de nye vaner. Man kan supplere gå- eller løbeturen med en spændende podcast eller en gå- eller løbemakker.

 

Sund mad behøver ingenlunde være mindre spændende end usund mad. Det er eksempelvis en myte, at man ikke må spise mad med fedt i – man skal blot gå efter de sunde fedtsyrer.