Forskel i pupillernes størrelse er et af de karakteristiske symptomer på hjernerystelse – symptomet kan dog også indikere andre sygdomme og lidelser og er derfor ikke unikt for hjernerystelse
(Klik på billedet for større version)
Oversigt over symptomer på hjernerystelse
For information årsager og behandling af hjernerystelse henvises til artiklen: hjernerystelse
Symptomer på hjernerystelse
Symptomerne på en hjernerystelse kan være vage eller milde og mærkes ikke nødvendigvis lige efter hændelsen, der forårsager hjernerystelsen. Symptomerne på en hjernerystelse kan både være fysiske, kognitive og følelsesmæssige.
Hvis der er tale om en hård hjernerystelse, kan den ramte nogle gange ikke tage ordentlig vare på sig selv, og bør derfor have pårørerende i nærheden. Ved alvorligere hjernerystelser bør man ligeledes blive vækket i løbet af natten i de første par døgn, hvor pårørerende skal tjekke om den hjernerystelsesramte er ved sig selv. Det kan gøres gennem helt basale spørgsmål, som hvor personen er, hvad personens navn er mm. Det er en måde at sikre, at den ramte ikke er akut behandlingskrævende.
I nogle tilfælde kan man huske alt hvad der er sket og føler sig hverken dårlig eller på anden måde medtaget. I andre tilfælde har man både bevidstheds- og hukommelsestab.
Symptomerne på en hjernerystelse kan desuden optræde meget senere end ved selve slaget/rystelsen – nogle gange flere dage, uger eller endda år efter (såkaldt postcommotionelt syndrom).
Varigheden af symptomerne er typisk ikke mere end 3 uger. Hertil kommer naturligvis at symptomerne i nogle tilfælde varer ved i længere tid og at komplikationer desuden kan opstå.
I en amerikansk undersøgelse af hjernerystelser fra 2004 sendte man anonyme spørgeskemaer ud til 700 patienter. Heraf svarede 105 patienter at de havde oplevet symptomer på hjernerystelse indefor det seneste år. 93 af disse patienter (88,6%) havde imidlertid aldrig søgt lægehjælp og vidste derfor slet ikke, at de havde haft en hjernerystelse.
Undersøgelsen er god til at sætte nogle af aspekterne ved hjernerystelser i perspektiv, men også til at illustrere omfanget af patienter der – pga. symptomernes milde karakter – aldrig opsøger lægehjælp.
Oversigt over symptomer
De mest almindelige og umiddelbare symptomer på hjernerystelse er:
- Hovedpine
- Hukommelsestab
- Besvimelse
- Forvirring
- Opkast
Fysiske symptomer på hjernerystelse
- Hovedpine
- En trykkende følelse i hovedet
- At føle sig omtåget
- Svimmelhed
- Forskellige synsforstyrrelser – inklusive:
- Følsomhed overfor lys
- Sløret syn
- Dobbelt syn
- Ringen for ørerne eller tinitus
- Følsomhed overfor lyd
- Forstyrrelser i smags- og lugtesansen
- Kvalme
- Træthed eller døsighed
- Forstyrrelser i balancen
Kognitive og følelsesmæssige symptomer
- Hukommelsestab (typisk omkring hændelsen der udløste hjernerystelsen)
- Besvimelse
- Forvirring
- Sløret, usammenhængende eller forvrøvlet tale
- Koncentrationsbesvær/besvær ved at fokusere
- Søvnforstyrrelser eller ændring i søvnmønsteret
- Irritabilitet
- Ændringer i personligheden
- At være negativ, “surmule” eller være tvær
- At have let til tårer
- At udvise følelser der ikke passer ind i situationen
- At miste interesse i favorit-aktiviteter eller ting
- Disorientering
- Depression og andre psykiske problemer
- Muskelspændinger i nakken eller skuldrene
- Problemer med aktiviteterne i dagligdagen
Flere af ovenstående symptomer kan være symptomer på postcommotionelt syndrom.
Symptomer hos børn
Slag mod- og rystelser af hovedet er meget almindeligt forekommende hos små børn. Hjernerystelser kan dog være svære at identificere hos spædbørn og småbørn, fordi de ikke er i stand til at give udtryk for, hvad de føler (deres symptomer). Symptomerne hos børn kan være:
- Tendens til træthed (let at blive træt)
- Rastløshed
- Irritabilitet eller at være pirrelig
- At have let ved at græde eller at græde meget
- Let svimmelhed
- Ændringer i spise- eller søvnmønstre
- Mindsket interesse i yndlingslegetøj
- Forstyrrelser i kroppens balance eller ustabil gang
Tegn, der kan indikere komplikationer
I tiden efter hjernerystelsen kan følgende symptomer være tegn på komplikationer:
- Besvimelse
- Konvulsioner (rystelser)
- Opkast
- Blødning fra ørerne
- Døvhed eller nedsat hørelse på et eller begge ører
På grund af risiko for at en patient med hjernerystelse udvikler ovenstående symptomer i perioden efter hjernerystelsen, er det meget vigtigt, at der er nogen til at holde opsyn med patienten (i hvert fald de første 24 timer).
Hvornår bør man opsøge læge?
Generelt bør man opsøge læge – for at blive undersøgt for hjernerystelse – ved alle former for slag eller rystelser af hovedet. Netop fordi symptomerne på hjernerystelse kan være så milde, at de slet ikke ænses, bør man være særlig påpasselig med denne form for hjerneskade.
Som voksen bør man altid opsøge læge, hvis man:
- Oplever nogle af symptomerne på hjernerystelse
- Har mistanke om at have hjernerystelse
- Har været igennem en hændelse, der har kunne forårsage en hjernerystelse (som f.eks. et fald, slag mod hovedet osv.)
Voksne bør have akut lægehjælp hvis de får et slag eller en rystelse af hovedet og udviser nogle af følgende symptomer:
- Et bevidsthedstab der varer mere end 1 minut
- Gentagende opkastning
- Anfald
- Åbenlyse problemer med koordinationsevne eller mentale funktioner
- Symptomer der forværres over tid
Børn skal have akut lægehjælp hvis de får et slag eller en rystelse af hovedet og udviser nogle af følgende symptomer:
- Opkast
- En hovedpine der forværres med tiden
- Ændringer i opførsel (inkl. irritabilitet)
- Forvirring eller disorientering
- Sløret tale eller ændringer i tale/udtale
- Synsforstyrrelser
- Forstyrrelser i øjnene (inkl. pupiller der er større end normalt eller forskellige i størrelse)
- Ændringer i åndedrættet
- Vedvarende eller tilbagevendende svimmelhed
- Afløb af blod eller væske fra næsen eller ørerne
- Større buler eller blå mærker på andre områder af hovedet end panden (dette gælder især spædbørn der er under 12 måneder gamle)
- Hvis du har slået hovedet voldsomt, bør du altid opsøge læge. Symptomer på hjernerystelse kan nogle gange optræde dage eller uger efter selve slaget.
- Derfor er det vigtigt at opsøge læge, selvom der ikke umiddelbart er nogen symptomer.
- Hvis du oplever bevidsthedstab, opkast, anfald, synsforstyrrelser, sløret tale eller problemer med koordinationen, skal du have akut lægehjælp.