Hajbrusk skulle angiveligt have en forebyggende effekt på kræftsygdomme
Om hajbrusk
Om hajer og hajbrusk
Man har studeret hajer i mere end 100 år – de sidste 30 år primært pga. deres helbred og lave risiko for at udvikle- og blive smittet af sygdomme.
Fisk med knogler har en tendens til at udvikle svulster. Hajens skelet består imidlertid næsten udelukkende af brusk, hvilket forskerne mener er årsagen til, at hajen har et så stærkt immunforsvar. Det er primært i forbindelse med kræftsygdomme, at forskerne interesserer sig for hajer og hajbrusk.
Den eneste del af hajernes skelet der består af knogler, er deres tænder, hvilket forklarer hvorfor man kun kan finde hajtænder – og ikke andre dele af deres skelet – på stranden.
Hajbrusk som kosttilskud
Hajbrusken, der anvendes til kosttilskud, udtages udelukkende fra hajens finner og hoved. Hajbrusken tørres og pulveriseres inden den tilsættes de forskellige kosttilskud.
Der findes endnu ingen videnskabelige beviser for, at hajbrusk skulle have nogle former for helbredsmæssigt gavnlige virkninger på mennesket, ligesom der heller ikke findes dokumentation for dens effekt på kræftsygdomme.
På trods heraf er der fortsat mange mennesker, der mener, at hajbrusken har særlige egenskaber og tilskriver den bl.a. følgende:
- Hajbrusk kan forebygge og/eller behandle kræft og svulster
- Hajbrusk kan forhindre angionese (en proces hvor blodkar dannes, hvilket kan bidrage til udviklingen af svulster)
- Hajbrusk kan forebygger degenerative sygdomme (som f.eks. slidgigt)
- Hakbrusk kan afhjælpe psoriasis
Teorien bag hajbrusk mod kræft
Hele ideen bag hajbruskens påståede positive effekt på kræftsygdomme bunder i en undersøgelse fra 1971 af en læge ved navn Judah Folkman.
Teorien tager udgangspunkt i, at svulster ikke kan vokse uden tilførsel af næring, hvilket kun kan ske via blodkar. Ved at hæmme udviklingen af blodkar, skulle man derfor angiveligt kunne forebygge og/eller behandle kræft.
Selve hæmningen af blodkarrene stammer fra hajbruskens evne til at forhindre angionesen, som egentlig er en naturlig proces, der ofte forekommer uden tilstedeværelsen af kræftsvulster, men også kan optræde i forbindelse med udviklingen af disse.
Hajbrusken fik for alvor opmærksom i 1992, da en læge ved navn William Lane udgav bogen ”Sharks don’t get cancer” (hajer får ikke kræft).
Mange kritikere har siden da påpeget, at hajer får kræft (også bruskkræft) og at der i alt er fundet 42 kræftsygdomme hos hajerne.
Andre teorier
Udover ideen om at hajbrusk skulle kunne hæmme angionesen, findes der to andre teorier bag hajbruskens egenskaber:
- Hajbrusk styrker immunforsvaret, hvilket forøger den generelle beskyttelse mod sygdomme og helbredsmæssige problemer
- Hajbrusk ødelægger eller dræber kræftceller
Disse to teorier understøttes dog heller ikke af nogle former for videnskabelig dokumention. Eftersom der er så mange teorier om hvilke former for kosttilskud, diæter eller spisevaner man bør følge, kan det med en teori som denne være en god idé at se på forskningen. I stedet for at bruge tid og penge på at spise hajbrusk, er man med al sandsynlighed bedre stillet ved at spise sundt og varieret.
Hajbrusk og oksebrusk
I forbindelse med Folkmans undersøgelse af hajbrusk fra 1971 begyndte interessen for brusk fra andre dyr også at vækkes, hvilket bl.a. medførte en øget fokus på oksebrusk.
Ligesom med hajbrusk har oksebrusk den samme evne til at hæmme dannelsen af blodkar i cellerne. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at okse- eller hajbrusk kan forebygge eller behandle kræft eller andre sygdomme.
Kilder og relevante eksterne links
- Hajbrusk anvendes som kosttilskud.
- Især skyldes interessen for hajbrusk, at hajer ikke udvikler kræft. Derfor er det teorien, at hajbrusk kan forebygge og bekæmpe kræft. Dog er det ikke videnskabeligt dokumenteret.
- Se oversigten over lidelser og tilstande, som hajbrusk menes at kunne forebygge eller afhjælpe.