Hælspore

 

 

På røntgenbilledet ses en hælspore

(Klik på billedet for større version)

 

For supplerende information om hælsporer henvises til artiklen: behandling af hælspore

 

Følgende produkter kan bruges til forebyggelse og behandling af hælsporer:

 

Du kan se flere produkter mod hælsporer her

 

 

 

Hvad er en hælspore?

 

En hælspore er et lille – almindeligvis krogformet – knoglestykke, der kan opstå på hælbenet (calcaneus) og er forbundet med plantar fasciitis.

 

En hælspore består af calcium, og vokser fra knoglen ud i vævet i foden. Hælsporer forekommer ofte under fodsålen – i den bageste del af foden.

 

Symptomerne på en hælspore kan variere fra mild ømhed til udtalte smerter. Varigheden af en hælspore afhænger i høj grad af, om den behandles eller ej og kan være alt fra et par måneder til flere år.

 

Hælsporer forekommer hyppigst hos sportsfolk, der løber eller hopper meget i deres idrætsaktiviteter. Hælsporer opstår desuden typisk først efter 40 års alderen (forekommer sjældent hos mennesker, der er yngre 35 år).

 

Diagnosticering af hælsporer foregår vha. en røntgenundersøgelse, hvor et røntgenbillede viser en lille kroget knoglevækst, der stikker ud fra bunden af foden – der, hvor plantar fascia er fasthæftet på hælbenet.

 

Hælsporer kan i øvrigt også have relationer til ankyloserende spondylitis, dårligt blodomløb, leddegigt, slidgigt og andre degenerative sygdomme.

 

 

Årsager

 

Hælsporer opstår som et modsvar fra kroppens side på gentagende belastning (stress); når senerne og vævet omkring hælbenet overbelastes tilstrækkeligt, reagerer kroppen ved at kalcificere områderne, hvor det det bløde væv hæfter på hælbenet – herved opstår en hælspore.

 

Hælsporen i sig selv betragtes ikke som værende årsagen til smerterne – det er nærmere inflammation og irritation af plantar fascia, der udgør problemet.

 

Følgende kan være årsagerne til denne overbelastning og dermed at hælsporer opstår:

 

• Sko uden hensigtsmæssig stødabsorbering
• Overvæg (en for høj kropsvægt)
• Aldersbetinget indskrumpning af fedtpuden under hælen
• Foddeformiteter (inklusiv platfod, nedsunken forfod og hulfod)

 

 

Plantar fasciitis

 

Patienter og læger forveksler ofte udtrykkene hælspore og plantar fasciitis. Selvom disse to diagnoser er relatede, dækker de ikke over det samme.

 

Plantar fasciitis (eller fasciitis plantaris) referer til en inflammation af plantar fascia – vævet der former buen (hvælvingen) i foden. Læs evt. mere om plantar fasciitis i artiklen hælsmerter og plantar fasciitis

 

Hælsporer opstår hos nogle af de patienter, der har plantar fasciitis og har en tendens til især at forekomme hos patienter, der har haft problemet over længere tid. Selvom 70% af patienterne med plantar fasciitis har en hælspore, viser røntgenundersøgelser, at 50% af patienterne uden symptomer på plantar fasciitis også har en hælspore.

 

Mange patienter kan dog have en hælspore uden symptomer i form af smerter (hvilket ikke er tilfældet med plantar fasciitis). Den præcise sammenhæng mellem plantar fasciitis og hælsporer er endnu ikke helt forstået af lægevidenskaben.

 

Plantar fascia

 

Plantar fascia er et tykt stykke bindevæv (senebånd), der løber fra hælbenet til fodballen. Dette stærke og stramme stykke senebånd hjælper til at opretholde buen i foden. Hælbenet udgør og formgiver den ene ende af fodens bue sammen med Plantar fascia.

 

Plantar fascia er også med til at fordele vægten udover foden, når vi løber eller går – derfor udsættes det for en enorm belastning.

 

 

Hvem får hælsporer?

 

Hælsporer forekommer hyppigst hos følgende:

 

• Midaldrende mennesker (dvs. over 40 år)
• Sportfolk der dyrker sport med impakt på fødderne (løb, basketball osv.)
• Overvægtige mennesker
• Mennesker der har stive haser
• Mennesker med foddeformiteter

 

Følgende faktorer øger desuden risikoen for, at man udvikler hæsporer:

 

• Sko med ringe stødabsorption (især hvis man dyrker sport i dem)
• Øget belastning af fødderne (som hvis man f.eks. øger træningsmængden)

 

Hælsporer forekommer i øvrigt lige hyppigt hos mænd og kvinder.

 

 

Symptomer

 

Selvom det kan tage adskillige år, før en hælspore bliver et problem, vil den ofte medføre betydelige smerter, når den engang fremkommer.

 

På grund af hælsporens nærhed på senerne, er den en kilde til kontinuerlig smertefuld ømhed.

 

Følelsen kan beskrives som “tandpine i foden”. Når vægten lægges på hælen, kan smerten være tilstrækkelig til at immobilisere patienten. Det karakteristiske ved hælsmerterne ved hælsporer at de:

 

• Forekommer under eller på indersiden af hælen
• Er mest udtalte når man begynder at gå eller løbe
• Først mindskes når foden er varm
• Muligvis vender tilbage efter løb/gang

 

Mange patienter oplever desuden morgenstivhed – dvs. de går dårligt om morgenen pga. stivhed i hælen. Morgenstivheden aftager dog, når først foden er varm.

 

Hælsmerter i forbindelse med en hælspore er ikke resultatet af trykket fra vægten på hælsporen, men derimod resultatet af inflammationen omkring området, hvor senerne hæfter sig fast på hælbenet.

 

Man kunne forvente, at smerten fra hælsporen ville forværres, når man begynder at gå; men den mindskes faktisk herved. Smerten er værst når man begynder at gå – efter hvile. Symptomerne er således mest udtalte tidligt om morgenen, efter man har sovet.

 

På dette tidspunkt af dagen er plantar fascia så stramt, at selv små simple bevægelser udstrækker det sammentrukne plantar fascia. Idet man begynder at opløsne plantar fascia (ved gang), aftager smerten fra hælsporen i reglen, men vender tilbage ved længerevarende oprejsthed, løb eller gang.

 

Hvis man udsætter sin fod for overbelastning eller blot usædvanlige anstrengelser, vil smerterne omkring hælsporen være kraftigere den efterfølgende dag.

 

En pludselig belastning som ved f.eks. et hop eller et spring kan også øge smerterne. Her vil symptomerne typisk være lokale til at starte med, men hvis man fortsætter med at gå, stå eller løbe, vil hælsmerterne brede sig til hele hælen.

 

Hvor længe en hælsporer varer afhænger i høj grad ad hvornår man søger behandling. Det er derfor en god idé at søge læge så snart man mistænker at man har hælspore. For mere information om forebyggende behandling af hælsporer henvises til artiklen: behandling af hælspore

 

 

Anbefalede produkter

 

Følgende produkter kan bruges til forebyggelse og behandling af hælsporer:

 

Du kan se flere produkter mod hælsporer her