Hælsmerter og Plantar Fasciitis

 

 

 

Hælsmerter skyldes ofte Plantar Fasciitis, som opstår i Plantar Fascia

 

(Klik på billedet for større version)

 

For supplerende information om hælsmerter henvises til artiklen: hælspore, hælspore behandling

 

Vi anbefaler følgende produkter mod hælsmerter:

 

Du kan se flere produkter mod hælsmerter her

 

 

 

Generelt om hælsmerter

 

Hælsmerter skyldes som regel en betændelsestilstand i hælen kaldet Plantar Fasciitis (latin) – en tilstand der også fejlagtigt kaldes hælspore, hvis en benspore er til stede.

 

Plantar Fasciitis er en inflammation af senebåndet kaldet Plantar Fascia, der strækker sig fra hælen til tæerne.

 

Ved Plantar Fasciitis irriteres, og inflameres fascia (fodsålens seneplade), hvilket resulterer i hælsmerter.

 

Plantar Fasciitis behøver ikke at være forbundet med hælsmerter; ømhed under foden ved gang kan også være et symptom.

 

Hælsmerter kan også opstå af andre årsager som knoglebrud, senebetændelse, slidgigt, nerveirritation og i sjældne tilfælde en cyste.

 

Fordi der er mange mulige årsager til hælsmerter, er det vigtigt at stille den korrekte diagnose fra start. En fodlæge er i stand til at skelne mellem samtlige årsager, og identificere den underliggende årsag til hælsmerterne.

 

 

Årsager

 

De mest almindelige årsager til Plantar Fasciitis hænger sammen med en “forkert” fodstruktur; f.eks. har mennesker, der har platfod en tendens til at udvikle Plantar Fasciitis. Det samme gælder individer, der har en meget “høj bue” (det modsatte af platfodethed).

 

Udover fodstrukturen kan fodtøjet have betydning: Hvis man går med sko, der ikke støtter fødderne på hårde, flade underlag, udsættes Plantar fascia for unormale belastninger, hvilket kan resultere i Plantar Fasciitis. Dette forekommer især hos individer, der står meget op i deres dagligdag (f.eks. i jobs som frisør, ekspedient osv.).

 

Overvægt eller en tung kropsvægt vil ofte også bidrage til udviklingen af Plantar Fasciitis og hælsmerter.

 

 

Symptomer

 

Hælsmerter er symptomer på Plantar Fasciitis. Mere detaljeret kan man definere hælsmerterne som:

 

• Smerter i bunden af hælen
• Hælsmerter, der forværres, når man rejser sig op
• Hælsmerter, der tiltager over en periode på flere måneder

 

Mennesker der har Plantar Fasciitis, beskriver ofte hælsmerterne som værst om morgenen, eller efter de har siddet ned længe. Efter få minutters gang tiltager smerterne, fordi gang udstrækker fascia.

 

For nogle mennesker aftager hælsmerterne – og forsvinder næsten helt – efter at have gået lidt; men hælsmerterne kommer igen, hvis man går, eller står op i længere perioder.

 

 

Diagnosticering

 

For at stille en diagnose i forbindelse med hælsmerter og evt. Plantar Fasciitis skal fodlægen bruge din lægejournal eller i hvert fald kende til din sygdomshistorik.

 

Hernæst foretager man en undersøgelse af foden, hvor fodlægen udelukker alle andre årsager til hælsmerterne end Plantar Fasciitis.

 

Herudover kan man anvende røntgenbilleder eller bestemte former for scanning for at skelne mellem de forskellige typer hælsmerter.

 

 

Behandling af Plantar Fasciitis og hælsmerter

 

I sjældne tilfælde kan et kirurgisk indgreb (en operation) være nødvendigt i behandlingen af Plantar Fasciitis og hælsmerter. Der er dog mange ting, man selv kan gøre:

 

• Udstrækning: Udstrækning af anklen samt musklerne i skinnebenet kan lette hælsmerter og hjælpe med at hele/forbedre tilstanden.

 

• Undgå barfodethed: Når man går rundt uden sko, lægger man unødvendigt pres på hæl og sener.

 

• Is: Påfør foden et isomslag i ca. 20 min. flere gange dagligt for at afhjælpe inflammation og hælsmerter. Husk at isen ikke må komme i direkte kontakt med huden; vikl isen ind i et viskestykke el.lign.

 

• Skotøj: At gå med sko der støtter, og har en let hævet, fast hælkappe mindsker belastningen af Plantar Fascia. En læge eller fodtøjsekspert kan hjælpe med at finde ud af hvilke sko der passer godt til dine fødder.

 

• Medicin: Nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID) som f.eks. ibuprofen eller topiske gels kan i nogle tilfælde anbefales for at mindske hælsmerte og inflammation – tal med din behandler herom.
• Stilling: Hvis man står op meget længe, eksempelvis i forbindelse med sit arbejde, kan man opleve en klar forbedring ved at skifte stillinger mere. Det er altså en god idé at tænke over hvordan man kan få en variation af stillinger ind i hverdagen.

 

 

Hvis man fortsat oplever smerter efter flere uger, bør man opsøge en fodlæge, som typisk vil tilføje en eller flere af følgende behandlingsmuligheder:

 

• Indlæg og bandage: Placering af indlæg i skoene mindsker impakten ved gang. Ved at binde foden ind i bandage støttes foden, og belastning fjernes fra fascia. I mange tilfælde anbefales disse skoindlæg mod hælsmerter. Læs evt. artiklen: hælsporeindlæg

 

• Ortopædisk udstyr: Der findes masser af ortopædisk udstyr, der kan hjælpe ved f.eks. fodskævhed, platfod og andre strukturelle skavanker.

 

• Kortison-indsprøjtning: I nogle tilfælde kan injektion (indsprøjtning) af kortison – også kaldet binyrebarkhormonhjælpe til at fjerne smerter og inflammation. Dette hjælper dog ikke på selve årsagen til hælsmerterne.Læs evt. artiklen: binyrebarkhormon

 

• Gips: Gips – som man kender det fra knoglebrud – kan anvendes til skåne hælen i en periode.

 

• Natskinne: Ved at sove med en natskinne sikrer man, at fascia er udstrakt hele natten. Dette mindsker også hælsmerterne om morgenen hos nogle patienter.

 

• Fysioterapi: Øvelser og fysioterapi kan lette hælsmerter. Her kan det anbefales at sammensætte et genoptræningsforløb skræddersyet til dig i samarbejde med en fysioterapeut.

 

Generelt foretager man kun et kirurgisk indgreb, hvis ovenstående behandlingsmuligheder ikke har nogen effekt på hælsmerterne.

 

 

Anbefalede produkter

 

Vi anbefaler følgende produkter mod hælsmerter:

 

Du kan se flere produkter mod hælsmerter her