Her ses en FUE hårtransplantation
Om hårtransplantationer
Følgende produkter anbefales mod hårtab:
Du kan se flere produkter mod hårtab her
Hårtab og hårtransplantation
Mandligt hårtab er i langt de fleste tilfælde arveligt (genetisk betinget) og skyldes en overproduktion af såkaldte DHT-hormoner.
DHT-hormonerne beskadiger folliklerne (hårsækkene) i hovedbunden, hvilket resulterer i at håret ikke længere får tilført næringsstoffer, og derfor stopper med at vokse.
Der findes desværre ingen behandling af overproduktionen af hormoner. Der er heller ikke mulighed for at korrigere genetikken, hvilket betyder at den eneste behandlingsmulighed for hårtab er hårtransplantation.
Man kan dog også miste håret hvis man i en længere periode er stresset, eller hvis man er fejlernæret.
Hvad er en hårtransplantation?
Som du muligvis ved, er en hårtransplantation en behandlingsprocedure, som anvendes ved hårtab, hvor man implanterer hår i hovedbunden på en patient.
Det er vigtigt at slå fast, at en hårtransplantation ikke er tilførsel af nye hår på hovedbunden, men derimod en omflytning af eksisterende hår.
Hårene der anvendes til hårtransplantation stammer almindeligvis fra andre områder af patientens egen krop – typisk et andet område af hovedbunden.
Hårtransplantationer behøver imidlertid ikke at ske på hovedbunden – hårtransplantationer kan også foretages på:
- Øjenbryn
- Øjenvipper
- Skæghår
- Brysthår
- Kønshår
Herved skal forstås, at hår til hårtransplantation både kan hentes fra- og implanteres på disse områder.
I forbindelse med f.eks. ulykker hvor patienten mister større områder af hud og hår på eksemplvis en hånd, kan man transplantere hud med hår fra andre dele af kroppen end ovenstående (som f.eks. fra balderne).
Forskellige typer hårtransplantation
Der findes i dag 3 teknikker, der anvendes til hårtransplantation:
- FUE (transplantation af enkelte hår)
- FUT (transplantation af hårstriber)
- Mini-mikrografting (transplantation af mindre hårduske)
Der findes desuden løsninger, som minder meget om hårtransplantation, men ikke har det samme kirurgiske aspekt, og derfor ikke kan kategoriseres som deciderede hårtransplantationer (som f.eks. parykker der limes fast på hovedbunden og kun udskiftes på månedlig basis).
Proceduren ved en hårtransplantation
Mænd taber typisk håret på den forreste og midterste del af hovedbunden. Dette efterlader hår i baghovedet og i siderne i en hestesko-form.
Man kan med rette sige, at håret der sidder i baghovedet og i siderne af hovedet er ”immunt” eller ”resistent” overfor hårtab, idet disse hår ikke er ramt af konsekvenserne af overproduktionen af DHT-hormon (årsagen til hårtab) – og ikke kan rammes heraf.
Dette betyder, at de resistente sunde hår er særdeles velegnede til hårtransplantation, idet de efter transplantationen vil følge hårets almindelige vækstcyklus.
De sunde hår flyttes i såkaldte ”grafts” (grupper af hår) og implanteres på de skaldede hårløse pletter i hovedbunden. Hvis alt går som det skal, vil disse hår efter hårtransplantationen begynde at vokse som normalt.
Grundliggende kan man opdele hovedbunden i 2 områder.
- Donor-området (hvorfra man henter de sunde hår til hårtransplantationen)
- Modtager-området (hvor man implanterer de sunde hår vha. hårtransplantation)
Hvor mange hårtransplantationer skal man have?
Almindeligvis vil transplanteret hår fortsætte med at vokse, fordi det ikke påvirkes af DHT-hormonerne.
Hvor mange hårtransplantationer man skal igennem, før man opnår et tilfredsstillende resultat, er imidlertid meget individuelt spørgsmål, der desuden afhænger af følgende faktorer:
- Hvilken type hårtab patienten har
- Sandsynligheden for at hårtabet fortsætter (fremskrider)
- Hårets tekstur (fint, kraftigt, krøllet osv.)
- Farveforskellen/kontrastforskellen på hovedbunden og håret
Bedst egnede kandidater til hårtransplantation
Patienter der har:
- kraftigt
- krøllet hår
- med en begrænset kontrastforskel mellem hår og hovedbund
opnår generelt bedre resultater med hårtransplantation end patienter, der har
- fint
- glat hår
- med en tydelig kontrastforskel mellem hår og hovedbund.
En anden faktor der har stor betydning i forhold til resultatet af en hårtransplantation, er omfanget af hårtabet og mængden af sunde hår, der er til rådighed. Patienter med få donorhår, har færre hår at implantere, hvilket generelt giver et ringere udgangspunkt for hårtransplantationen.
Bivirkninger og risici ved hårtransplantationer
Som alle andre kirurgiske indgreb indebærer hårtransplantationerne også risici og mulige bivirkninger samt komplikationer.
Den mest almindelige bivirkning ved hårtransplantationer er såkaldt shock loss, som betyder at man mister hår – der ellers er sundt – i en kort periode efter hårtransplantationen.
Den eksakte årsage til shock loss er ukendt, men man mener at det skyldes hårsækkenes reaktion på belastning i forbindelse med hårtransplantationen.
Andre risici og bivirkninger er:
- Hævelser i hovedbunden og panden: som kan dæmpes med medicin.
- Kløe: hvilket medføre dannelse af skorper, hvis patienten klør eller kradser.
- Yderligere hårtab: (flere år efter hårtransplantationen) hvor det transplanterede hår bliver siddende, hvilket resulterer i et udseende, der ikke er ønskværdigt. I dette tilfælde kan man dog enten fjerne det transplanterede hår eller transplantere yderligere hår.
Inden man bestiller tid et sted, bør man læse grundigt op på den pågældende klinik, så man vælger et sted man er tryg ved, og som andre desuden har givet udtryk for har kompetancerne til indgrebet.
Historien bag hårtransplantationerne
De første hårtransplantationer så dagens lys allerede i det 19. århundrede, hvor man begyndte at flytte områder af hud med hår og implantere dem.
De teknikker der anvendes til hårtransplantation i dag, tager udgangspunkt i metoder der blev udviklet i Japan i 1930’erne, hvor kirurgerne forsøgte at reparere øjenbryn og øjenvipper.
De første moderne hårtransplantationer til mandligt hårtab i hovedbunden, fandt sted i USA i 1950’erne, hvor man begyndte at eksperimentere med grafts og skaldethed.
I dag er hårtransplantation en stor industri med hård konkurrence og hastig udvikling.
Anbefalede produkter
Følgende produkter anbefales mod hårtab:
Du kan se flere produkter mod hårtab her
Kilder og relevante eksterne links
- Hårtab er næsten altid genetisk betinget og skyldes en overporduktion af såkaldte 'DHT-hormoner', som beskadiger hårsækkene (folliklerne) i hovedbunden.
- Den eneste effektive behandlingsmulighed mod hårtab er en hårtransplantation.
- Læs om alle de forskellige typer af hårtransplantationer samt hvordan de udføres i denne artikel.