Om Hånd-fod-mund syge
Hvad er hånd-fod-mund syge?
Hånd-fod-mund syge er en ret udbredt børnesygdom, som primært rammer mindre børn under 7 år.
Da de fleste større børn og voksne har udviklet antistoffer mod hånd-fod-mund sygdom, er det sjældent, at disse befolkningsgrupper inficeres med sygdommen.
Hånd-fod-mund sygdom kan forsårsages af en række virustyper, fortrinsvis coxsackievirus, som er en subgruppe til enterovirus. Heraf af typen A16- coxsackievirus den mest udbredte type.
Inkubationstiden (dvs. smitte til sygdommens udbrud) er ca. 2-7 dage (typisk 4 dage). Herefter varer det ca. 1 uge, før de ømme blærer forsvinder i munden, på håndryggen samt evt. på hænder og balder.
Sygdommen kræver ikke nogen behandling og forsvinder af sig selv. Dermed er det en anderledes sygdom end eksempelvis streptokokker, som kræver behandling med det samme.
Symptomer
Har dit dit barn hand-fod-mund sygdom, vil sygdomsforløbet typisk være følgende:
- Mild feber på under 38,5 gr celsius, hvor barnet føler sig dårligt tilpas med nedsat appetit.
- Et begyndende kløende udslæt (små røde prikker) kan udvikle sig til smertefulde blister på følgende områder:
- Slimhinderne i forreste del af munden samt på tungen, hvilket kan medføre halsonde
- På håndryggen – evt. også i håndflade
- Udslettet kan også brede sig til fødder (fodsålerne) og balder
Ca. en tredjedel får blærer på fødderne, hvorfor det også kan gøre ondt at gå. Blærerne kan briste og danne sår – dermed kan det være en god idé at hjælpe barnet til at skulle gå så lidt som muligt, så man undgår flere former for ubehag, end der allerede vil være med ovennævnte symptomer.
Komplikationer
Kun i meget sjældne tilfælde medfører sygdommen neurologiske symptomer, som kræver hospitalsindlæggelse.
Hånd-mund-fod sygdom i meget sjældne tilfælde kan medføre viral meningitis eller hjernebetændelse (encephalitis).
Fod-hånd-mund syge hos voksne
Langt de fleste forekomster af fod-hånd-mund sygdom ses hos børn. Dog kan voksne også få sygdommen.
De fleste voksne er immune over for hånd-fod-mund syge , da de som regel har været smittet og dermed dannet antistoffer mod virussen, men unge og voksne kan også rammes af sygdommen.
De fleste voksne er immune over for A16- coxsackievirus, som er den hyppigste årsag til fod-hånd-mund syge.
Da findes der flere virusser, som kan forårsage sygdommen, er man i princippet altid i risikozonen for at blive ramt af sygdommen igen – omend risikoen er lille.
Smitter hånd-mund-fod sygdom?
Hånd-fod-mund sygdom er en smitsom infektionssygdom.
Virussen kan overføres fra en smittet person til andre personer via:
- Sekreter fra slimhinderne i hals og næse
- Væsken i blærerne
- Afføring (især hvis infektionen har medført diarre)
Dit barn er mest smitsom i løbet af den første uge, hvor symptomerne bryder ud (inkubationstiden). Dog kan virussen også overføres i de efterfølgende uger.
Hvis dit barn går i vuggestue, børnehave eller skole, bør du kontakte institutionen for at høre nærmere om, hvornår barnet kan møde op igen samt forholdsreglerne for, at barnet undgår at smitte de andre børn.
I nogle tilfælde kan smittede mennesker, fortrinsvis voksne, overføre virussen uden at vise nogen form for tegn eller symptomer på sygdommen.
Er det muligt at få hånd-mund-fod sygdom flere gange?
Når man først har dannet antistoffer mod virustypen, som forårsagede hånd-mund-fod sygdom, kan den pågældende virus ikke smitte dig med sygdommen igen.
Eftersom de fleste forekomster af hånd-fod-mund sygdom skyldes A16- coxsackievirus, er risikoen for, at dit barn bliver smittet igen forholdsvis lille.
Selvom dit barn bliver immun mod den specifikke virus, som forårsagede sygdommen, findes der desværre adskillige andre forskellige virustyper, som kan medføre hånd-mund-fod sygdom.
Derfor er det aldrig udelukket, at man kan blive smittet og få hånd-mund-fod sygdom igen.
Kan man blive smittet, når man er gravid?
Risikoen for, at gravide bliver ramt af hånd-fod-mund syge er meget lille, da voksne sjældent får sygdommen.
Er du gravid og er smittet med hånd-fod-mund sygdom, er risici for komplikationer heldigivis minimale. Da kroppen er i en mere udsat position, når man er gravid, er det dog en god idé at opsøge læge, hvis man har nogle symptomer.
Dog er følgende tidspunkter under graviditeten de mest kritiske:
- I løbet af graviditetens først tre måneder: I meget sjældne tilfælde kan hånd-fod-mund sygdom inden for graviditetens første tre måneder være årsag til spontan abort som følge af moderen høje kropstemperatur (feberen).
- Kort før fødslen: Virussen kan overføres til babyen. Som regel får babyer kun milde symptomer. Dog kan det i sjældne tilfælde ramme babyens organer, hvilket kan give alvorlige komplikationer.
Vask altid hænderne grundigt efter bleskifte af et barn med hånd-fod-mund syge eller benyt evt. engangshandsker.
Hvordan forebygges hånd-fod-mund syge?
Den sygdomsramte kan gøre følgende for at minimere risikoen for at smitte andre:
- Vaske hænder jævnligt
- Vaske og disinficere lejetøj og andre genstande, som kan være inficerede med virusen
- Undgå kontakt med andre
Ring til børnehaven eller skolen for at høre om den pågældende institutions retningslinjer.
Skal jeg opsøge læge?
Selvom børnelægen ikke kan gøre ret meget, er det altid altid godt at få gode råd om, hvordan feberen og smerten kan dæmpes.
Desuden er det også rart at være helt sikker på, at lægen ser barnet for at være helt sikker på, at det er hånd-mund-fod sygdom, og ikke en mere behandlingskrævende sygdom. Det er generelt bedre, at ringe en gang for meget end en gang for lidt – særligt når der er tale om børns helbrede.
Babyer med symptomer på sygdommen, bør straks tilses af en læge. Bl. a. kan smertefulde blister i mundens slimhinde gøre det svært for barnet at drikke, hvilket kan forårsage dehydrering. Et tegn på dehydring kan være tør mund eller at bleen fortsat er tør efter mindst 6 timer.
Det er enormt vigtigt, at dit barn får rigeligt med væske. Undgå fødevarer, som er stærke eller syrlige, når barnet har sår i munden. Undgå ligeledes fødevarer, der kan skære i munden, eksempelvis hårdt brød fra en sandwich eller skorpen på en pizza. Kølige drikkevarer og is kan muligvis lindre smerterne i øjeblikket.
Kontakt din læge først, hvis du overvejer smertestillende medicin.
- Hånd-fod-mund sygdom er en børnesygdom som kendetegnes ved røde ømme blærer i munden, på hænderne og evt. fødder.
- Sygdommen rammer især børn under 7 år, men kan også ramme unge samt voksne.
- Som regel går sygdommen væk af sig selv uden behandling.