Gynækologisk undersøgelse

Her ses speculum – der anvendes til gynækologisk undersøgelse

(Klik på billedet for større version)

 

Generel information

Mange kvinder frygter gynækologiske undersøgelser. Især første gang, da en gynækologisk undersøgelse er intim og og føles meget mere privat end en normal rutinepræget lægeundersøgelse.

 

For mange kvinder er det meget grænseoverskridende at sætte hælene i stigbøjlerne for enden af “stolen” for at lade sit underliv blive undersøgt af et stykke metal – hvilket kun forværres af, at den gynækologigske undersøgelse i mange tilfælde foretages af en mandlig gynækolog.

 

Man skal dog huske på, at man altid kommer ind til en professionel, for hvem undersøgelsen ikke er anderledes end andre specialistområder. Føler man sig ikke tryg hos sin gynækolog, er det en patientrettighed frit at kunne vælge speciallæge. Ofte vil en læge henvise til en bestemt speciallæge, men det er altså ens ret, at vælge en anden, hvis man ønsker det. Dog skal det være en læge, der har en aftale med den region man bor i, da man ellers kan risikere at betale selv.

 

Ved en gynækologisk undersøgelse anvendes en stol med en slags stigbøjler for enden. Stigbøjlerne er beregnet til dine fødder, mens den gynækologiske undersøgelse står på. Herved bliver selve undersøgelsen mindre ubehagelig og giver gynækologen de mest optimale betingelser for at undersøge dit underliv.

 

Det er ikke usædvanligt at udføre en rektovaginal undersøgelse af underlivet – især hvis mistænkeligt væv opdages. En ultralydsundersøgelse af underlivet kan anvendes til at bekræfte abnormaliteter opdaget i forbindelse med den bimanuelle palpation (eller din sygdomshistorik).

 

Med denne artikel håber vi at kunne give dig et bedre indblik i, hvad en gynækologisk undersøgelse indebærer.

 

Forhåbentligt kan vi tilmed aflive nogle af de myter, der afføder angst i forbindelse med gynækologiske undersøgelser.

 

 

Gynækologisk undersøgelse og diagnosticering

 

Som i al anden lægevidenskab tager diagnostiseringen udgangspunkt i din sygdomshistorik og en undersøgelse.

 

Forløbet

 

Ved en gynækologisk undersøgelse vil din læge normalt først undersøge de ydre kønsdele.

 

Hvis det er muligt, vil gynækologen indføre et såkaldt speculum i din skede, for at se den indvendige del af skeden og undersøge om alt er normalt.

 

Indførslen af speculum kan forekomme ubehageligt, men medfører almindeligvis ingen smerter under den gynækologiske undersøgelse. Hvis speculumet forvolder smerter, bør du gøre gynækologen opmærksom herpå.

 

Desuden vil gynækologen ofte udføre en såkaldt bimanuel palpation – dvs. lægge den ene hånd på din mave, mens 1-2 fingre mærker indvendigt i skeden. Herved kan din gynækolog palpere (berøre) din livmoderhals, livmoder og dine æggestokke og mærke om alt er, som det skal være.

 

Speculumet holder dine skedevægge en smule åbne for at give gynækologen det bedst mulige udsyn til livmoderhalsen (åbningen til livmoderen).

 

Gynækologen undersøger f.eks. for celleforandringer i livmoderhalsen hvilket kan være et forstadie til livmoderhalskræft, og er forholdsvis udbredt hos kvinder.

 

I denne forbindelse involverer en gynækologisk undersøgelse ofte en såkaldt smear undersøgelse.

 

Smear undersøgelsen

 

En smear undersøgelse kan være en smule ubehagelig, men tager heldigvis kun ca. 1 minut. Smear undersøgelsen kan hjælpe med at diagnostisere celleforandringer på livmoderhalsen og dermed forhindre potentielle lidelser som f.eks. kræft.

 

Smear-undersøgelsen foregår ved, at det øverste slimhindelag af livmoderhalsen, livmoderen og æggestokkene fjernes eller udskrabes med speculumets to hængslede blade af indbuet (konkav) metal eller plastik.

 

Denne form for gynækologisk undersøgelse er normalt ikke smertefuld. Hvis du oplever smerter, er det vigtigt at meddele dette til gynækologen.

 

Sygdomme og lidelser

 

De mest udbredte lidelser, der diagnostiseres ved gynækologiske undersøgelser, er:

 

• Kræft og forstadier til kræft i de reproduktive organer såsom æggestokke, æggeledere, livmoder, livmoderhals, skede og vulva

 

• Urininkontinens

 

• Udebleven menstruation (amenorré)

 

• Menstruationssmerter (dysmenorré)

 

• Ufrugtbarhed/sterilitet/fertilitet

 

• Kraftig menstruation (menoragi); den hyppigste årsag til fjernelse af livmoderen (hysterektomi)

 

• Infektioner i skeden, livmoderhalsen og livmoderen; f.eks. candida-svamp, bakterier, vira

 

Nogle gange kan ekspertise-områderne krydse hinanden. F.eks. kan en kvinde med urininkontinens muligvis henvises til en urolog frem for en gynækolog.

 

Behandlingen

 

Efter man – vha. en gynækologisk undersøgelse – har diagnosticeret en sygdom, kan medicinsk behandling starte. Et kirurgisk indgreb kan også være nødvendigt – i nogle tilfælde endda en kombination af begge behandlingsformer (alt afhængig af det behandlede problems eksakte natur).

 

Ofte anvendes standard medicin såsom antibiotika, vanddrivende midler, antihypertensiva og kvalmestillende midler. Desuden ordinerer gynækologen ofte en specialiseret hormonbehandling i form af hormonelle præventionsmidler til behandling af forstyrrelser i de kvindelige kønsorganer.

 

Udvikling i gynækologien og kirurgien

 

Kirurgi er dog hjørnestenen i gynækologisk behandling. Af historiske og politiske årsager blev gynækologer tidligere ikke betragtet som rigtige “kirurger” – selvom dette punkt altid har været kilde til en del kontrovers.

 

Moderne fremskridt i såvel generel kirurgi som gynækologi har dog udvisket mange af de tidligere skillelinier.

Fremgangen i lægevidenskabelige undergrene af specialfag inden for gynækologi, som primært er kirurgiske i deres natur – f.eks. urogynækologi og gynækologisk onkologi – har styrket gynækologernes omdømme som kirurger. Mange øvrige kirurger og kirurgiske forbund ser nu gynækologer som ligesindede.

 

Nogle af de mest udbredte operationer som udføres af gynækologer på baggrund af en gynækologisk undersøgelse kan være:

 

• Udspiling og udskrabninig (fjernelse af urinrester af flere forskellige årsager)

 

• Hysterektomi (fjernelse af livmoderen)

 

• Oophorektomi (fjernelse af æggestokkene)

 

• Aflukning af æggelederne

 

• Hysteroskopi

 

• Diagnostisk laparoskopi (til diagnostisering og behandling af årsagerne til mave- og underlivssmerter [muligvis mest kendt til endelig diagnose af endometriose])

 

• Eksplorativ laparotomi (kan bruges til at undersøge udstrækningen af fremskridt ved godartede eller ondartede sygdomme eller til at vurdere og reparere skader i underlivets organer)

 

• Flere kirurgiske behandlinger for urininkontinens (såsom cysteskopi)

 

• Ekscision (udskæring) af livmoderhalsen; inkl. kryokirurgi