Gul feber

 

 

Her ses myggen Aedes aegypti – der kan smitte mennesket med flavivirus, som er årsagen til gul feber

 

Der henvises til artiklen myggestik for supplerende information.

 

 

 

Hvad er gul feber?

 

Gul feber er en virussygdom – nærmere betegnet en hæmoragisk feber – der forårsages af en den såkaldte flavivirus, som spredes via bestemte myggearter. Gul feber findes i store dele af Afrika og Sydamerika, hvor den rammer turister såvel som lokalbefolkningen.

 

Navnet gul feber stammer fra sygdommens sidste fase, hvor patienten udvikler gulsot, hvilket giver huden og øjnene en karakteristisk gul farve.

 

Der findes en vaccination mod gul feber. Da det er en alvorlig sygdom med risiko før dødelig udgang, er det tilrådeligt at få vaccinen, hvis man skal rejse i lande hvor sygdommen er udbredt, eksempelvis lande i Sydamerika eller lande i Afrika.

 

Der findes ingen specifik behandling af gul feber. Behandlingen er derfor symptomatisk, dvs. rettet mod de ledsagersymptomer, som infektionen medfører.

 

 

Symptomer på gul feber

 

I mindre alvorlige tilfælde er følgende symptomer på gul feber:

 

• Feber
• Smerter
• Hovedpine
• Kuldegysninger
• Kvalme
• Opkast

 

I mere alvorlige tilfælde er følgende symptomer på gul feber:

 

• Blødning (hæmoragi) fra mave-tarmkanalen, blære, næse, mund og underhuden
• Hjerteproblemer
• Leverproblemer
• Nyreproblemer

 

Forløb og symptomer

 

Man kan opdele sygdomsforløbet ved gul feber i 3 faser:

 

1. Inkubationstiden: De første 3-6 dage efter man er blevet smittet med gul feber. I denne fase opleves ingen symptomer.

 

 

2. Den akutte fase: Hurtigt indsættende

 

• Feber
• Hovedpine
• Kulderystelser
• Muskelsmerter; især i ryggen og knæene
• Kvalme – evt. med opkast

 

Herefter går sygdommen for de fleste i sig selv.

 

 

3. Den toksiske fase: Efter en kort symptomfattig periode på 3-4 dage udvikler 5-20 % af patienterne mere alvorlige symptomer:

 

• Tilbagevendende feber
• Gulfarvning af huden og det hvide i øjnene (gulsot – som følge af leverskade)
• Smerter i maveregionen eller andre steder i bughulen
• Mindsket vandladning
• Chok
• Blødning fra næse, mund og øjne (pga. skader på fordøjelseskanalen – hvilket også kan medføre blodig/sort opkast)
• Blod i afføringen (følger ovenstående blødning)
• Arytmi (forstyrrelser i hjerterytmen)
• Leversvigt
• Nyresvigt (nyreinsufficiens)
• Cerebrale (i hjernen) dysfunktioner såsom forvirring, delir (delirium), anfald og koma

 

Selvom symptomerne helt kan forsvinde i et par dage mellem den akutte og den toksiske fase, betyder det ikke nødvendigvis, at sygdommen er ude kroppen; den toksiske fase kan stadig indtræde.

Rekonvalescensen – dvs. helingsperioden efter sygdommen hvor man “kommer sig” – kan vare flere måneder og er typisk præget af træthed og svaghed.

 

Den toksiske fase ved gul feber kan være fatal. Sygdommens dødelighed varierer, men ligger på ca. 20 %.

 

Det totale forløb af gul feber – fra smitte til døden indtræffer eller man kan erklære sig uden for livsfare – er under 14 dage.

 

 

Vaccination, lægetilsyn og gul feber

 

Hvis du skal til Afrika eller Sydamerika, bør du altid – mindst 6 uger inden afrejse – opsøge læge med henblik på at få de fornødne vacciner (herunder vaccine mod gul feber).

 

Vaccinen mod gul feber skal have mindst 1 uges virketid inden potentiel eksponering for flavivirus – herefter ses antistoffer mod virusset hos 99 %. Vaccinen beskytter ca. 95% af de vaccinerede individer over en periode på 10 år.

 

Selvom du ikke har tid nok (mindre end 6 uger til afrejse), skal du alligevel konsultere din læge for at få en vurdering af mulighederne, risikoen og området du skal til.

Desuden er der flere lande i verden – både hvor den gule feber findes og ikke findes – der kræver, at du er vaccineret mod feberen inden indrejse (du skal kunne fremvise dokumentation herfor). Typisk skal du fremvise dokumentation på, at du er vaccineret mindst 10 dage før indrejse.

 

Selve vaccinationen er hurtigt overstået og praktisk talt smertefri. Vaccinationen beskytter mod gul feber i mindst 10 år. Bivirkningerne af vaccinationen er som oftest milde og varer få dage. Bivirkningerne kan være:

 

• Hovedpine
• Let feber
• Muskelsmerter
• Træthed
• Ømhed ved injektionsområdet (der hvor vaccinen indsprøjtes)

 

Kun meget sjældent ses mere alvorlige bivirkninger og optræder oftest hos ældre over 60 år, som kan udvikle multiorgansvigt.

 

Hvis du er i udlandet og oplever symptomer, der kunne være tegn på gul feber, bør du straks opsøge læge. Hvis du for nylig er hjemvendt fra et område i verden, hvor gul feber er udbredt, og du begynder at opleve symptomer på sygdommen, bør du ligeledes opsøge læge.

 

 

Hvornår bør man ikke vaccineres mod gul feber?

 

Hos spædbørn og ældre kan mere alvorlige bivirkninger af vaccinationen mod gul feber udvikles – bivirkninger, der i deres karakter minder meget om gul feber og potentielt kan være fatale. Generelt betegnes vaccinationen som sikker for mennesker i aldersgruppen 9 måneder til 60 år.

 

Mennesker med svækket immunforsvar – som f.eks. HIV/AIDS patienter – bør ikke vaccineres mod gul feber (eller med andre levende vacciner for den sags skyld).

 

Gravide kvinder bør ikke vaccineres mod gul feber – undtagen hvis de befinder sig i et område, hvor der netop er et igangværende udbrud af gul feber, og risikoen for infektion derfor er høj.

 

Som udgangspunkt bør du under graviditeten undgå rejsemål med smitsomme sygdomme såsom gul feber, malaria og dengue feber, da forskning på området er utilstrækkelig til at kunne dokumentere, hvorvidt eller/hvordan vaccinerne påvirker fosteret.

 

Mennesker, der er allergiske overfor æggeprotein, bør heller ikke lade sig vaccinere.

 

 

Årsager til gul feber

 

Gul feber forårsages af en virus, der spredes af en myg kaldet Aedes aegypti. Denne myg trives nær mennesket og kan yngle i næsten alle typer vand. Tiger-myg (Aedes albopictus) kan imidlertid også fungere som vektor (bindeled mellem de smittede).

 

Smittegangen foregår ved, at myggene skiftevis smitter mennesker og aber (en myg kan bide en abe, der er smittet med gul feber og efterfølgende bide et menneske og derved smitte vedkommende med virusset – og omvendt).

 

Der findes 3 smittecyklusser for den gule feber:

 

• Den urbane cyklus: Denne smittecyklus er skyld i de store udbrud af gul feber i Afrika og har sit navn fra myggen A. Aegypti, der netop er levedygtig i byområder. Den urbane cyklus regnes for udryddet i Sydamerika.

 

• Den sylvatiske cyklus: Denne cyklus kaldes også skovcyklussen (pga. dens forekomst i junglen) og findes både i Afrika og i Sydamerika. Den rammer mest aber og er pt. den eneste cyklus, der kan ramme mennesker i Sydamerika, hvilket forklarer den lavere forekomst af gul feber her.

 

• Den intermediære cyklus: Denne findes udelukkende i Afrika og findes i en kombination af skov- og byområder. Denne cyklus er de seneste år blevet den mest almindelige form for gul feber i Afrika.

 

 

Diagnose og behandling

 

Det kan være svært at diagnosticere gul feber, idet symptomerne kan minde meget om symptomerne på andre sygdomme og tilstande – som malaria, dengue feber, forgiftning m.fl. – hvilket betyder, at de nemt forveksles.

 

For at diagnosticere gul feber vil lægen typisk spørge ind til din sygehistorik, din rejse og desuden tage blodprøver.

 

Der findes desværre ingen måde, hvorpå man kan behandle gul feber. Dette betyder, at behandlingen består i at optimere kroppens muligheder for at bekæmpe og overleve sygdommen. Dette inkluderer hospitalsindlæggelse med:

 

• Væsketilførsel
• Ilttilførsel
• Smertestillende midler
• Opretholdelse af blodtrykket
• Erstatning af tabt blod
• Dialyse ved nyresvigt
• Behandling af øvrige infektioner, der måtte udvikles
• Evt. transfusion af plasma for at undgå blodpropper

 

Hvis man har gul feber, skal man desuden isoleres fra myg, så man ikke risikerer at smitte andre mennesker.

 

 

Undgå gul feber

 

Den bedste måde at undgå gul feber på er ved at få en gul feber vaccination rettidigt – dvs. inden afrejse til destinationer, hvor den gule feber findes.

 

Herudover kan følgende forholdsregler tages:

 

• Undgå unødig udendørsaktivitet i tidsrum, hvor myggene er mest aktive (daggry, skumring og de tidlige aftentimer)
• Gå med langærmede trøjer og lange bukser, når du færdes i områder, hvor der er mange myg
• Forbliv indendørs; især velafskærmede huse med air-condition yder beskyttelse mod myg
• Brug myggebalsam til huden på kroppen
• Brug myggespray på tøjet, udendørsgrej og evt. myggenet

 

 

Gul feber i verden

 

• WHO estimerer at der årligt er ca. 200.000 sygdomstilfælde af gul feber; heraf resulterer ca. 30.000 i døden – og omtrent 90% af alle disse dødsfald sker i Afrika i de dele af befolkningerne, der ikke er vaccinerede.

 

• Gul feber findes udelukkende i Afrika og Sydamerika – på trods af at andre lande (f.eks. flere asiatiske) opfylder kriterierne for, at sygdommen kunne eksistere der (f.eks. tilstedeværelsen af aber og gunstige levevilkår for Aedes-myggene). Det er bl.a. derfor disse nogle af disse lande kræver dokumentation for vaccination mod gul feber ved indrejse.

 

• Op mod 50% af alle ubehandlede tilfælde af gul feber resulterer i døden.

 

• På verdensplan er mere 900 millioner (befolkningerne i de udsatte afrikanske og sydamerikanske lande) eksponeret- og i risikozonen for gul feber.