Glutenallergi

 

 

Hvede er et eksempel på en glutenholdig fødevare – som forværrer glutenallergi

 

 

Klik her for at købe anbefalede glutenfri produkter

 

 

 

Hvad er glutenallergi?

 

Glutenallergi er en overfølsomhed overfor gluten, der medfører inflammation af allergikerens tyndtarm. Proteinet gluten findes i kornsorter som f.eks. hvede, rug og byg, hvilket betyder, at det også findes i de fleste brødtyper.

 

Glutenallergi defineres som en fødevareallergi, men opfattes ikke som en allergisk sygdom, idet den udløses på anden vis end IgE (immunglobulin E – kaldes også allergi-antistoffet og er stoffet man undersøger for, når man undersøger for allergi).

 

Nogle glutenallergikere har desuden problemer med mælk og visse mælkeprodukter. Disse problemer har en klar sammenhæng med beskadigelsen af slimhinden i tyndtarmen – og ikke med øget tendens til laktoseintolerans.

 

I Danmark estimeres det, at ca. 5000 mennesker lider af glutenallergi.

 

 

Årsager til glutenallergi

 

De eksakte årsager til glutenallergi kendes ikke, men lægerne ved, at glutenallergikerenes immunforsvar overreagerer ved indtagelse af fødevarer, der indeholder gluten.

 

Tarmenes inderside (slimhinde) er beklædt med såkaldte villi (tarmtrevler), der er 0,5-1,5 mm. høje og står forholdsvist tæt. Man kan bedst sammenligne dem med et frynset gulvtæppe eller en børste. Disse villi har til opgave, at absorbere vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer fra føden, vi indtager.

 

Skaden i tarmen

 

• Glutenallergien beskadiger tarmenes villi, hvilket resulterer i, at tarmenes areal mindskes
• → Konsekvensen heraf er, at kroppens evne til at optage vigtige næringsstoffer forringes væsentligt
• → Disse omstændigheder bevirker, at næringsstofferne passerer igennem fordøjelsessytemet – uden at kroppen optager dem – og forlader kroppen sammen med afføringen

 

Selvom de præcise årsager til glutenallergi er ukendte, ved forskerne dog, at glutenallergi er arveligt betinget – dvs. nogle familier har tendens til glutenallergi.

Man ved desuden, at allergien kan bryde ud, hvis kroppens immunforsvar i periode er svækket – som hvis man f.eks. har en anden sygdom eller er ramt af en infektion.

 

Herudover har forskerne opdaget, at nogle genmutationer tilsyneladende øger risikoen for glutenallergi, selvom tilstedeværelsen af disse mutationer ikke er en garanti for, at man har glutenallergi.

Dette betyder, at der er andre faktorer (end arvelighed og genmutationer), der har indflydelse på, om man får glutenallergi eller ej.

 

Hudsygdommen Dermatitis Herpetiformis – der medfører blæner og kløe på huden – indebærer de samme forandringer i tyndtarmenes villi som glutenallergi. Forskerne undersøger derfor eventuelle sammenhænge mellem de to.

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Hvis man har mistanke om at have glutenallergi, er det meget vigtigt, at man opsøger læge, inden man begynder at omlægge sin kost. Kostomlægninger forud for diagnostiske undersøgelser kan manipulere resultaterne og resultere i en ukorrekt diagnose.

 

 

Symptomer på glutenallergi

 

I de fleste tilfælde forekommer symptomerne på glutenallergi i barndommen, men hos nogle individer opstår de første symptomer i 25-40 års alderen.

 

Typiske symptomer på glutenallergi kan være:

 

• Tarmluft
• Tynd afføring
• Vægttab

 

Glutenallergi kan desuden påvirke allergikerens humør og opførsel; især mange børn trives generelt dårligere, hvis de har glutenallergi.

 

Børn

 

Eftersom de specifikke årsager til glutenallergi er ukendte, er det også svært at vide, hvad man skal gøre for at undgå allergien.

 

Man ved dog, at der er en klar sammenhæng mellem amning og glutenallergi: Hvis et spædbarn kommer fra en familie med tendens til glutenallergi, bør man amme barnet i mindst 6 måneder og først herefter gradvist tilføre glutenholdige produkter til barnets kost.

 

Voksne

 

Som voksen kan man intet gøre for at undgå glutenallergi, hvis man først har allergien; man kan kun kontrollere symptomerne ved at undgå gluten.

 

Hvis man ved et uheld kommer til spise en glutenholdig fødevare, vil man typisk opleve mavesmerter og diarre. Nogle glutenallergikere oplever ingen symptomer, når de spiser glutenholdige fødevarer – men det betyder ikke, at gluten ikke er skadeligt for dem; tværtimod. Selv små mængder gluten kan være skadelige for glutenallergikere.

 

 

Risikofaktorer

 

Selvom glutenallergi kan ramme alle mennesker, er det mere almindeligt forekommende hos indvider, der har:

 

• Diabetes type 1 (sukkersyge)
• Down syndrom
• Mikroskopisk kolit (mikroskopisk colitis)
• Autoimmun thyroidea-sygdom (autoimmun thyroidea lidelse)

 

Glutenallergi kan desuden påvirke:

 

• Blodets kemi
• Muligheden for at behandle visse autoimmune sygdomme

Komplikationer

 

Hvis man lader glutenallergi være ubehandlet, risikerer man følgende komplikationer:

 

• Fejlernæring
• Laktoseintolerans
• Kræft (inkl. lymfekræft og tarmkræft)
• Neurologiske komplikationer (som f.eks. nerveskader)
• Mangel på kalk og D-vitamin og som konsekvens heraf:
  • Osteomalaci (engelsk syge – en knoglesygdom)
  • Osteprorose (knogleskørhed)

 

Er glutenallergi farligt?

 

• Selvom der ikke er nogle symptomer til stede, kan glutenallergien være i udbrud og medføre mangel på næringsstoffer, hvilket kan resultere alvorlig fejlernæring

 

• Ubehandlet glutenallergi kan resultere i udvikling af visse kræftsygdomme

 

• Glutenallergikere der fortsætter med at indtage glutenholdige fødevarer, er særligt modtagelige over for andre autoimmune sygdomme såsom: diabetes type 1, Graves’ sygdom og Hashimoto’s thyreoiditis.

 

 

Glutenallergi test

 

Følgende test anvendes til at diagnosticere glutenallergi:

 

• Blodprøver (hvor man undersøger for bestemte antigener)
• Biopsi (en vævsprøve – foretages vha. en kikkertundersøgelse, hvor man udtager et lille stykke af endetarmen for at undersøge dens villi)

 

Man bør i øvrigt tale med sin læge omkring kost, inden man testes for glutenallergi; hvis man begynder at spise anderledes eller ændre på sin kost inden undersøgelsen – netop fordi man vil mindske sine symptomer – risikerer man, at blodprøven viser, at der ikke er noget galt, selvom man rent faktisk har glutenallergi.

 

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt, at udtage flere vævsprøver – over flere omgange – for at kunne stille diagnosen.

 

 

Behandling af glutenallergi

 

Der findes ingen behandling, der kan kurere glutenallergi, men man kan kontrollere allergien og dens symptomer via kosten.

 

Glutenfri kost

 

Selve kostomlægningen består i, at man skal undgå al gluten. Denne kostomlægning skal følges hele livet – også i perioder uden symptomer.

 

Det kan i mange tilfælde anbefales, at man opsøger en kostvejleder (diætist) eller får en henvisning hertil fra lægen. Herved bliver det nemmere at tilrettelægge en fornuftig kostplan og helt undgå glutenholdige fødevarer. Man bør desuden konsultere sin læge og diætist rutinemæssigt, for at sikre at kostomlægningen følges og at alt forløber optimalt.

 

Når først man har fjernet al gluten fra kosten, begynder inflammationen i tyndtarmen at aftage.

Selvom man almindeligvis kan mærke bedring allerede efter et par dage, varer det typisk flere uger før inflammationen er forsvundet helt.

 

Komplet heling – hvor villi er genudvoksede – varer typisk flere måneder; i nogle tilfælde helt op til 3 år. Helingsprocessen i tyndtarmen har en tendens til at foregå hurtigere hos børn end hos voksne. Hos børn kan effekten af den glutenfri kost desuden mærkes på humøret efter kort tid.

 

Da det af mange bliver opfattet som sundt at undgå gluten, er det i de senere år blevet lettere og lettere at finde glutenfrie produkter som glutenfrit brød eller pasta i velassorteret supermarkeder. Det gør det lettere, at holde sig til en glutenfri kost, også hvis man har travlt og ikke har tid til selv at lave alt fra bunden.

 

En ulempe ved denne tendens for mange til at undgå gluten kan være, at der de senere år er gået inflation i det ikke at kunne tåle gluten. Det er her vigtigt at skelne mellem reel glutenallergi, og troen på at man levere sundere uden gluten.

 

Kosttilskud

 

Hvis manglen på næringsstoffer er alvorlig, kan det være nødvendigt at vitamin- og mineraltilskud på lægens eller kostvejlederens anbefaling. Følgende kosttilskud anvendes ofte ved glutenallergi:

 

• Kalk
• Folsyre
• Jern
• B-12 vitamin
• D vitamin
• K vitamin

 

Vitamintilskud kan tages i pilleform (Glutenfri vitamintilskud som f.eks. Omnimin anbefales) – men hvis der er problemer med absorbering af vitaminer i fordøjelsessystemet, kan lægen tilføre vitaminerne via injektion (indsprøjtning).

 

I tilfælde af alvorlig inflammation af tyndtarmen kan lægen anbefale steroider til at få inflammationen under kontrol. Steroiderne kan anvendes til at lindre symptomerne indtil virkningerne af den glutenfri kost kan mærkes.

 

 

Hvilke fødevarer bør man undgå?

 

Glutenallergikere bør undgå disse fødevarer medmindre det fremgår af emballagen at de er glutenfri:

 

Nogle fødevarer (som f.eks. havre) kan have været i kontakt med andre kornsorter (der indeholder gluten) under dyrkning eller forarbejdelse og kan derfor udløse en allergisk reaktion. Der findes imidlertid gflutenfri havre, som er dyrket og produceret isoleret fra andre kornsorter.

 

Der er imidlertid nogle forskere og eksperter, der mener, at der findes andre stoffer i havre – udover gluten – som glutenallergikere reagerer allergisk overfor.

 

Hvilke fødevarer må glutenallergikere gerne spise?

 

Glutenallergikere kan spise fødevarer baseret på følgende:

 

Heldigvis for glutenallergikerene er der flere og flere fødevareproducenter, der begynder at producere glutenfri produkter. Udvalget af glutenfri produkter er i dag væsentligt større end for blot 10 år siden.

 

 

Klik her for at købe anbefalede glutenfri produkter