Værd at vide om præmatur ejakulation
Disse produkter anbefales ved for tidlig sædafgang:
Hvad er for tidlig sædafgang?
For tidlig sædafgang kaldes på fagsprog præmatur ejakulation. Det er helt normalt, at mænd af og til får tidligere udløsning end ønsket.
Hvis for tidlig sædafgang derimod viser sig at forekomme regelmæssigt, kan man få stillet diagnosen præmatur ejakulation.
Mandens manglende evne til at kontrollere sin udløsning er det primære symptom, hvilket ofte resulterer i sekundære psykologiske symptomer, heriblandt manglende selvværd, seksuel præstationsangst og deraf følgende problemer i parforholdet.
Der skelnes mellem livslang og erhvervet præmatur ejakulation.
Hvornår har man for tidlig sædafgang?
Det er ikke defineret, hvor kort tid, der skal gå, før man kan tale om for tidlig sædafgang.
Dog skal der som minimum opleves, at manden regelmæssigt får tidligere udløsning, end hvad manden og partneren forventer i forhold til at opnå seksuel tilfredsstillelse sammen.
Ifølge Patienthåndbogen er den seneste definition på præmatur ejakulation, at sædafgangen sker ”før der er gået 1 minut efter indføring af penis i skeden”.
Denne definition er dog yderst mangelfuld, eftersom den kun inkluderer heteroseksuelle mennesker samt kun for tidlig sædafgang i forbindelse med samleje.
Den for tidlige udløsning kan ske allerede inden samlejet eller kort tid inde i akten, hvilket kan være til store gene for både den involverede samt partnerens seksuelle tilfredsstillelse.
Uanset hvor længe det tager en mand at få udløsning, betragter de fleste læger kun ejakulationen som præmatur (for tidlig), hvis den tidlige sædafgang er til gene for manden, skaber problemer i parforholdet eller gør det umuligt at gennemføre et samleje.
Præmatur ejakulation er den mest udbredte seksuelle dysfunktion hos mænd. Det er svært at vide hvor udbredt problemet er, hvilket til dels kan skyldes følgende årsager:
- Problemer med tidlig sædafgang er ofte tabubelagt, hvilket betyder, at nogle ikke opsøger professionel hjælp
- Der bruges ofte forskellige definitioner af præmatur ejakulation
Hvor udbredt er præmatur ejakulation?
Langt de fleste mænd oplever for tidlig sædafgang engang imellem. Det gælder især unge og seksuelt uerfarne mænd.
Desværre er for tidlig udløsning hos mænd tabubelagt. Det skønnes, at 80-90% ikke opsøger læge for at komme problemet til livs.
Det antages ifølge Lægehåndbogen, at 20-30 % af alle mænd oplever gener med for tidlig sædafgang på et tidspunkt i deres liv. Heraf er langt de fleste forekomster ikke forårsaget af en underliggende tilstand.
Hvorfor får man for tidlig udløsning?
Både biologiske og psykologiske faktorer spiller sandsynligvis en rolle i de fleste tilfælde af for tidlig udløsning.
Eksperterne mener dog, at en primær biologisk årsag er mest sandsynlig, hvis problemet har været livslangt (primær præmatur ejakulation).
Psykologiske årsager
- Mænd som er ængstelige for, om de formår at opnå eller vedligeholde deres erektion under samlejet, kan udvikle et mønster, hvor de skynder sig for at opnå udløsning. Et sådant mønster kan være vanskeligt at ændre
- Mange mænd med for tidlig udløsning kan også have problemer med angst – enten specifikt knyttet til den seksuelle præstation eller forårsaget af andre forhold
Fysiologiske årsager
Hvor man tidligere opfattede for tidlig sædafgang som et psykisk problem, er der i dag langt mere fokus på fysiologiske og neurologiske årsager.
- Livslang præmatur ejakulation menes at skyldes en nedarvet neurologisk tilstand. Derfor er du særligt disponeret for tidligt sædafgang, hvis en eller flere af dine nærmeste familiemedlemmer døjer med tilstanden.
- Erhvervet præmatur ejekulation er forbundet med sammenfaldende tilstande, deriblandt urinrørsbetændelse (uretritis), prostatabetændelse (protatitis), højt stofskifte (hyperthyroidisme), fedme og rejsningsproblemer (erektil dysfunktion).
Mennesker, som døjer med disse lidelser, har langt større risiko for at blive udsat for problemer med for tidlig sædafgang end øvrige dele af befolkningen.
Desuden kan erhvervet præmatur ejakulation også skyldes psykologiske faktorer såsom problemer i parforholdet.
Diagnose
Som regel er det ikke nødvendigt med specifikke tests for at kunne stille diagnosen ”præmatur ejakulation”.
Lægen noterer sig mandens udsagn om for tidlig sædafgang og heraf følgende gener i sexlivet i form af f. eks. præstationsangst eller samlivsproblemer.
Dette opfølges typisk af spørgsmål vedr. mandens sygdomshistorik og seksuelle erfaring.
Behandling
Behandling af for tidlig udløsning tager udgangspunkt i at give manden kontrol over sin ejakulationer med henblik på at øge den seksuelle præstationsevne og deraf følgende forbedring af sexlivet, hvilket kan have stor gavn for selvværdet samt parforholdet.
Derfor sker det ikke usædvanligt, at begge partnere i parforholdet involveres i behandlingen.
Såvel medicin som psykologisk rådgivning og seksuelle teknikker kan hjælpe med at udskyde/forsinke udløsningen, hvilket kan bedre din og din partners seksuelle oplevelser. Som regel er en kombination af flere behandlinger den mest effektive strategi.
Livslang præmatur ejakulation kan ikke helbredes, men tilstanden kan i de fleste tilfælde kontrolleres med psykoterapeutisk eller medicinsk behandling.
Derimod kan erhvervet præmatur ejakulation behandles ved at tage udgangspunkt i de underliggende årsager. F. eks. kan behandling af rejsningsproblemer (erektil dysfunktion) i mange tilfælde være ensbetydende med helbredelse for problemer med for tidlig sædafgang.
Forebyggelse af for tidlig sædafgang
Mange mænd føler sig presset og kæmper imod for at ”komme” for tidligt under samlejet, da det er velkendt, at kvinder generelt behøver længere stimulering for at få orgasme. Det kan i øvrigt paradoksalt nok give den modsatte effekt, hvor manden i sidste ende kan have svært ved at få orgasme, da angsten for at få for tidlig udløsning fylder så meget i mandens bevidsthed, at han mister lysten og ophidselsen under samlejet.
Der findes forskellige teknikker for at udskyde mandens orgasme og dermed udløsningen.
Manden kan bruge kondom, hvilket minimerer følsomheden og dermed udsætter sædafgangen
Øvelser
Desuden kan mænd også træne evnen ved at kontrollere sin orgasme og udholdenhed ved den såkaldte ”Stop og klem” metode.
- Trin 1: Når du ved ved onani eller under et samleje føler, at du er tæt på at ”komme” trækker du dig ud eller stopper med at masturbere, så du undgår at få orgasme og udløsning.
- Trin 2: Stands den seksuelle aktivitet. Klem over penis lige bag penishovedet eller få din partner til det. Grebet holdes i nogle sekunder, indtil trangen til at få orgasme (ekstasen) går over.
- Trin 3: Herefter venter du i ca. 30 sekunder og fortsætter masturbationen eller samlejet. Selvom penis som regel bliver mindre stiv efter klemningen, får du hurtigt fuld rejsning igen, når den seksuelle stimulering genoptges.
- Trin 4: Proceduren gentages, så følelsen af en nær forestående ejakulation aftager. Denne udsættelse af sædafgang skal er en proces, som bør gentages i mindst 10 minutter, før manden endelig kan ejakulere.
Anbefalede produkter
Disse produkter anbefales ved for tidlig sædafgang:
Relaterede artikler: sædproduktion, sæddkvalitet, seksuel præstationsangst, manglende sexlyst
Kilder og relevante eksterne links
- For tidlig sædafgang (præmatur ejakulation) kan enten være livslang eller erhvervet.
- Ligesom med rejsningsproblemer er problemer med for tidlig udløsning et tabubelagt emne, som mange mænd finder yderst pinligt.
- Præmatur ejakulation kan ramme mandens selvværd, hvilket kan få konsekvenser for sexlivet og parforholdet.