Her ses et mildt tilfælde af fodsvamp
Om fodsvamp
Følgende produkter anbefales til behandling af fodsvamp:
Klik her for en oversigt over produkter til behandling af fodsvamp
Generel information om fodsvamp
Fodsvamp er en meget almindelig og udbredt tilstand, som mange mennesker får i løbet af deres liv.
Fodsvamp skyldes en svampeinfektion, der påvirker huden på fødderne.
Fodsvamp er alimindeligvis en svampeinfektion af mild grad, og rammer som oftest huden mellem tæerne. Dette resulterer i rød, flaget og kløende hud i disse områder.
På fagssprog hedder fodsvamp tinea pedis. Fodsvamp behandles almindeligvis med medicin lavet specielt til bekæmpelse af svampeinfektion.
Årsager
Fodsvamp skyldes en svampeinfektion af en eller begge fødder. Alle mennesker har bakterier og svamp på deres hud – de fleste af disse er harmløse. Under nogle omstændigheder kan disse organismer dog formere sig, hvilket resulterer i, at huden inficeres.
Svamp er organismer der minder om planter. Svamp overlever ved at ernære sig af dødt væv – dette inkluderer menneskevæv. I modsætning til planter kan svamp ikke producere næring vha. energi fra sollys (fotosyntese).
Fodsvamp forårsages af en svampegruppe kaldet dermatofyter. Disse svampe er parasitære, hvilket betyder, at de snylter på andre organsimer for at overleve. Fødderne forsyner dermatofyterne med et varmt, fugtigt og indelukket område, hvilket er de ideelle omstændigheder for svampens formering.
Dermatofyter kan forårsage svampeinfektion i områder som de ydre hudlag, negle, hovedbunden og håret. Der findes mange andre typer svamp, der forårsager mange andre forskellige typer infektioner.
Hvor udbredt er fodsvamp?
Alle kan udvikle fodsvamp, men det er hyppigst forekommende hos teenagere og mænd. Tilstanden er relativt sjælden hos børn under 12 år.
Det er endnu uvidst, hvorfor nogle mennesker er mere udsatte for fodsvamp end andre. Den eneste dokumenterede tendens til højere forekomst af fodsvamp, findes hos mennesker, der dyrker sport. Dette hænger sammen med, at disse færdes på steder, hvor infektionen spredes (smitter) som f.eks. i omklædningsrum, baderum osv.
Sport og træning gør også dine fødder varmere og fugtigere generelt, hvilket skaber de bedste vækstvilkår for fodsvampen. Stramtsiddende sportssko menes også, at kunne medvirke til udviklingen af fodsvamp.
Risikofaktorer
Hvis fodsvamp behandles korrekt og effektivt, varer tilstanden typisk kun et par dage eller uger. Hvis fodsvamp ikke behandles, kan tilstanden vare flere måneder – i nogle tilfælde endda flere år.
Det er ikke alle tilfælde af fodsvamp, der kan undgås, eller forebygges, men opretholdelse af god fodhygiejne vil altid mindske sandsynligheden for udvikling af svampen. Se evt. afsnittet undgå fodsvamp for mere information omkring fodhygiejne.
Symptomer
Fodsvamp indebærer udslæt – typisk mellem tæerne. Udslættet kan medføre, at huden:
- Klør
- Skæller
- Flager
- Bliver tør
- Bliver rødlig
Udover et udslæt mellem tæerne vil man typisk opleve følgende symptomer:
- Huden revner/sprækker
- Blæner eller vabler
- Hævelse af huden
- En brændende eller stikkende fornemmelse i huden
- “Mønstre” eller “mærker” efter udslæt
Hvis udslættet er alvorligt, kan huden begynde at sprække, hvorved det underliggende væv blottes og kommer i direkte kontakt med luften. Dette kan være særdeles smertefuldt og øger risikoen for udvikling af en sekundær (en anden) bakteriel infektion. Derfor er det, som med mange andre sundhendsproblemer, godt at behandle det i opløbet eller tidligst muligt.
Symptomernes varighed
Hvis fodsvamp behandles, vil symptomerne typisk vare 1-10 dage. Hvis fodsvamp ikke behandles eller ikke reagerer på behandlingen, kan man have infektionen meget længere (ofte flere måneder eller endda år).
Opsøg læge eller specialist (typisk en fodlæge), hvis ikke fodsvampen viser forbedring efter to ugers behandling. Ofte vil man først skulle gå til sin læge, som derfra kan give en en henvisning til en fodlæge.
Man bør ligeledes opsøge professionel hjælp, hvis man har udtalte smerter eller ubehag i forbindelse med fodsvampen. En behandler vil typisk udskrive recept på en kraftigere medicin mod svamp (typisk i tabletform).
Smitte
Fodsvamp smitter, men ved at overholde nogle simple forholdsregler, kan man undgå at sprede infektionen (se evt. afsnittet undgå fodsvamp).
Fodsvamp kan spredes via direkte og indirekte kontakt:
- Direkte kontakt involverer hud-til-hud kontakt: f.eks. kan andre få fodsvamp, hvis de rører ved inficeret hud hos en smittet person, og undlader at vaske hænder efterfølgende.
- Indirekte kontakt: f.eks. kan svamp videregives via inficerede håndklæder, sengetøj eller tøj.
Brusebad, svømmehaller og omklædningsrum er de mest almindelige steder, hvor smitten videregives. Dette skyldes at disse steder – ligesom fødderne – er varme og fugtige, hvilket giver bakterier og svamp de rette omstændigheder og betingelser for vækst.
Fodsvamp opstår i reglen mellem fjerde og femte tå. Hvis ikke fodsvampen behandles, kan der opstå udslæt på undersiden og siden af fødderne. Nogle gange spreder infektionen sig til tåneglene, hvorved neglene bliver tørre og smuldrende.
Hvis man klør på huden, der ramt af fodsvamp, og efterfølgende rører ved andre områder af kroppen, kan svampen brede sig. Det er vigtigt at behandle fodsvampen og altid vaske hænder, efter man har rørt ved udslættet.
Autoinkulation
Selve processen, hvor en infektion spreder sig til andre dele af kroppen, kaldes autoinkulation. I nogle tilfælde kan fodsvamp sprede sig til hænderne. Denne type infektion kaldes tinea manuum. Der er størst risiko for, at svampeinfektionen spredes til hænderne, hvis man rører ved den inficerede hud på fødderne og efterfølgende undlader at vaske hænder.
Symptomerne på tinea manuum ligner meget symptomerne på fodsvamp. Tinea manuum rammer almindeligvis håndfladerne, som kan blive tørre, røde og kløende. Svamp på hænderne kan også medføre at huden skaller af på dele af hånden.
Folderne i håndfladen samt siderne af fingrene er almindeligvis de værst ramte områder på hånden. Et symptom på tinea manuum er, at der opstår “mærker” på huden (på hånden) sideløbende med lignende symptomer på foden.
Behandling af fodsvamp
De fleste mennesker kan behandle fodsvamp hjemme. Idet fodsvamp normalt er en mild infektion, reagerer den hurtigt på behandling.
De fleste tilfælde af fodsvamp kan behandles vha. hjemmepleje og medicin mod svampeinfektion. Hvis infektionen har en mere alvorlig karakter, kan en læge eller behandler udskrive recept på f.eks. tabletter til behandling af fodsvampen.
Hvis ikke fodsvampen behandles, kan den i nogle tilfælde brede sig til tåneglene eller andre dele af kroppen som f.eks. håndfladerne. Ubehandlede tilfælde af fodsvamp kan også medføre bakterielle infektioner.
Hjemmepleje
Følgende råd kan hjælpe til behandling af fodsvamp:
- Vask fødderne ofte (dagligt) og grundigt med vand og sæbe.
- Efter fodvask: tør fødderne omhyggeligt – især mellem tæerne.
- Gå med rene bomuldsstrømper.
- Skift sko og strømper regelmæssigt for at holde fødderne tørre – især efter træning/motion. Det kan også anbefales at bruge et par sko til løb og et andet til daglig brug. På den måde bliver ens løbesko “luftet ud” efter træning.
- Del/byt ikke håndklæder og sørg for at håndklæder og sengetøj udskiftes og vaskes regelmæssigt.
Medicin
Medicin mod fodsvamp dræber svampen, der er skyld i infektionen. Denne type medicin findes i forskellige former:
- Cremer
- Sprays
- Væsker
- Pulver
- Tabletter
Topikal medicin (topikal = medicin man kan påføre direkte på huden) fås i håndkøb. Det er som regel op til patienten selv, hvilken type medicin vedkommende ønsker. Oral medicin (tabletter) anvendes kun i mere alvorlige tilfælde, eller hvis de topikale medikamenter ikke har virket.
To af de mest effektive midler mod fodsvamp er Lamisil Once samt Canesten
Forebyggelse
Den bedste måde at forebygge fodsvamp på er ved at praktisere god fodhygiejne. Følgende råd kan holde fødderne rene og hygiejniske:
- Vask fødderne dagligt – især mellem tæerne
- Reducér fodsved ved at bruge talkum (babypudder) på fødderne
- Undgå stramtsiddende fodtøj – især om sommeren
- Vask og udskift håndklæder og sengetøj regelmæssigt
- Tag ikke strømper eller strømpebukser på førend fødderne er helt tørre
- Gå med klipklappere eller plastic sandaler i svømmehaller og omklædningsrum
- Skift strømper regelmæssigt
- Hav flere par sko at skifte i mellem
- Undgå at låne strømper, sko, håndklæder osv.
Anbefalede produkter
Følgende produkter anbefales til behandling af fodsvamp:
Klik her for en oversigt over produkter til behandling af fodsvamp
- Fodsvamp er en udbredt form for svampeinfektion, der er yderst smitsom. Smitten kan ske ved direkte hudkontakt eller indirekte via eksempelvis håndklæder.
- Svømmehaller og sportsanlæg, hvor man deler deler omklædningsrum og baderum med andre, øger risikoen for smitte, idet de våde gulvoverflader giver gunstige vækstbetingelser for svampen.
- Se hvordan fodsvamp behandles samt hvad man kan gøre for at undgå at blive smittet!