Flyskræk

 

 

1 ud af 10 danskere lider af flyskræk

 

Følgende bøger anbefales til behandling af flyskræk:

 

 

 

 

Generel information

 

Flyvning er en af de mest sikre offentlige transportformer, der findes. Statistikkerne viser, at flyrejse er 29 gange mere sikkert end bilkørsel. Problemet ved denne statistik er bare, at den slet ikke afhjælper flyskræk.

 

Grunden til at statistikken ikke hjælper på frygten, er at flyskræk ikke har noget at gøre med selve risikoen for ulykker: Hvis årsagen til flyskræk var risikoen for en potentiel ulykke, så ville alle mennesker med flyskræk være mere bange – statistisk set 29 gange mere bange – for at køre i bil. Men dette er ikke tilfældet.

 

Alle mennesker, der flyver – inklusive mennesker uden flyskræk – er bevidste om, at der altid er en risiko for en ulykke; præcis som med alle andre aktiviteter i livet.

 

Der sker relativt få ulykker i luftfart, fordi piloter er specielt trænede i at forholde sig roligt og tænke klart i nødssituationer – og de er uddannede i at håndtere samtlige nødssituationer.

 

Mange passagerer sidder i flykabinen og bekymrer sig om farerne ved at flyve. På trods af statistikkerne om sikkerhed, hægtes de af pga. frygten ved flyskrækken og oplever psykologiske symptomer, der gør flyveturen til en lang pine.

 

Angst, skræk, forbi eller frygt taler ikke rationalitetens sprog. Det er i stedet umiddelbare reaktioner på noget der rent faktisk er farligt, blot med en overdrevet reaktion.

 

En del af skrækken ved at flyve skyldes også at man mister kontrol, og det er pilot, fly og vejr der nu er herre over ens sikkerhed for en stund.

 

Sårbarheden ved flyskræk

 

Hvis du nøje læser informationerne i denne artikel, vil du finde ud af, at flyskræk ikke handler om risikoen forbundet med flyvning, men nærmere en ubehagelig bevidsthed om, at livet er skrøbeligt og sårbart, og at ingen af os har reel kontrol over, hvad der sker i livet – hverken i luften eller på jorden.

 

Fordi vi mennesker ikke er designede til at flyve som f.eks. fugle, er vi tvungede til at konfrontere vores dybeste menneskelige frygt for sårbarhed, når vi stiger ind i en flyvemaskine.

 

Det er ikke så meget, fordi flyvning er “unaturligt”, men når vi befinder os højt oppe i himlen, indelukkede i en maskine, minder vores magtesløshed og manglende kontrol over situationen os om, hvor sårbare vi egentlig er.

 

Selvom ingen af os nogensinde er “i kontrol” over noget som helst, kan vi lære at være i psykologisk kontrol over vores egne tanker og følelser – og at stole på noget der er større end os selv – mere end vi tror.

 

Hvis du læser resten af denne artikel, kan du få din egen “specialiserede træning” i at håndtere flyskræk.

 

 

Flyskrækkens bestanddele

 

Teknisk set er flyskræk en specifik fobi og én ud af flere angstlidelser. Angsten ved flyskræk er egentlig mere en bekymring om, hvad der kan ske, fremfor hvad der rent faktisk sker.

 

Hvis f.eks. du sad i et fly, og der kom røg ud af begge motorer, og piloten var i gang med at foretage en nødlanding, ville der være en klar fare til stede, og alle ville være bange.

 

Men hvis du sad i et fly, hvor alle systemerne fungerede normalt, og var bange for, at noget faretruende ville ske, ville det netop være den angst, man oplever ved flyskræk.

 

Flyskræk kaldes undertiden også aerofobi, aviafobi, aviofobi og pteromekanofobi.

 

Bestanddelene

 

Flyskræk har mange bestanddele, hvoraf ikke alle er specifikke for flyskræk i sig selv. Nogle af disse bestanddele er angst eller frygt for:

 

• Højde – læs evt. artiklen: højdeskræk
• Overfyldte omgivelser
• Indelukkede rum – læs evt. artiklen: klaustrofobi
• At sidde i varm, hengemt luft
• Være nødt til at vente passivt
• Ikke at forstå årsagerne til alle de underlige lyde og indtryk omkring dig
• At bekymre sig om turbulens
• Være afhængig af ukendte mekaniske ting for at sikre din sikkerhed
• Være afhængig af en ukendt pilots dømmekraft
• Ikke at have “kontrol” over situationen
• Muligheden for terrorisme

 

 

OBS: Hvis din flyskræk stammer fra en ulykke eller en begivenhed (et traume), bør du overveje at opsøge en psykolog mhp. at behandle de underliggende årsager.

 

 

Symptomer

 

Til en vis grad har ingen mennesker kontrol over deres egen fremtid. Hvis man bekymrer sig unødvendigt om fremtiden, kan denne bekymring forårsage psykiske og følelsesmæssige reaktioner, der kan have den samme impakt som hvis noget farligt skete i virkeligheden.

 

Generelt, kan mennesker der lider af flyskræk have to basale typer symptomer; nemlig fysiske og psykiske symptomer på flyskræk

 

Fysiske symptomer

 

Fysiske reaktioner på frygt og stress (og derved flyskræk) kan være:

 

• Anspændthed i musklerne
• Tungt, svært åndedræt
• Hjertebanken og brystsmerter
• Uro i maven
• Sveden, svaghedsfornemmelse, svimmelhed
• Prikkende fornemmelser, mundtørhed, bleghed

 

Psykiske symptomer

 

De psykiske tegn og symptomer på flyskræk kan være:

 

• Dårlig eller forringet hukommelse
• Forsnævring eller begrænsning af evnen til opfattelse
• Dårlig eller ringe dømmekraft
• Negative forventninger
• Tanker, der gentager sig

 

 

Helbredsmæssige tilstande, flyvning og flyskræk

 

Alle mennesker, der flyver, bør være klar over, at bestemte helbredsmæssige tilstande – tilstande, der ikke skyldes psykisk angst – kan medføre symptomer, der ligner de fysiske reaktioner ved angst og flyskræk. Desuden kan nogle af disse tilstande forværre angst.

 

De helbredsmæssige tilstande, man skal være opmærksom på i forbindelse med flyvning og flyskræk, er:

 

• Vestibulære problemer (problemer i det indre øre)
• Smerter i bihulerne (bihulerne er et netværk af fine kanaler i ansigtet)
• Muskelsmerter, kilden og smerter i leddene
• Dyb venøs trombose (blodprop i benet)
• Mitralklapprolaps
• Hypoglykæmi (lavt blodsukker)
• Allergiske reaktioner
• Bivirkninger fra medicin
• Propper i ørerne
• Iltmangel
• Væskemangel eller dehydrering

 

 

Kognitive strategier

 

Undersøgelser af mennesker med flyskræk viser, at der generelt er 4 kognitive tendenser, der forbindes med flyskræk.

 

1. 1. 1. Rumination: dvs. man tænker over en situation igen og igen.

 

1. 1. 1. Selvbebrejdelse: dvs. man tænker meget over fejl, man har begået.

 

1. 1. 1. Accept: dvs. man tænker, at man ikke har andre valgmuligheder, end hjælpeløst at acceptere tingene som de er.

 

1. 1. Katastrofering: dvs. man tænker på, hvor forfærdelig situationen er, eller kan blive.

 

Dette betyder, at hvis du lider af flyskræk, vil du sandsynligvis bruge meget tid på at være optaget af bekymringer forud for selve flyveturen. Denne usunde forberedelse på flyveturen kan medføre, at du føler alle de fysiske og psykiske symptomer på flyskræk, ligeså snart flyveturen begynder.

 

Herudover vil du sandsynligvis bebrejde dig selv dine svagheder og fejl og fortælle dig selv, at du er hjælpeløs i forbindelse med aktivt at skulle gøre noget ved dine svagheder. Ydermere vil du tænke over alle de dårlige, katastrofale ting, der kan ske, når du er ude og flyve.

 

Her nogle råd til, hvordan du kan ændre disse angst-provokerende tankemønstre:

 

Rumination: Udvid din bevidsthed forbi den ubehagelige situation:

 

Nu tænker jeg på flyveturen igen, og der er stadig 2 dage til. Lad tanken forsvinde. Tag en dyb indånding. Tilbage til arbejdet.

 

Se. Det er en pæn udsigt. At sidde her og være paralyseret gør ikke flyveturen mere sikker.

 

 

Selvbebrejdelse: Mind dig selv om, at du gør det, så godt som du kan, og at fremskridt tager tid:

 

Ja, jeg var meget nervøs sidste gang jeg fløj. Men siden da, har jeg lært nogle nye teknikker til at håndtere angst og flyskræk.

 

Jeg gjorde det så godt, som jeg kunne. Jeg bliver bedre med træningen – øvelse gør mester.

 

 

Accept: Giv dig selv et skulderklap og noget anerkendelse for din egen fornuft:

 

Jeg er faktisk ikke hjælpeløs. Jeg kan tage dybe, lange åndedrag. Jeg er i stand til at praktisere progressiv muskelafslapning.

 

 

Katastrofering: At indse din frygt og udfordre den:

 

Ok. Jeg bliver bange når jeg boarder. Men er jeg nogensinde stukket af fra problemer tidligere? Nej.

 

Ok. Måske bliver jeg nervøs. Men jeg har ting, jeg kan gøre for at slappe af. Alt går over.

 

Ja, jeg kan forestille mig en masse forfærdelige ting ske. Men virkeligheden er, at ingen af disse ting sandsynligvis sker.

 

 

De kognitive strategier til behandling og selvhjælp til flyskræk er ikke endegyldige metoder, der virker på alle. Men kognitiv adfærdsterapi har en dokumenteret effekt på størstedelen af de mennesker, der lider af flyskræk.

 

Læs evt. artiklen: kognitiv adfærdsterapi

 

Desuden kan simple trick, som dyb indåndinger, distraktion med film, musik eller bøger eller at snakke med dem man evt. følges med hjælpe på ens flyskræk, hvis den er i mild grad. Hvis ens flyskræk er i den milde ende, kan det at minde sig selv om statistikkerne ligeledes hjælper.

 

Anbefalede bøger

 

Følgende bøger anbefales til behandling af flyskræk: