En fedtknude på en underarm
(Klik på billedet for større version)
Om fedtknuder
For supplerende information henvises til artiklen: seneknuder
Hvad er en fedtknude?
En fedtknude (lat. lipom) er en langsomt-voksende fedtholdig klump, der i langt de fleste tilfælde sidder i underhudsfedtet mellem huden (subcutis) og det underliggende muskellag.
En fedtknude har følgende karakteristika:
- Sidder lige under huden.
- Findes ofte på hals, skuldre, ryg, maveregion, arme og lår.
- Bløde og geleagtige at røre ved. Fedtknuder bevæges også let ved et nænsomt fingertryk.
- Typisk mindre end 5 cm. i diameter, men fedtknuder kan vokse sig større.
- Normalt ikke ømme og smertefulde. Dog kan en fedtknude være smertende, hvis den vokser og trykker i nærheden af en nerve, eller hvis den indeholder mange blodkar.
Det er ofte nemt at identificere fedtknuder, idet de let kan bevæges ved et blødt fingertryk. De føles geléagtige, når man rører ved dem. Desuden er de almindeligvis ikke ømme eller smertende.
Man kan have flere fedtknuder ad gangen. De kan forekomme i alle aldre, men de opdages oftest hos midaldrende mennesker.
En fedtknude har intet med kræft at gøre og er næsten altid ufarlig (godartet). Behandling er ikke nødvendig, men hvis fedtknuden er smertefuld, voksende eller befinder sig på et sted, der generer patienten, kan det anbefales at få den fjernet.
Hvornår bør man opsøge læge?
En fedtknude er sjældent en alvorlig helbredsmæssig tilstand, men hvis man lægger mærke til en klump, bule eller hævelse et sted på kroppen, bør man opsøge læge.
Er du i tvivl om hvorvidt det er en ufarlig fedtknude eller er et symptom på kræft bør du altid opsøge læge. Tidlig diagnosticering giver de bedste behandlingsmuligheder.
Årsager
Den eksakte årsag til at fedtknuder opstår, kendes ikke. Man ved, at fedtknuder er arvelige, så genetiske faktorer spiller sandsynligvis en rolle i udviklingen af dem.
Riskofaktorer
Der er mange faktorer, der kan øge risikoen for, at man udvikler én eller flere fedtknuder. Overvægt er ikke en risikofaktor.
Risikofaktorerne for at udvikle fedtknuder kan bl.a. være:
- At være mellem 40 og 60 år. Selvom fedtknuder kan opstå i alle aldre, forekommer de oftest hos mennesker, der befinder sig i denne aldersgruppe. De forekommer sjældent hos børn.
- At have bestemte helbredsmæssige tilstande. Mennesker, der døjer med bestemte tilstande, er mere tilbøjelige til at udvikle fedtknuder. Det gælder sygdomme som f.eks.:
-
- Adiposis dolorosa (dercums sygdom)
- Madelungs deformitet
- Bannayan-Riley-Ruvalcaba syndrom
- Cowden syndrom
- Gardner syndrom
Diagnosticering
For at diagnosticere en fedtknude kan man gennemgå:
- En fysisk undersøgelse
- Biopsi (fjernelse af et lille stykke væv til undersøgelse – vævsprøve)
- En ultralydsscanning eller andre tests som f.eks. MR- eller CT-scanning (især hvis fedtknuden er stor, har usædvanlige træk, eller det virker som, at den ligger dybere i fedtvævet.
Ofte vil en læge blot diagnosticere, at der er tale om en ufarlig fedtknude ved at mærke på knuden og se efter kendetegnenende ved fedtknuder, som de er beskrevet ovenover.
Der er en meget lille sandsynlighed for, at en klump, der ligner en fedtknude, kan være en form for cancer (kræft) kaldet liposarkom. Denne type tumorer vokser hurtigt og bevæger sig ikke under huden. De er ofte smertefulde. Hvis lægen mistænker en fedtknude for at være et liposarkom, foretages almindeligvis en biopsi, MRI eller CT-scanning.
Behandling af fedtknuder
Behandling af fedtknuder er egentlig ikke nødvendig, men hvis den vokser eller er til gene for patienten, kan den fjernes kirurgisk.
Behandling af fedtknuder inkluderer:
- Kirurgisk fjernelse: De fleste fedtknuder fjernes kirurgisk. Knuderne vender sjældent tilbage efter fjernelse.
- Steroide injektioner: Denne behandlingsform får fedtknuderne til at skrumpe, men de fjernes almindeligvis ikke helt.
- Fedtsugning: Ved fedtsugning anvendes en stor nål til at fjerne fedtet fra fedtknuden. Det er svært at fjerne hele knuden vha. denne teknik.
- Fedtknuder føles geléagtige ved berøring og er typiske mindre end 5 cm i diameter. Knuderne er som regel ømme og sidder på hals, skuldre, ryg, mave, arme og lår.
- Normalt er fedtknuder ufarlige og behandling er derfor kun sjældent nødvendig.
- Hvis der opstår ømhed eller hvis knuden vokser sig stor, kan den fjernes kirurgisk eller ved fedtsugning.