Delir (akut organisk psykosyndrom)

For supplerende information henvises til artiklerne: antabus-bivirkninger, alkoholdemens

 

 

 

Hvad er delir?

 

Delir kaldes også delirium eller akut organisk psykosyndrom, hvilket involverer pludselig, alvorlig forvirring og ændring af hjernefunktionerne i form af et fysisk og/eller mentalt ildebefindende.

 

Delir er det samme som delirium

 

 

Årsager

 

Delir skyldes ofte en fysisk eller psykisk sygdom eller tilstand og er som regel midlertidig og omvendelig. Der er mange forstyrrelser, der kan forårsage delir – herunder tilstande der fratager (frarøver) hjernen ilt eller andre substanser.

 

Årsagerne til delir kan bl.a. være:

 

• Alkolhol eller narkotika-stop ved afvænning
• Stofmisbrug
• Infektioner som f.eks. urinvejsinfektion eller lungebetændelse (især hos mennesker, der allerede har en hjerneskade fra f.eks. et slagtilfælde eller demens)
• Gift (eller giftstoffer)
• Søvnmangel – særligt hos ældre og/eller demente mennesker
• Den sidste periode (stadie) af cancer-sygdomme
• Operation (kirurgisk indgreb)
• Lige før (op til et par dage inden) døden indtræffer (fordi kroppen nedbrydes)
• Væskemangel:
  • Meget høj feber
  • Blodmangel (anæmi)
  • For lavt blodtryk
  • Saltmangel (hyponatriæmi)
  • Elektrolytforstyrrelse eller forstyrrelse af andre kemikalier i kroppen
  • Dehydrering (væskemangel)
• Nedsat kredløbsfunktion
  • Blodprop i hjernen
  • KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom – rygerlunger)
  • Bronkitis (og dårlig lungefunktion generelt)
  • Hjertesvækkelse
  • Åreforkalkning

 

 

Symptomer

 

Delir indebærer en hurtig omskiften eller ændring i mentale tilstande – f.eks. fra apati (ligegyldighed/at være ligeglad) til irritation eller vrede for derefter at skifte tilbage til apati.

 

Symptomer på delir kan være:

 

• Ændringer i årvågenhed (typisk mere årvågen om morgenen, mindre om aftenen)
• Ændringer i følsomhed (sansemæssig) og opfattelse
• Ændringer i bevidsthedsniveau eller opmærksomhed
• Ændringer i bevægelse (f.eks. langsomme bevægelser eller hyperaktivitet)
• Ændringer i sovemønstre, døsighed
• Forvirring (disorientering) især omkring tid og sted
• Forringelse af korttidshukommelse og genkaldelsesevne:
  • Ude af stand til at huske begivenheder fra da deliriummet startede (anterograd amnesi)
  • Ude af stand til at huske begivenheder fra før deliriummet startede (retrograd amnesi)
• Flakkende eller afbrudt opmærksomhed:
  • Manglende evne til at tænke eller opføre sig normalt (med et formål)
  • Koncentrationsproblemer
• Uorganiseret tankegang:
  • Talebesvær og tale der ikke giver mening (usammenhængende)
  • Manglende evne til at stoppe tale- eller adfærdsmønstre
• Følelsesmæssige eller personlighedsmæssige ændringer:
  • Vrede
  • Irritation
  • Angst
  • Angstanfald
  • Apati
  • Depression
  • Eufori (lykkefølelse)
  • Oprevethed
  • Ophidselse
• Inkontinens (manglende kontrol over blæren og tarmsystemet)
• Vrangforestillinger – ofte med et paranoidt præg (ofte ses en frygt for forgiftning)
• Hallucinationer – der ofte involverer elementer som vand, ild, mennesker og skadedyr
• Bevægelser der udløses af ændringer i nervesystemet (psykomotorisk)

 

 

Behandling

 

Formålet med behandlingen af delir er at kontrollere eller omvende årsagerne til symptomerne. Behandlingen af delir afhænger af tilstanden eller sygdommen, der forårsager delir.

 

Diagnosticeringen bør foretages i et behageligt, komfortabelt, trygt, ikke-faretruende og psykisk sikkert miljø. Patienten, der lider af delir, skal muligvis hospitalsindlægges i en kort periode.

 

At stoppe i tilførslen- eller ændre i doseringen (eller typen) af medicin, der forværrer forvirring, eller blot unødvendig medicin kan ofte forbedre de mentale funktioner væsentligt. Følgende medicin og substanser kan forværre forvirring:

 

• Alkohol
• Analgetika – især stoffer som kodein, hydrocodon, morfin og oxycodon
• Antikolinergika
• CNS (Centralnervesystemet) depressiva
• Cimetidin
• Ulovlige stoffer
• Lidocain

 

Hvis man er afhængig af alkohol eller stoffer vil der være en svær afvænningsperiode, men dem der kommer igennem det er glade for at have lagt en dårlig vane på hylden, som kan have store negative konsekvenser både socialt, sundhedsmæssigt og økonomisk mm. Der er gode muligheder for afvænnigstilbud, hvor man også kan gå igennem den første svære periode med andre i lignende situation. For at få mere information om dette kan man kontakte egen læge.

 

Forstyrrelser, lidelser og helbredsmæssige tilstande, der kan medvirke til forvirring (og dermed til delir), bør behandles. Disse kan bl.a. være:

 

• Hukommelsestab
• Mindsket ilttilførsel (hypoksi)
• Hjertesvigt
• Høje kuldioxid niveauer (hyperkapni)
• Nyresvigt
• Leversvigt
• Forstyrrelser eller mangler i forbindelse med næringsstoffer
• Psykiske forstyrrelser eller tilstande (f.eks. depression)
• Thyroide forstyrrelser eller sygdomme

 

Behandling af medicinske og mentale forstyrrelser ved delir, forbedrer ofte de mentale funktioner meget.

 

Medicin kan være nødvendigt, for at kontrollere aggressiv eller ophidset opførsel. Denne type medicinering starter som regel med meget lave doseringer, der justeres efter behov.

 

Medicin til behandlingen af delir kan være:

 

– Antidepressiva (hvis patienten er depressiv)

– Dopamin blokkere

– Bedøvelse

– Thiamin (Vitamin B1)

 

Nogle af patienterne der har delir, kan have gavn af høreapparater, briller eller katarakt kirurgi (kirurgi mod grå stær).

 

Andre behandlinger for delir der kan være hjælpsomme:

 

• Adfærdsterapi – mhp. at kontrollere uacceptabel eller farlig opførsel
• Virkelighedsorientering – mhp. at mindske disorientering

Samtidig kan det at dyrke motion som fast rutine være med til at skabe en generel fysisk og psykisk robusthed.

 

En god start er at definere hvilke elementer i ens liv – om det er arbejde, relationer eller indtag af substanser – som skabe tilstanden af delir og derfra arbejde mod at undgå de elementer i ens liv, gerne i samarbejde med nære relationer og/eller en terapeut.