Dårlig ånde kan være en alvorlig gene
Om dårlig ånde
Følgende produkter afhjælper effektivt dårlig ånde:
Klik her for at se flere produkter, der effektivt afhjælper dårlig ånde
Generel information
Dårlig ånde kaldes også halitose og skyldes almindeligvis, at bakterierne i munden nedbryder proteiner. Men dårlig ånde kan også skyldes bestemte typer føde, nogle sygdomme og tilstande samt vaner.
De fleste produkter mod dårlig ånde, som f.eks. tyggegummi, pastiller og mundskyl, er desværre midlertidige løsninger, som ikke fjerner årsagen til problemet.
I langt de fleste tilfælde er den korrekte løsning en generel forbedring af mundhygiejnen som f.eks. at børste tænderne grundigere eller at begynde at anvende tandtråd. Hvis ikke en mere grundig mundhygiejne virker, bør man opsøge læge for at udelukke mere alvorlige underliggende sygdomme. Dårlig ånde kan tit hænge sammen med problemer med tænderne, og er derfor helt oplagt at få klarlagt med sin tandlæge.
Symptomer
Dårlig ånde og lugt fra munden kan variere meget afhængig af årsagen. Fordi det er svært at vurdere sin egen ånde, er der mange mennesker, der bekymrer sig meget om deres ånde – også selvom de har lidt eller ingen lugt fra munden.
Andre mennesker har dårlig ånde uden at være klar over det. Hvis man er tvivl om hvordan ens ånde reelt lugter, bør man spørge sin partner, en god ven eller et familiemedlem til råds.
Hvornår bør man opsøge læge?
Hvis folk siger til dig, at du har dårlig ånde, eller hvis du ved, at du har dårlig ånde, bør du overveje, hvordan du kan forbedre din mundhygiejne. Forbedringer af mundhygiejnen kan bl.a. være:
- Børste tænderne grundigere, to – tre gange dagligt og grundigt.
- Børste tænder oftere (f.eks. efter hvert måltid)
- Bruge tandtråd
- Udskifte tandbørste
- Udskifte tandpasta (skift til et andet mærke)
- Drikke tilstrækkeligt vand (minimum 2 liter rent postevand pr. dag)
- Gå til tandlægen hver 6. måned
Hvis den dårlige ånde vedvarer efter sådanne ændringer, bør du i første omgang tale med din tandlæge. Hvis tandlægen mistænker, at en underliggende helbredsmæssig tilstand er årsagen til den dårlige ånde, bør du opsøge læge.
Årsager til dårlig ånde
De fleste årsager til dårlig ånde stammer fra munden og tænderne. Der kan være mange årsager, inklusive:
- Fødevarer og dårlig ånde: Nedbrydelsen af fødevarer i munden og omkring tænderne kan medføre dårlig ånde. Visse fødevarer indeholder bestemte olier, der kan være den direkte kilde til den dårlige lugt. Løg og hvidløg er velkendte eksempler, men andre grøntsager samt krydderier kan også forårsage dårlig ånde. Efter disse fødevarer er fordøjede, og deres olier er optagede i blodomløbet, videreføres deres bestanddele til lungerne, hvor de frigives i din ånde. Dette ophører først, når fødevarerne er helt ude af kroppens system. Man kan tage en del af det ved at skylle munden og børste tænder efter at have indtaget disse fødevarer, men en del af det vil stadig være i systemet indtil fødevarerne er fordøjede.
- Dentale problemer og dårlig ånde: Dårlig mundhygiejne og parodentale sygdomme kan være kilden til dårlig ånde. Hvis ikke man børster tænderne, og bruger tandtråd dagligt, kan fødevarepartikler blive siddende i munden og samle bakterier. Disse bakterier kan frigive kemikalier såsom hydrogensulfid– der er den samme bestanddel, der giver rådne æg deres karakteristiske dårlige lugt.Plak er et farveløst lag af bakterier, der omgiver tænderne. Hvis ikke plak børstes væk, kan det irritere gummerne (tandkødsbetændelse) og medføre huller i tænderne. Med tiden kan plak-fyldte “lommer” dannes mellem tænderne og gummerne (paradentose) hvilket forværrer problemet – og den dårlige ånde.Den ujævne overflade på tungen kan også indfange bakterier, der kan medføre dårlig ånde. Gebis, der ikke passer ordentligt eller ikke renses regelmæssigt, kan ligeledes udvikle ildelugt.
- Tør mund og dårlig ånde: Spyt hjælper til at rense munden og fjerne partikler, der kan forårsage dårlig ånde. Tørhed i munden kan bidrage til dårlig ånde, fordi produktionen af spyt er nedsat. Mundtørhed forekommer naturligt under søvnen, hvilket medfører såkaldt morgenånde (dårlig ånde om morgenen). Mundtørhed er et endnu større problem, hvis man sover med munden åben. Nogle typer medicin kan medføre kronisk mundtørhed. Det samme kan problemer med spytkirtlerne.
- Sygdomme og dårlig ånde: I ca. 10% af alle tilfælde af dårlig ånde kommer den dårlige lugt ikke fra munden (ekstra-oral halitose). Kræft og metaboliske sygdomme er eksempler på tilstande, der kan medføre dårlig ånde, som et resultat af de kemikalier, de producerer. Diabetes og nyre- eller leversvigt kan føre til en “fiske-agtig” lugt. Ukontrolleret diabetes kan også forårsage en “frugt-agtig” lugt pga. kemikalier kaldet ketoner. Kronisk gastroøsofageal refluks (læs evt. artilen mavesyre i spiserøret (GERD)) kan også forbindes til dårlig ånde.
- Medicintyper, der kan forårsage dårlig ånde: Nogle medicintyper – som f.eks. medicin mod højt blodtryk, psykiske tilstande eller urinvejsproblemer – kan være direkte årsag til dårlig ånde eller bidrage til mundtørhed og dermed være en indirekte årsag til dårlig ånde. Andre medicintyper kan (ved nedbrydelse i kroppen) frigive kemikalier, der videreføres til ånden.
- Tilstande i munden, næsen og halsen: En anden kilde til dårlig ånde er de nasale passager. Et eksempel herpå kan være infektioner i bihulerne (se evt. artiklen kæbehulebetændelse), hvor nasalt slim løber ned i den bageste del af halsen, hvilket kan medføre dårlig ånde. Desuden kan svamp i munden fremprovokere dårlig ånde. I nogle tilfælde kan dårlig ånde spores til infektioner eller sår i åndedrætsorganet. Deformiteter i mund- og næsehulen, som f.eks. ganespalte, kan medføre dårlig ånde, idet de udgør ideelle miljøer for bakterievækst.I sjældne tilfælde kan dårlig ånde stamme fra små sten, der dannes på mandlerne i halsen. Disse sten kan dækkes med bakterier, der producerer dårlig lugt. Dårlig ånde hos små børn hænger ofte sammen med et fremmedlegeme i deres krop, såsom et legetøj eller et stykke mad, der sidder fast i f.eks. et næsebor.
- Tobak og dårlig ånde: Rygning udtørrer munden og forårsager dens egen dårlige lugt. Rygere er også mere tilbøjelige til at udvikle paradentose, som kan være en direkte årsag til dårlig ånde. Ofte vil en ryger have svært ved at lugte at der er dårlig ånde forbundet med røgen, fordi man er vant til lugten og fordi rygning i øvrigt nedsætter lugte- ogsmagssansen Læs evt. mere om rygestop her
Behandling af dårlig ånde
Behandlingen af dårlig ånde afhænger af årsagen. Hvis dårlig ånde forekommer af dentale årsager, vil en tandlæge typisk kunne hjælpe til at finde en løsning. Hvis den dårlige ånde skyldes en underliggende helbredsmæssig tilstand, er det typisk en praktiserende læge, der skal diagnosticere og behandle tilstanden.
Forebyggelse
Prøv følgende råd for at undgå dårlig ånde:
- Børst tænder efter du har spist (ofte)
- Børst tænderne grundigt
- Brug tandtråd dagligt
- Børst din tunge og/eller brug en tungeskraber
- Rens dit gebis grundigt
- Drik masser af vand
- Tilpas din kost (undgå alkohol og kaffe – spis fibre)
- Brug en relativt ny tandbørste
- Gå til tandlægen regelmæssigt
- Udskift tandpastaen (skift mærke)
- Drik tilstrækkeligt vand (minimum 2 liter rent postevand pr. dag)
- Brug mundskyl
Anbefalede produkter
Følgende produkter afhjælper effektivt dårlig ånde:
Klik her for at se flere produkter, der effektivt afhjælper dårlig ånde
- Dårlig ånde skyldes normalt, at mundens bakterier nedbryder proteiner. Dog kan bestemte typer fødevarer, lidelser og tilstande også medføre dårlig ånde.
- Hvordan dårlig ånde bedst afhjælpes, afhænger af årsagen. Eksempelvis kan brug af tandtråd være en god ide, hvis årsagen er madrester mellem tænderne.
- Læs om de mulige årsager til dårlig ånde samt hvordan den bedst forebygges.