Symptomerne på D-vitaminmangel er typisk muskelsvækkelse, -kramper og -smerter samt træthed
(Klik på billedet for større version)
Mangel på D-vitamin
Vi anbefaler følgende D-vitamin tilskud:
Du kan se flere D-vitamin tilskud her
Se evt. også artiklen D-vitamin i mad/fødevarer for supplerende information.
D-vitaminstatus
D-vitaminstatus er et udtryk for hvor meget D-vitamin, der findes i menneskekroppen. Vores D-vitaminstatus findes ved måling af kroppens plasma 25-hydroxyvitamin (25OHD). Niveauet af 25OHD afgøres af mængden af D-vitamin, som vi:
- Selv producerer i huden (ved eksponering for UV-B lys – dvs. sollys)
- Indtager via føde
- Indtager via kosttilskud
Niveauet af 25OHD svinger naturligt med årstiderne. I Danmark er niveauet højest i august-september og lavest i marts-april. Inden for lægevidenskaben anvendes følgende opdeling af 25OHD-niveauet i forhold til menneskets sundhed:
Plasma 250OHD | Helbredsmæssig tilstand |
Under 12 nmol/l | Svær mangel (risiko for rakitis og osteomalachi) |
12-25 nmol/l | Mangel |
25-50 nmol/l | Insufficiens |
50-75 nmol/l | Sufficient |
75-150 nmol/l | Optimalt niveau hos osteoporose- og nyrepatienter |
Over 200 nmol/l | Risiko for forgiftning |
Symptomer på D-vitaminmangel
Hvis D-vitaminstatus er under 50 nmol/l, forekommer der i langt de fleste tilfælde ingen symptomer. Selvom symptomerne ikke er til stede, kan vitaminmanglen dog stadig udgøre et helbredsmæssigt problem.
Symptomer forekommer almindeligvis kun ved længerevarende mangel på D-vitamin og typisk først, når 25OHD-niveauet er under 12 nmol/l (se skemaet ovenfor). Symptomerne kommer ofte “snigende” – dvs. de udvikles gradvist over en længere periode (fra måneder til år). Symptomerne kan være:
- Muskelsmerter: Diffuse, migrerende smerter der typisk opstår i lår, skuldre og nakke – Læs mere om muskelsmerter her
- Muskelsvækkelse: Typisk i musklerne omkring hoften og/eller skuldrene. Svækkelsen kan mærkes i hverdagen ved, at man f.eks. har svært ved at gå op ad trapper, rejse sig fra en stol, bære tunge genstande osv. Muskelsvækkelsen kan blive så udtalt, at patienten knap nok kan gå. Denne form for muskelsvækkelse kaldes proksimal myopati på fagsprog
- Muskelkramper: Opstår almindeligvis i ben og arme
- Knoglesmerter: Dybe, borende smerter der ikke flytter sig (migrerer) og typisk forekommer omkring ribben og rørknogler (dvs. arme [inkl. albuer], hænder, fingre, ben, fødder og tæer
- Paræstesi: Prikkende, snurrende, stikkende, brændende eller sovende fornemmelser i hænder, fødder og evt. også omkring munden
- Træthed
- Ledsmerter
Symptomerne ovenfor kan i øvrigt let forveksles med symptomerne på forskellige gigtlidelser.
Symptomer på osteomalaci
I mere alvorlige tilfælde af D-vitaminmangel, hvor der er tale om decideret osteomalaci, kan symptomerne også inkludere:
- Svækkelse af tænderne
- Knogledeformiteter
- Øget autoimmun aktivitet
Fordi mangel på D-vitamin medfører knoglesvækkelse, øges risikoen for knoglebrud også (hvilket dog skal udløses af et fald el.lign.).
Mangler du D-vitamin?
Faktorer der øger sandsynligheden for, at man mangler D-vitamin i sin hverdag, inkluderer at man:
- Bor i Norden (pga. den lave mængde sollys om vinteren)
- Er 50 år eller derover
- Er mørk i huden
- Ikke opholder sig meget udendørs
- Går tildækket udendørs
- Undgår direkte sollys
- Er overvægtig
- Tager visse typer medicin til behandling af epilepsi
- Har gennemgået en operation der mindsker absorptionen af D-vitamin – såsom:
- Gastrisk bypass (ved overvægt)
- Bilroth II (ved mavesår)
- Har sygdomme der mindsker absorptionen af D-vitamin – såsom:
- Nedsat nyrefunktion
- Sygdomme i leveren
- Sygdomme i tarmsystemet (som f.eks. cøliaki eller crohns sygdom)
- Mælkeallergi eller laktoseintolerans
Anbefalede D-vitamin tilskud kan købes her
Sygdomme der skyldes D-vitaminmangel
D-vitaminmangel kan forårsage følgende sygdomme hos mennesket:
- Osteomalaci hos voksne/rakitis hos børn
- Hjulben hos børn
- Kalveknæ hos børn
- Knogleskørhed især hos ældre voksne
Idet D-vitaminmangel svækker knoglerne, kan manglen også være en medvirkende årsag til knoglebrud og andre knogleskader.
Sygdomme der muligvis kan behandles med D-vitamin
D-vitamins eksakte virkning på menneskekroppen og dens mange sygdomme er endnu ikke helt forstået af videnskaben, men en del forskere arbejder fortsat på at forstå disse sammenhænge. De sygdomme og helbredsmæssige problemer man muligvis kan forebygge eller behandle vha. D-vitamin, er:
- Multipel sklerose: Denne autoimmune sygdom forekommer hyppigere i lande med lidt sollys (som Danmark) end i solrige lande. Derfor har eksperter igennem mange år haft mistanke om, at der er en sammenhæng mellem sollys, D-vitamin niveauer og multipel sklerose. Selvom der findes adskillige undersøgelser på området, er der dog endnu ikke tilstrækkelig videnskabelig evidens til f.eks. at starte behandling af multipel sklerose med sollys eller tilskud af D-vitamin
- Diabetes: Nogle undersøgelser har påvist en sammenhæng mellem et lavt D-vitamin niveau og type 2 diabetes (den mest almindelige form for sukkersyge). Selvom der endnu ikke findes tilstrækkelig videnskabelig dokumentation herfor, mener nogle forskere, at man muligvis kan forebygge type 2 diabetes vha. D-vitamin
- Vægttab: Undersøgelser har vist, at overvægtige mennesker typisk har lave niveauer af D-vitamin i blodet. Kropsfedt opfanger D-vitamin, hvilket gør det mindre tilgængeligt for resten af kroppen. Man ved dog endnu ikke, om det er overvægt, der medfører et lavere D-vitamin niveau – eller omvendt
- Depression: D-vitamin spiller en rolle i hjernens udvikling og funktion. En undersøgelse har påvist, at store doser D-vitamin kan mindske symptomerne på mild depression. Andre undersøgelser har dog vist blandede og modstridende resultater. Har man humørsvingninger i løbet af vinteren, er det dog en god idé at få tjekket sin vitaminstatus, og snakke med ens læge om evt. brug af vitamintilskud. Læs evt. mere om depression her
De videnskabelige undersøgelser der henvises til ovenfor, kan ses under kilderne til denne artikel. Andre sygdomme og helbredsmæssige problemer som man mener, at D-vitamin muligvis kan have en positiv effekt på, inkluderer:
- Kræft
- Forhøjet blodtryk
- Hjertekarsygdomme
- Allergier
- Caries
- Impotens
- Kolesterol
- Alzheimers
- Slidgigt
- Skizofreni
- Sklerose
- Tuberkulose
- Influenza
- Infektioner i de øvre luftveje
Fælles for alle ovenstående sygdomme er, at der enten ikke er forsket meget deres sammenhæng med D-vitamin eller at resultaterne af de undersøgelser der findes, er for forskelligartede eller uklare til, at man i lægevidenskaben har kunne drage nogle konklusioner heraf.
Behandling
Mangel på D-vitamin behandles typisk ved at omlægge kosten en smule, så man spiser flere D-vitaminholdige fødevarer såsom fisk, æg, kød o.lign. Herudover er levertran eller i nogle tilfælde et vitamintilskud nødvendigt.
I tilfælde hvor vitamintilskud anvendes:
- oplever de fleste en forbedring allerede efter 1-2 måneder
- vil flertallet have opnået en normal muskelfunktion efter 6 måneder
- vil nogle først være helt normaliserede efter 1 år
Symptomer såsom muskelsmerter- og -kramper samt føleforstyrrelser aftager efterhånden som behandlingen skrider frem.
Knogleskørhed (osteoporose) behandles med D-vitamin og kalk. Herudover bør patienten tage en række forholdsregler for at undgå faldulykker o.lign.
Relevante produkter
Vi anbefaler følgende D-vitamin tilskud:
Du kan se flere D-vitamin tilskud her
Kilder og relevante eksterne links
- D-vitaminmangel kan have mange forskellige årsager som f.eks. mangel på sollys, ensartet kost, sygdomme m.fl.
- Symptomerne på milde tilfælde af D-vitaminmangel er normalt muskel- og knoglesmerter samt træthed.
- I alvorlige tilfælde kan symptomerne være knoglebrud, svækkelse af tænderne, humørsvingninger mv.