Cyster

Her ses en bronkogen cyste

(Klik på billedet for større version)

Hvad er en cyste?

 

En cyste er en aflukket sækformet struktur, som indeholder væske, gas eller geléagtigt materiale.

 

Et andet kendetegn er, at cyster ikke er en normal del af det væv, som de har “besat”.

 

Cyster er almindeligt forekommende og kan opstå hvor som helst på kroppen på mennesker i alle aldre.

 

Cyster kan variere i størrelse – cyster kan være så små, at de kun kan ses i et mikroskop eller gro sig så store, at de kan erstatte normale organer og væv. Cystens ydre væg kaldes cystekapslen.

 

Er cyster farlige?

 

Størstedelen af cyster er godartede, men nogle kan medføre symptomer som følge af deres størrelse og/eller beliggenhed. I sjældne tilfælde kan cyster forbindes med ondartede tumorer (kræft) eller alvorlige infektioner. En cyste, der sidder omkring æggestokken kan desuden få æggestokken til at rotere, og stoppe blodtilførslen. Det kan i værste fald ødelægge æggestokken og en sådan cyste skal derfor bortopereres.

 

Som nævnt er de fleste cyster godartede, men hvis du bekymrer dig om en hævelse eller knude, bør du opsøge læge. Din læge kan anbefale diagnostiske tests for at fastslå, om det rent fakstisk er en cyste, samt hvad årsagen til denne kan være. Det er altid bedre at gå til lægen, hvis man er bekymret og langt bedre end at selvdiagnosticere- og behandle.

 

 

Årsager til dannelsen af cyster

 

Cyster kan opstå gennem en række processer i kroppen i som f.eks. ved:

 

• Slitage eller simple blokeringer af tilstrømingen af væsker
• Infektioner
• Tumorer
• Kroniske betændelsestilstande
• Genetik (nedarvede) tilstande
• Defekt i udviklingen af organer i fosterstadiet

 

De flester cyster forekommer som følge af ovenstående betingelser og kan kun forebygges, hvis deres eksistensgrundlag ændres eller fjernes.

 

Symptomer på cyster

 

Nogle gange vil du selv kunne være i stand til at mærke en cyste – de føles typisk som unormale knuder. Hudcyster eller væv under huden er f.eks. normalt synlige.

 

Cyster i brystkirtlerne kan desuden være palpable – dvs. de kan føles, når man mærker efter med fingrene. Til gengæld kan cyster i de indre organer såsom nyrerne og leveren ikke opdages uden røntgenundersøgelse, ultralyd, CT-scanning eller MR-scanning.

 

Om cyster medfører symptomer eller ej, afhænger af cystens størrelse og placering.

 

 

Forskellige typer cyster

 

Der findes hundredevis af forskellige typer af cyster, som kan opstå i kroppen. I det følgende kan du se de mest kendte typer cyster:

 

• Cyster i brystet: Knuder i brystet er en del af sygdommen fibrocystisk brystsygdom

 

• Ovariecyster – inkluderer dermoidcyster, som er en speciel type tumor på æggestokkene, som ofte indeholder cyster og andre former for væv

 

• Cyster i skjoldbruskkirtlen

 

• Bakers cyste

 

• Ganglion cyster: – cyster på leddene og senerne (også kaldet seneknuder)

 

• Cyster i øjenlågets kirtler: også kaldet chalazion eller haglkorn

 

• Talgcyster: (aterom) – kaldes også epidermoid cyster

 

• Bartholin cyste: en forstørrelse af små kirtler nær skedeåbningen

 

• Pilonidalcyster: en bristet hårsæk i kløften mellem balderne i toppen af “sprækken”, hvor en ansamling af væske og hår er lokaliseret under huden

 

• Pineale cyster: cyster i hjernens koglekirtlel (pinealkirtlen)

 

• Cyster på bugspytkirtlen: Pankreatiske cyster er væskeansamlinger i bugspytkirtlen. Nogle cyster i bugspytkirtlen er rigtige cyster, som er omgivede af celler, der udskiller væske i cysten. Andre cyster i bugspytkirtlen er de såkaldte pseudocyster, der ikke er omgivede af disse væskeudskillende celler.

 

• Polycystisk nyresygdom: En nedarvet lidelse, hvor nyrerne indeholder adskillige cyster

 

• Tarlov cyster: Også kendt som perineurale cyster. Disse cyster er placeret på korsbenet, som er de sammenvoksede knogler nederst på rygsøjlen.

 

 

Behandling af cyster

 

Behandling af cyster afhænger såvel af årsagen til dannelsen af cysten som dens beliggenhed. Cyster, som er meget store og symptomskabende pga. deres størrelse kan fjernes ved et kirurgisk indgreb. Nogle gange kan væskeansamlingen i en cyste drænes ved at stikke en nål eller et kateter ind i cystens hulrum.

 

Det er kun i nogle tilfælde at kirurgisk fjernelse af en cyste, er nødvendig. Hvis der er mistanke om, at cysten er kræft-relateret, kan man enten fjerne cysten ved et kirurgisk indgreb eller udføre en vævsprøve (biopsi) af cystens vægge (kapslen) for at udelukke eventuel ondartethed. I visse tilfælde undersøges cystens væske for kræftceller under et mikroskop.

 

Hvis en cyste er en del af en kronisk helbredstilstand som f.eks. fibrocystisk brystsygdom tager behandlingen generelt rettet mod den underliggende helbredstilstand.