Bugspytkirtelbetændelse

 

 

Bugspytkirtelbetændelse er inflammation af bugspytkirtlen – på billedet ses bugspytkirtlen i forhold til mavesækken, tolvfingertarmen og galdeblæren

(Klik på billedet for større version)

 

 

 

 

Hvad er bugspytkirtelbetændelse?

 

Bugspytkirtelbetændelse eller betændelse i bugspytkirtlen er en inflammatorisk tilstand.

 

Bugspytkirtlen er en lang, flad kirtel, der sider bag mavesækken i den øvre del af bughulen (abdomen). Bugspytkirtlen producerer bl.a. enzymer, der er en vigtig del af fordøjelsesprocessen.

 

I Danmark er forekomsten af bugspytkirtelbetændelse dobbelt så hyppig blandt mænd som hos kvinder og rammer oftest mennesker i alderen 35-55 år.

 

Kronisk eller akut bugspytkirtelbetændelse

 

Bugspytkirtelbetændelse kan være akut, hvilket i denne sammenhæng betyder, at inflammationstilstanden opstår pludseligt og typisk vedvarer i 3-5 dage. I mange tilfælde er der ingen eller få helbredsmæssige konsekvenser ved akut bugspytkirtelbetændelse.

 

Omvendt kan bugspytkirtelbetændelse være kronisk, hvilket betyder at inflammationen af bugspytkirtlen forekommer i flere år. Den kroniske bugspytkirtelbetændelse kan i øvrigt være et slutstadium for den akutte bugspytkirtelbetændelse.

 

I milde tilfælde af bugspytkirtelbetændelse forsvinder tilstanden af sig selv uden behandling, hvorimod mere alvorlige tilfælde kan forårsage livstruende komplikationer. I op mod 5% af tilfældene er skaderne svære nok til at være livstruende. Derfor er det ikke en tilstand man skal tage let på. Som med andre sygdomme, særligt inflammatoriske, tages de bedst i opkøbet, hvor man med konsultation fra læge kan få råd til behandling og livsstilsændringer. Læs med videre, for at se hvilke symptomer du skal være opmærksom på.

 

 

Symptomer på bugspytkirtelbetændelse

 

Symptomerne på bugspytkirtelbetændelse kan variere alt efter om bugspytkirtelbetændelsen er kronisk eller akut. Smerter i maveregionen – især den øvre del – er det primære symptom, selvom enkelte patienter aldrig føler nogle smerter.

 

Symptomer på akut bugspytkirtelbetændelse

 

• Mavesmerter
• Smerter i den øvre del af abdomen (bughulen, maveregionen)
• Abdominale smerter, der stråler mod ryggen
• Abdominale smerter, der forværres, når man spiser
• Feber (i ca. halvdelen af tilfældene)
• Kvalme
• Træthed
• Gulsot (sjældent)
• Kuldegysninger eller kulderystninger
• Gentagende opkastninger
• Sygdomsfornemmelse
• Ømhed, når man rører ved abdomen

 

Smerterne ved akut bugspytkirtelbetændelse er karakteristiske, fordi de almindeligvis:

 

• Opstår pludseligt
• Er kraftige og konstante
• Forværres ved gang eller sideleje
• Bedres, når man sidder op eller bøjer sig forover

 

Symptomer på kronisk bugspytkirtelbetændelse

 

• Smerter i den øvre del af abdomen
• Ringe fordøjelse
• Ufrivilligt vægttab
• Fedtet, ildelugtende afføring (også kaldet steatoré eller fedtdiaré)

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Du bør opsøge læge, hvis du har vedvarende mavesmerter eller smerter andre steder i abdomen.

 

Opsøg straks lægehjælp, hvis dine smerter er så alvorlige, at de er uudholdelige.

 

 

Årsager til bugspytkirtelbetændelse

 

Kort forklaret skyldes de fleste tilfælde af bugspytkirtelbetændelse en dysfunktion i bugspytkirtlen.

 

Dysfunktionen består i at nogle af bugspytkirtlens enzymer kan aktiveres for tidligt og sive ud i vævet omkring kirtlen.

 

De to primære årsager til bugspytkirtelbetændelse er:

 

• Galdesten (den hyppigste årsag til bugspytkirtelbetændelse)
• Alkoholisme

 

Mennesker der har et højt alkoholforbrug, men ikke betegnes som deciderede alkoholikere udvikler normalt ikke bugspytkirtelbetændelse.

 

På samme måde er det langt fra alle mennesker, der lider af galdevejssygdom (som inkluderer galdevejssten), der udvikler bugspytkirtelbetændelse

 

Andre risikofaktorer, der bidrager til- eller direkte forårsager bugspytkirtelbetændelse, er:

 

• Autoimmunitet
• Operationer i abdomen
• Rygning
• Endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi (ERCP – til behandling af galdesten)
• Infektioner
• Visse medicintyper
• Skader på abdomen
• Bugspytkirtelkræft
• Cystisk fibrose
• Arvelighed
• Høje kalcium-niveauer i blodet (såkaldt hypercalcæmi)
• Høje parathyroidea-niveauer i blodet (såkaldt hyperparathyroidisme)
• Høje triglycerid-niveauer i blodet (såkaldt hypertriglyceridæmi)

 

 

Komplikationer

 

Bugspytkirtelbetændelse kan medføre alvorlige komplikationer, såsom:

 

• Bughindebetændelse
• Problemer med åndedrættet
• Diabetes
• Infektion
• Nedsat eller ophørt nyrefunktion (nyresvigt)
• Fejlernæring
• Bugspytkirtelkræft
• Pankreatiske pseudocyster

 

 

Diagnosticering af bugspytkirtelbetændelse

 

For at diagnosticere bugspytkirtelbetændelse, kan lægen udføre en række forskellige undersøgelser og tests, såsom:

 

• Blodprøver (typisk lipase og amylase)
• Afføringsprøver
• CT-scanninger (Computer Tomografi)
• MR-scanninger (Magnetisk Resonans)
• Endoskopisk ultralydsscanning (EUS)

 

 

Behandling af bugspytkirtelbetændelse

 

I langt de fleste tilfælde af bugspytkirtelbetændelse er hospitalsindlæggelse nødvendig. Når patientens tilstand er stabil og inflammationen i bugspytkirtlen er under konrtol, kan behandling af de underliggende årsager begynde.

 

Den typiske behandling af bugspytkirtelbetændelse indebærer:

 

• Faste
• Smertestillende medicin – se evt. artiklen: smertebehandling
• Intravenøse væsker (væskebehandling)

 

Behandling af den underliggende årsag til bugspytkirtelbetændelse

 

Eftersom årsagen der udløser bugspytkirtelbetændelsen er forskellig fra patient til patient, varierer behandlingen ligeledes. Følgende kirurgiske indgreb kan være eksempler på behandling:

 

• Fjernelse af galdesten
• Fjernelse af galdeblæren
• Dræn af væske fra bugspytkirtlen

 

Herudover er alkoholisme i mange tilfælde årsagen til bugspytkirtelbetændelse, hvor alkoholafvænning er nødvendig.

 

 

Hvordan undgås bugspytkirtelbetændelse?

 

Hvis man vil undgå bugspytkirtelbetændelse – eller hvis man allerede har bugspytkirtelbetændelse og er i bedring – bør man tage følgende forholdsregler:

 

• Stoppe helt med at drikke alkohol
• Spise fedtfattigt
• Spise fiberrigt
• Dyrke motion
• Drikke mere vand

 

Personer, der lider af kronisk bugspytkirtelbetændelse, bør i øvrigt veje sig regelmæssigt.