Før/efter billeder af en brystforstørrende operation
(Klik på billedet for større version)
Om brystforstørrende operationer
For supplerende information om brystoperationer henvises til artiklerne: brystløft, brystreduktion, brystimplantater
Følgende produkter anbefales til brystforstørrelse:
Klik her for at se flere produkter der anbefales til brystforstørrelse
Generel information
En brystforstørrende operation er et kirurgisk indgreb, hvor brysterne fyldiggøres, fremhæves og forstørres vha. implantering af brystimplantater under brystmuskulaturen eller brystvævet.
Nogle kvinder finder store bryster mere attraktive end bryster, der er små eller gennemsnitlige i størrelse. For de kvinder kan en brystforstørrrelse muligvis være medvirkende til at forbedre opfattelsen af dem selv, selvværdet samt selvtilliden.
De senere år har brystforstørrende operationer vundet indpas i den vestlige verden og er således en de hyppigst udførte plastikkirurgiske operationer hos kvinder i dag.
Hvis du overvejer en brystforstørrende operation, tilrådes det at sætte dig ind i (og forstå), hvad en brystforstørrende operation indebærer, medfører og kan resultere i.
Man skal sætte sig realistiske forventninger og nøje overveje de risici og komplikationer, der er forbundet med brystforstørrende operationer og brystimplantater.
Hvorfor få en brystforstørrende operation?
Årsagerne til at vælge en brystforstørrende operation er meget personlige. Brystforstørrende operationer kan muligvis hjælpe til at:
- Fremhæve dine brysters fremståen hvis du føler dine bryster er for små
- Udligne en reduktion i bryststørrelse som følge af graviditet
- Rekonstruere dine bryster efter behandling for f.eks. kræft eller andre tilstande
- Korrigere defekter i udviklingen af brysterne som f.eks. hvis ikke de er lige store
- Forbedre dit syn på dig selv og evt. styrke din selvtillid
Den bedste kandidat til en brystforstørrende operation, er en kvinde der søger forbedring – ikke perfektion – i hendes fremståen. Udfaldet af en brystforstørrende operation kan være meget langt fra det ideal, du forestiller dig. Diskutér dine mål og forventninger til resultatet af operationen med kirurgen – herved kan du udvikle en realistisk forventning til udfaldet.
Risici
Vær opmærksom på risikofaktorerne ved brystforstørrende operationer:
- Gentagende operation: Du kan få behov for en yderligere operation i fremtiden; enten for at nerudskifte implantaterne eller også for at fjerne dem helt. Statistikkerne viser, at 1 ud af 4 kvinder har behov for en anden operation inden for 5 år fra tidspunktet for den første brystforstørrende operation.
- Brud: Implantater kan briste, hvilket medfører, at væske siver ud i brystet og det omkringliggende væv. Dette kan ske ved direkte impakt – som hvis du f.eks. falder eller i en bilulykke (hvis brysterne f.eks. trykkes mod rettet i bilen) – eller det kan ske over tid, ved at implantatets udkant revner.
- Punktering (deflation): Et brist eller en langsom lækage kan få implantatet til at kollapse, hvilket deflaterer størrelsen på brystet. Dette kan medføre, at brysterne får forskellige størrelser, eller at den kosmestiske fremståen ændres (f.eks. at brysterne begynder at “hænge” eller blive rynkede).
- Kapselskrumpning: Fibrøst arvæv former en “kapsel” rundt om brystimplantatet. Dette arvæv kan ophobes over tid, og herefter sammensnøre eller sammenpresse dit implantat – en smertefuld og potentielt misformende (skæmmende) tilstand. Operation er almindeligvis nødvendig for at rette kapselskrumpning.
- Infektion: En mulig komplikation ved brystforstørrende operationer er infektion. Medicin kan hjælpe, men antibiotika er ikke altid lige succesfuld i behandlingen af denne type infektion. Det kan blive nødvendigt at fjerne implantaterne, hvis man udvikler en mere alvorlig infektion. Herefter bliver man nødt til at vente i 6 måneder, inden man kan få nye brystimplantater.
- Hæmatom: Blodansamlinger og andre ansamlinger af væsker omkring implantatet medfører smerter, infektion og andre problemer. Hvis du udvikler et hæmatom (blodansamling), skal du tibage på operationsbordet, så lægen kan finde årsagen til blødningen.
- Smerter: Du kan opleve udtalte smerter efter en brystforstørrende operation – mere end hvad normalt kan forventes – hvilket indikerer et større problem som f.eks. brist på et implantat eller kapselskrumpning.
- Utilfredshed med resultaterne: Du kan opleve ændringer i følelse og følsomhed i brysterne samt i brystvorterne efter en brystforstørrende operation. Du er muligvis i stand til at føle implantaterne under overfladen af brystvævet. Desuden er det ikke altid, at en brystforstørrende operation lever op til forventningerne – selvom man har forberedt sig herpå. Det er derfor en god idé at tænke grundigt over om ens forventninger er realistiske. Man kan blive klogere på om det er den rigtige beslutning for en ved både at læse positive og mindre positive erfaringer fra kvinder, der har fået lavet brystoperationer.
Efter en brystforstørrende operation
Du vil føle dig øm de første dage efter en brystforstørrende operation, men din kirurg kan skrive recept på smertestillende medicin, hvis du vil have det.
Hvis ikke du har et fysisk krævende arbejde, vil du kunne vende tilbage hertil efter et par dage. At vende tilbage til alle de normale aktiviterer kan tage længere tid – typisk omkring 2 til 3 uger – idet dine bryster vil være følsomme overfor fysisk kontakt.
Idet man bliver syet under brystforstørrende operationer, vil du have sting i brysterne efter indgrebet. Almindeligvis anvendes selvopløselig tråd til syning, så man ikke behøver at få stingene fjernet (de falder ud af sig selv).
Nogle kvinder får anlagt et drænrør efter den brystforstørrende operation for at fjerne eventuel overskydende væske. Drænrøret fjernes almindeligvis efter et par dage.
Kirurgen kan evt. anbefale, at man går med støttende bandager eller en sports-BH i den første tid efter operationen (mhp. at støtte implantaterne).
Du vil muligvis have en brændende fornemmelse i dine brystvorter i et par dage. Disse forsvinder almindeligvis i takt med, at operationssårene heler. Forvent nogle smerter, hævelser, ømhed og blå mærker efterhånden som helingen skrider frem.
Hvis du oplever varme og rødlighed i brystet, eller hvis du får feber, kan du have en infektion. I dette tilfælde skal du kontakte din læge eller kirurg så hurtigt som muligt.
Følgende produkter anbefales til brystforstørrelse:
Klik her for at se flere produkter der anbefales til brystforstørrelse
Relaterede artikler: brystforstørrelse, brystoperation, silikoneimplantater
Kilder og relevante eksterne links
- En brystforstørrende operation indebærer implantering af brystimplantater under brystmuskulaturen.
- Det er vigtigt at være realistisk og afklaret med, at resultatet sjældent er helt perfekt. Herudover bør man også huske på, at en brystforstørrende operation indebærer visse risici.
- Her kan du læse mere om risiciene ved brystforstørrende operationer samt hvad der sker i tiden efter operationen.