Om brasiliansk voks
For supplerende information om voksbehandling henvises til følgende:
Vi anbefaler i øvrigt følgende produkter til hårfjerning:
Hvad er brasiliansk voks?
Brasiliansk voks – også kaldet brazilian wax – blev kom til verden i New York i 1987, hvor det blev introduceret af 7 brasilianske søstre. Hidtil har proceduren brasiliansk voks været mest udbredt i USA, men i de senere år har voksbehandligen vundet indpas i Europa og andre dele af verden.
En brasiliansk voks er en form for intim hårfjerning. Forskellen på en brasiliansk voks og en traditionel voksbehandling er, at man ved udførslen af brasiliansk voks fjerner alt foran, bagved og ind i mellem.
I de fleste tilfælde efterlader man kun én lille stribe hår foran – nogle foretrækker dog, at man fjerner alt.
I løbet af 2009 havde “brazilian wax” en del omtale i medierne. Dette skyldes først og fremmest nogle episoder i USA, hvor folk er blevet hospitalsinlagt med infektioner som følge af brasiliansk voks.
Sådan forløber en professionel behandling
Varigheden af en brasiliansk voks hos en professionel behandler (typisk en kosmetolog) er almindeligvis 15-30 minutter. En brasiliansk voks forløber således:
1. De fleste brasilianske voksbehandlinger foregår i et aflukket, privat rum. Man efterlades typisk alene mhp. at tage bukserne af og installere sig på en briks. Man udstyres muligvis med et par underbukser af papir – ellers kan man i hvert fald bede om et par.
2. Idet en brasiliansk voks kræver, at dine kønshår er ca. en ½ cm. lange, kan det være, at din behandler vil trimme dine kønshår først. Man bliver sendt hjem, hvis ens kønshår ikke er lange nok.
3. Talkum (babypudder) påføres på området der skal vokses.
4. Dygtige behandlere arbejder meget hurtigt – hvilket medfører mindre ubehag for dig: 1) Behandleren dypper en træpalet i en skål varm voks, og spreder det ud på din hud og dine hår. 2) Behandleren påfører en voks-strip eller lille tekstilstykke på den endnu varme voks (på din hud) – voks-strippen trykkes/presses ind, så voksen og hårene klistrer sammen. 3) Når voksen er kølet af, fjerner behandleren voks-stripsne ved at trække dem af – i den modsatte retning af dine hårs vækst (mod dine hår). Herved fjernes hårene med deres rødder. Hårde vokstyper vil typisk medføre færre smerter.
5. Hvis den brasilianske voks er for smertefuld, kan du bede behandleren anvende mindre voks-strips – og derved fjerne mindre mængder hår af gangen.
6. Ved den brasilianske voks fjernes alt hår – med undtagelse af en lille stribe. Dette inkluderer også hår mellem ballerne. Hvis man ønsker at fjerne alt (vitterligt alt), kaldes det i stedet en hollywood voks.
7. Når selve voksningen er færdig, vil behandleren fjerne resterende hår med pincet, og evt. eftertrimme den lille hårstribe – eller endda lave et lille mønster eller symbol. Nogle vælger ydermere at få farvet deres hår.
8. Behandleren smører området med en creme, der har helende egenskaber, og typisk også er antibakteriel.
9. Få evt. navnet på din behandler, så du kan bruge den samme igen. Man skal typisk have en brasiliansk voks ca. en gang pr. måned. Jo oftere man får en brasiliansk voks, jo mindre smertefuldt er det.
Sådan vokser du dig selv!
Hvis man vælger at give sig selv en brazillean wax, skal man sørge for, at være forsigtig. Skridtet er et følsom område, og man skal sørge for at undgå at ligge voks-strips fast på eksempelvis indre kønslæber, urinrør og klitoris.
1. Køb en god sukkervoks – helst en brasiliansk voks. Prøv evt. at finde en “roll-on”-voks; denne type voks er særlig praktisk idet den kan “rulles” på, hvorved man lettere får et ensartet lag voks på huden.
2. Sørg for at dine kønshår er ca. en ½ cm. lange.
3. Klip “voks-stripsne” i mindre stykker – ca. en ½ cm. i bredden.
4. Vask og tør skridtet; herved fjerner du snavs og talg fra hårene – hvilket er nødvendigt inden du påfører (den brasilianske) voks. Påfør talkum (babypudder) på de områder du vil vokse. Talkummen sikrer, at voksen sætter sig fast på dine hår – og ikke på din hud.
5. Sørg for at have varmt, fugtigt håndklæde ved hånden; dette bruges til, at fjerne voks du får på hænderne etc. Vokstyper der er vandopløselige, kan fjernes på denne måde – vokstyper der er fedtopløselige, bør fjernes med babyolie (f.eks. en vatkugle vædet med babyolie).
6. Placér et spejl mellem dine ben, så du kan vokse de områder, du ikke kan se. Et lille spejl er fint.
7. Begynd med de steder der er nemmest tilgængelige, og arbejd nedad mod anus. Læg voks-strips fladt ned mod huden. Brug den ene hånd til at holde og udstrække huden – den anden til at trække voks-strippen tilbage/af med. På denne måde får man bedre resultater og færre smerter. Påfør ikke for meget voks, da det kan medføre, at voks-stripsne ikke klistrer til hårene.
8. Hårene kan være sværere at fjerne i nogle områder end andre. Dette afhænger af, hvor tykke hårene er. Hvis et af områderne bliver for rødt og ømt, kan det anbefales, at man holder en pause, og fortsætter, når rødmen har lagt sig.
9. Gentag den brasilianske voks indtil størstedelen (eller alle) hårene er fjernet, eller indtil du er tilfreds med resultatet. Idet skridtregionen er meget følsom, bør man ikke fortsætte, hvis det bliver for smertefuldt. Barbér i stedet resten af med en skraber.
10. Tillykke! Du har nu fuldført en “brazilian wax” på egen hånd!
Tips til “brazilian wax”
Den første gang man får foretaget en brasiliansk voks, kan det være meget smertefuldt. Jo oftere man får udført en brazilian wax, jo mindre smertefuldt bliver det.
2 panodiler ca. en halv time inden den brasilianske voks, kan afhjælpe smerter.
Der findes cremer, der lokalbedøver i en mild grad, som kan anvendes i forbindelse med brasiliansk voks – spørg din behandler herom.
Når hårene vokser ud igen, risikerer de at indgro (indgroede hår). For at undgå dette, er det en god ide, forsigtigt at eksfoliere skridtet (vær påpasselig). Herved fjernes døde hudceller, og hårene har de optimale betingelser for at gro korrekt. Ingroede hår kan behandles med en syre-baseret opløsning. Igen skal man her være meget påpasselig.
Eventuelle udslæt eller små hudafskrabninger der måtte opstå i forbindelse med den brasilianske voks, kan afhjælpes med hydrokortisoncreme.
Som med andre behandlinger, der omhandler kropsidealer, skal man selvfølgelig kun lade sig vokse, hvis man har lyst, og ikke for at leve op til noget bestemt kropsideal.
Anbefalede produkter
Vi anbefaler i øvrigt følgende produkter til hårfjerning:
- Brasiliansk voks (brazilian wax) er en voksbehandling, hvor al kønsbehåring fjernes - både foran, bagved og indimellem! Ofte efterlader man dog en lille stribe foran.
- Første gang kan behandlingen være smertefuld - bl.a. derfor er det en god ide, at få udført voksbehandlingen hos en kosmetolog.
- Se hvordan behandlingen forløber og få gode råd til, hvordan du udfører "brazilian wax" på dig selv!