Børnesår

 

Her ses børnesår i nakken på en ung mand

 klik her for flere billeder af børnesår

(Klik på billedet for større version)

 

 

 

 

 

Hvad er børnesår?

 

Børnesår (impetigo) er en yderst smitsom hudinfektion, som hovedsagligt rammer spædbørn og mindre børn. Normalt optræder børnesår som røde sår i ansigtet – især omkring barnets næse og mund.

 

Selvom børnesår normalt opstår, når bakterier trænger ind i huden gennem rifter eller insektbid, kan hudinfektionen også udvikle sig på sund hud.

 

Børnesår er sjældent alvorligt og går som regel væk af sig selv inden for 2-3 uger. Men eftersom børnesår er yderst smitsomt og nogle gange kan give komplikationer, kan din børnelæge vælge at behandle hudinfektionen med antibiotika.

 

Normalt kan dit barn vendte tilbage til sin daginstitution, så snart smittefaren er væk – ofte inden for et døgn efter påbegyndelse af antibiotikabehandling. Dette bør dog aftales med en læge ifm. opstart af antibiotikabehandling.

 

Trods navnet kan voksne også få børnesår.

 

 

Symptomer

 

Børnesår er forbundet med følgende symptomer:

 

• Røde sår, som siver i få dage og derefter danner en gul-brun skorpe
• Kløe
• Smertefrie væskefyldte blærer

 

Børnesår er en overfladisk bakteriel hudinfektion – fremkaldt af stafylokokker, streptokokker eller begge – der typisk manifesterer sig i ansigtet (typisk omkring næse, mundvige, øreflipper) som blærer, som hurtigt brister og bliver til væskende sår, som dækkes med gulbrune skorper.

 

Når sårsekreter breder sig til omgivende hud eller andre hudområder bredes infektionen. Samtidig kan andre smittes.

 

 

Årsager til børnesår

 

Der findes to typer af bakterier, som kan udløse børnesår:

 

• Staphylococcus aureus (“Gule stafylokokker”): De såkaldte “gule stafylokokker trives især i og omkring næsehulen. Stafylokokker producerer giftstoffet epidermolytisk toksin, som angreber et proterin, der får hudceller til at binde sig sammen. Så snart proteinet er beskadiget, kan bakterier hurtigt sprede sig.Denne underminering af hudens hornlag er årsagen til blæredannen, som typisk forbindes med børnesår. Disse væske- eller pusfyldte blærer brister let, således at stafylokokkerne let breder sig til den omgivne hud eller andre hudområder.

 

• Streptokokker: Skorpedannelsen, som er karakteristisk for børnesår, udløses af streptokokker.

 

Begge typer af bakterier kan leve harmløst på din hud, indtil de trænger ind gennem en rift eller anden åbning i huden.

 

Trods navnet kan voksne sagtens få børnesår. Hvor børn som regel inficeres gennem rifter, hudafskrabning eller insektbid og insektstik, er børnesår hos voksne normalt en komplikation af anden hudlidelse såsom eksem.

 

Dog kan børnesår også opstå uden nogen umiddelbar skade af huden.

 

 

Diagnosticering

 

Som regel stiller lægen diagnosen børnesår baseret på det kliniske udseende. Dog kan infektioner såsom ringorm, fnat og herpes nogle gange forveksles med børneorm.

 

Ved tvivlstilfælde kan lægen pode fra børnesårene for at fastslå bakterien og derved stille den præcise diagnose.

 

 

Behandling af børnesår

 

Behandling af børnesår kan forskynde sårhelingen, forbedre hudens udseende og begrænse spredning af infektionen. Hvordan børnesår behandles afhænger af adskillige faktorer såsom bakteriens typer og infektionens omfang.

 

Følgende behandlingsformer benyttes ved forekomst af børnesår:

 

• Hygiejniske tiltag: Nogle gange kan lægen vælge at behandle milde forekomster af børnesår med kun hygiejniske forholdsregler. Rensning af huden kan få milde infektioner med at hele af sig selv.

 

• Lokal antibiotikabehandling: Din læge kan vælge at udskrive antibiotiske creme og salver. Inden du smører huden lokalt, bør du forsigtigt fjerne skorper, så antibiotikumet kan trænge ned i såret. Her skal der dog lægges vægt på ‘forsigtigt' – en læge kan rådgive i den bedste teknik til at påføre cremen.

 

• Systemisk antibiotikabehandling: Antibiotika i tabletform udskrives, såfremt forekomsten er mere alvorlig og udbredt. Det skyldes at man bør undgå antibitotika i de tilfælde det er muligt, blandt andet da hyppig brug af antibiotika kan give antibiotikaresistens, og da antibiotika ikke blot dræber de ‘dårlige' baktierier i kroppen, men også de gode.

 

 

Relaterede artikler: sårbehandling, hudsvamp, akne,  rødme i ansigtet,