Blodprøver

 

 

Blodprøver er meget anvendelige, og kan bruges til at undersøge helbredet generelt. Desuden kan en blodprøve afsløre en lang række sygdomme

 

For supplerende information om blodprøver henvises til artiklen: blodprocent

 

 

 

Generel information

 

Blod består af forskellige celler og andre bestanddele som bl.a. inkluderer celler, plasma og serum. Hvis blodet inficeres af fremmede organismer, bliver man syg.

 

En blodprøve er i denne forbindelse et ekstremt vigtigt og anvendeligt værktøj for at lægen kan kontrollere hvilke skadelige organismer, der findes i blodet.

 

Blodets tilstand fortæller lægen noget om patientens overordnede helbredstilstand og afslører mere specifikke sygdomme og tilstande.

 

En blodprøve er et udtræk af blod fra kroppen, der sendes til undersøgelse i et laboratorie. Blodprøver har en lang række anvendelser, og er en af de mest almindelige helbredsmæssige undersøgelser.

 

Blodprøver kan bl.a. benyttes til at:

 

• Foretage blodsukkermålinger
• Vurdere patientens generelle helbredsmæssige tilstand
• Måle balancen af mineraler i kroppen (elektrolytter)
• Bekræfte tilstedeværelsen af bakterie- eller virale infektioner
• Evaluere bestemte organers funktion (som f.eks. nyrerne eller leveren)
• Bestemme en patients blodtype (såkaldt blodtypebestemmelse)
• Identificere muterede gener der kan være årsager til symptomer, sygdomme eller tilstande

 

 

Selve blodprøven

 

En blodprøve tages almindeligvis i et blodkar eller en blodåre. Hvis mængden af blod, der skal bruges til blodprøven er meget lille, vil man normalt tage den ved at prikke hul i blodkarrene i en øreflip eller på en fingerspids.

 

Har man brug for større mængder, tages blodprøven med en nål (kanyle) fra en blodåre – typisk på indersiden af albuen eller håndleddet.

 

Blodprøver gør normalt ikke ondt, men er forbundet med en smule ubehag. For mennesker der er følsomme overfor nåle/kanyler eller synet af blod, kan det være en fordel at kigge væk (i en anden retning) mens selve blodprøven tages. Man kan samtidig med fordel fortælle den der skal tage blodprøven, at man har nåleskræk, eller ikke bryder sig om at se blod. Langt de fleste vil være gode til at tale en igennem det, og gøre det til en så behagelig en oplevelse som muligt.

 

Børn bedøves normalt med en særlig creme inden blodprøven tages. Hos børn tager man typisk blodprøven på bagsiden af hånden.

 

 

Typer af blodprøver

 

Der findes mange forskellige typer blodprøver – de vigtigste er:

 

• Blodprocent: Denne blodprøve er den mest anvendte form for blodprøve. En blodprocent anvendes til at vurdere patientens overordnede helbredsmæssige tilstand. Denne blodprøve kan desuden anvendes til at undersøge for bestemte tilstande – som f.eks. anæmi (blodmangel).Læs evt. artiklen: blodprocent
• Blodgasanalyse: Denne blodprøve kan bruges til at undersøge PH-balancen samt balancen af ilt og kuldioxid i blodet. Disse værdier kan være interessante i forhold til bestemte helbredsproblemer som f.eks. diabetes, nyresvigt, vejrtrækningsbesvær, problemer med metabolismen m.fl.

 

• ELISA test: En blodprøve der anvendes til at teste for infektioner såsom HIV samt allergier. ELISA står for enzyme-linked immunosorbent assay (fra engelsk).

 

• Blodtypebestemmelse: Ved en blodtypebestemmelse udtages en blodprøve med henblik på at bestemme (fastslå) en patients blodtype (A, B, AB, O).

 

• Bloddyrkning: En blodprøve der anvendes til at undersøge blodet for bakterielle infektioner – også kaldet blodforgiftning (sepsis).

 

• Kolesteroltest: Undersøgelse af kolesterolen i blodet anbefales især til patienter, der har en forhøjet risiko for at udvikle kardiovaskulære sygdomme. Man må typisk ikke spise 12 timer inden selve blodprøven (kolesteroltesten) tages.

 

• Leverfunktionstest: Denne blodprøve anvendes til at undersøge for bestemte sygdomme og tilstande i leveren såsom hepatits (leverbetændelse) og cirrose (skrumpelever).

 

• Blodsukkermåling: Denne måling bruges til at diagnosticere diabetes og til at overvåge helbredstilstande hos diabetespatienter.

 

• Elektrolyttest: Denne test anvendes til at måle elektrolyt-niveauerne i blodet. Elektrolytter er centrale for ens væskebalance. Læs evt. mere om elektrolytter her

 

 

DNA-analyse

 

• Gentest: En blodprøve der anvendes når lægerne undersøger for specifikke genetiske mutationer, der kan være årsagen til en patients symptomer. Eksempler på tilstande og sygdomme der kan diagnosticeres vha. en gentest, kan være: cystisk fibrose, seglcelleanæmi eller hæmofili (blødersygdom).

 

• Kromosomanalyse: Denne blodprøve bruges når lægerne mistænker at en patients symptomer forårsages af et problem, der relaterer til generne. I forhold til en gentest er kromosomanalysen dog mere generel og anvendes, når lægerne ikke ved hvilket specifikt gen, der kan være årsagen til problemet.

 

• Genetisk screening: En blodprøve der anvendes når patienten ikke nogle har åbenlyse symptomer. Genetisk screening kan også anvendes, hvis en person har en forøget risiko for at udvikle en bestemt genetisk sygdom. Når man screener for en bestemt sygdom eller tilstand, sammenlignes generne for denne sygdom eller tilstand med de ukendte gener fra patienten.