Blodprocent

 

En blodprocent er det samme som blodets hæmoglobinkoncentration

(Klik på billedet for større version)

 

For supplerende information henvises til artiklen: lav blodprocent

 

 

Information

 

Betegnelserne blodprocent og hæmoglobinprocent er to lidt forældede betegnelser for procentdelen af blodlegemer, blodplader og hæmoglobin i blodet. I dag angiver man i stedet dette forhold i absolutte værdier – i f.eks. mmol/l (millimol per liter). Har man en hæmoglobinkoncentration på 9 mmol/l er det tilsvarende en blodprocent på 100.

 

Betegnelsen blodprocent bruges desuden om selve blodprøven, der tages med henblik på at undersøge og finde blodprocenten.

 

En blodprocent er en blodprøve, der foretages for at tælle de forskellige typer celler i blodet.

 

Der findes 3 forskellige typer celler i blodet:

 

• De røde blodlegemer, der indeholder hæmoglobin og transporterer ilt rundt i kroppen. Disse blodlegemer fjerner desuden affaldsstoffer fra kroppens væv. De røde blodlegemer måles i millioner pr. kubikmilimeter (mil/uL) blod.

 

• De hvide blodlegemer, der bekæmper infektioner og måles i tusinder pr. kubikmililiter (K/uL) blod. Hvide blodlegemer kaldes også leukocytter.Læs mere om hvide blodlegemer her

 

 

• Blodpladerne, der hjælper til at stoppe blødninger og måles i tusinder pr. kubikmilimeter (m/uL) blod. Blodplader kaldes også trombocytter.Læs mere om blodplader her

 

 

En blodprocent er en blodprøve, som:

 

• Måler hæmoglobinen
• Tæller de hvide blodlegemer
• Tæller de røde blodlegemer
• Tæller blodpladerne.

 

Desuden kan man ved en blodprocent udlede den såkaldte hæmatokritværdi, som er volumenprocenten af røde blodlegemer i blodet – dvs. procentdelen af røde blodlegemer i forhold til kroppens totale blodmængde.

 

 

Hvorfor måles blodprocenten?

 

En korrekt afbalancering af de 3 bestanddele i blodet (de hvide- og røde blodlegemer samt blodpladerne [blodprocenten]) er essentiel for at kroppen kan fungere optimalt.

 

Hvis niveauet af disse bestanddele (blodprocenten) bliver for lavt, kan det være skadeligt for kroppen.

 

Hvis blodprocenten er unormal, kan det være nødvendigt at indsprøjte blod eller blodplader eller anvende vækstfaktorer for at genetablere de normale niveauer.

Det kan desuden være nødvendigt at udsætte eller ændre behandling til fordel for korrektion af niveauerne i blodet.

 

Blodprocenten måles normalt ved rutinemæssige helbredsundersøgelser samt diagnosticering af specifikke sygdomme eller tilstande som f.eks. anæmi.

 

Endvidere anvendes blodprocenten periodisk ved behandling af sygdomme – som f.eks. i forbindelse med overvågelse af:

 

• Behandlingsforløbet som proces
• Patientens helbredsmæssige tilstand
• Medicinsk behandling m.fl.

 

Der findes mange helbredsmæssige tilstande, der kan påvirke blodprocenten. Nogle af disse kræver behandling, hvor andre forsvinder af sig selv.

Ud fra et helbredsmæssigt synspunkt, er det vigtigt at kunne udelukke alvorlige sygdomme og tilstande – netop vha. en blodprocent.

 

Kræftsygdommene (cancer) er et eksempel på en sygdomsgruppe, der har indflydelse på blodprocenten. Desuden kan behandlingsmulighederne for kræft (såsom strålebehandling og kemoterapi) resultere i et fald i blodprocent.

 

Typisk måles blodprocenten, hvis en patient oplever symptomer som f.eks.:

 

• Træthed
• Svaghed

 

eller har en eller flere af følgende tilstande:

 

• En infektion
• En inflammation
• Blødninger
• Blå mærker

 

Herved kan blodprocenten anvendes til at diagnosticere årsagen til sygdommen eller tilstanden.

 

 

Andre betegnelser

 

Der findes en række andre betegnelser for en blodprocent:

 

• Et fuldstændigt blodbillede
• Et fuldt blodbillede
• Celletælling
• Hæmoglobin
• Hæmaglobinprocent (-tal, -niveau m.fl.)

 

De engelske betegnelser for et blodbillede inkluderer:

 

• Complete blod count (CBC)
• Full blood count (FBC)
• Full blod exam (FBE)
• Blood panel
• Haemaglobin percentage
• Blood count