Blod i urinen (hæmaturi)

 

For supplerende information henvises til artiklerne: leukocytter i urin, blod i afføring

 

 

 

Generelt om blod i urin

 

 

Mikroskopisk hæmaturi opdages eller findes, når lægen tester patientens urin. Uanset om man har den ene eller anden type blod i urinen, handler det om at finde årsagen til blødningen.

 

Behandling af blod i urinen går ud på at finde den underliggende årsag til blødningen. Blod i urin, der stammer fra fysiske anstrengelser, går almindeligvis væk af sig selv i løbet af en eller to dage. Andre årsager skal derimod næsten altid behandles. Hvis man er i tvivl om hvorfor man har blod i urinen, eller hvis det bekymre en bør man gå til lægen, endnu mere, hvis man ser blod i urinen flere gange.

 

 

Symptomer

 

Det synlige symptom på blod i urinen er, at urinen farves lyserød, rød eller lysebrun – dette er resultatet af tilstedeværelsen af røde blodlegemer i urinen. Det kræver kun en meget lille mængde blod at farve urin rødt. Blødningen i sig selv er almindeligvis ikke smertefuld.

 

Hvis man samtidig har blodpropper urinen, kan det dog være særdeles smertefuldt. I de fleste tilfælde forekommer blodig urin dog uden andre symptomer.

 

Der er normalt ingen særlige symptomer forbundet med mikroskopisk hæmaturi (blod i urinen, der udelukkende kan ses under et mikroskop).

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Selvom de fleste tilfælde af blod i urinen ikke er alvorlige eller tegn på en decideret sygdom eller tilstand, er det vigtigt, at man opsøger læge, hver gang man oplever blod i urinen.

 

Husk på at nogle medicintyper (typisk afføringsmidler), fødevarer (f.eks. roer, rabarber og bær) kan farve urinen rød. En ændring i urinfarve forårsaget af narkotika, fødevarer eller fysiske anstrengelser forsvinder normalt af sig selv inden for et par dage.

 

Det er dog svært at selv-diagnosticere sig, når man opdager blod i sin urin. Derfor anbefales det, at man opsøger læge hver gang.

 

 

Årsager til blod i urinen

 

Urinvejssystemet består af blæren, nyrerne, urinlederne og urinrøret.

 

Nyrerne fjerner affald og overskydende væske fra blodet, og forvandler (konverterer) det til urin. Urinen flyder herefter gennem to hule rør (urinlederne) – et fra hver nyre – til urinblæren, hvor urinen opbevares, til den kan udskilles via urinrøret ved vandladning.

 

Når man har blod i urinen, vil nyrerne (eller andre dele af urinvejssystemet) lade blodlegemer lække ind i urinen. Der kan være forskellige årsager forbundet til denne lækage:

 

• Urinvejsinfektioner: Urinvejsinfektioner er særligt hyppigt forekommende hos kvinder, på trods af at mænd også kan få dem. Urinvejsinfektioner kan opstå, når bakterier trænger ind i kroppen via urinrøret, og begynder at formere sig i urinblæren. Infektionerne kan indimellem opstå efter seksuel aktivitet. Symptomerne kan være en vedvarende trang til at urinere, smerter og en brændende fornemmelse ved vandladning samt urin der har en kraftig lugt. For nogle mennesker – især ældre – kan det eneste symptom på urinvejsinfektion være mikroskopisk hæmaturi.Læs evt. artiklen: urinvejsinfektion

 

• Nyreinfektioner: Nyreinfektioner (pyelobnefritis) vil ofte medføre blod i urin, og kan opstå, når bakterier trænger ind i nyrerne fra blodstrømmen, eller bevæger sig fra urinlederne op i nyren/nyrerne. Symptomerne minder ofte om dem, der ses ved infektioner i urinblæren, selvom nyreinfektioner er mere tilbøjelige til at forårsage feber og sidesmerter.

 

• En blære- eller nyresten: Mineralerne der er koncentrerede i urinen, kan i nogle tilfælde danne krystaller på væggene i nyrerne eller urinblæren. Med tiden kan krystallerne blive til små hårde sten. Disse sten er almindeligvis ikke forbundet med nogle smerter, og man er normalt ikke klar over, at man har dem, medmindre de blokerer, eller flyttes rundt. I disse tilfælde er man ikke tvivl om, at man har dem – især nyresten kan forårsage udtalte smertern. Blære- og nyresten kan medføre begge (de 2) typer blod i urinen.

 

• Forstørret prostata: Prostatakirtlen – der ligger lige under blæren, og omgiver den øverste del af urinrøret – begynder ofte at vokse, når mænd bliver midaldrende. Når prostatakirtlen forstørres komprimeres (trykkes) urinrøret, hvorved uringennemløbet delvist blokeres. Symptomerne på en forstørret prostata (benign prostata hyperplasi) indebærer vandladningsbesvær, et presserende eller vedvarende behov for at urinene og enten mikroskopisk eller brutto hæmaturi. Infektion i prostata kan også medføre blod i urinen.

 

• Nyresygdom: Mikroskopiske blødninger i urinen er et almindeligt symptom på glomerulonefritis, som forårsager inflammation i nyrernes filtreringssystem. Glomerulonefritis kan være en del af en systemisk sygdom – som diabetes – eller den kan forekomme af sig selv. Den kan udløses af bakterielle- og virale infektioner, blodkarsygdomme (vaskulitis) eller immunproblemer som f.eks. IgA nefropati, som rammer de små kapillærer, der filtrerer blod i nyrerne (glomeruli).

 

• Kræft: Synligt blod i urin kan være et symptom på fremskreden kræft (cancer) i nyrerne, urinblæren eller prostata. Uheldigvis har man i reglen ikke disse symptomer i de tidlige stadier, hvor kræften er mere modtagelig overfor behandling.

 

• Nedarvede tilstande: Sejlcelleanæmi – kronisk mangel på røde blodlegemer – kan være årsagen til blod i urin (både mikroskopisk- og brutto hæmaturi). Alport syndrom, som påvirker filtreringsmembranerne i glomeruli i nyrerne, kan også være årsagen til, at blod i urin optræder.

 

• Medicin: Almindelig medicin der kan medføre synligt blod i urinen, kan være: Aspirin, pencilin, blodfortyndende midler og anti-cancer-medicinen cyclophosphamid (Cytoxan).

 

• Fysisk overbelastning: Det er ikke helt klart for lægevidenskaben, hvorfor fysiske anstrengelser kan medføre blod i urinen. Man mener, at blod i urinen i denne forbindelse kan skyldes: Skader eller tryk på urinblæren, dehydrering eller nedbrydelse af røde blodceller, der forekommer ved vedvarende aerobe (ilt skal være tilstede) øvelser. Løbere rammes oftest – selvom alle sportsfolk kan opleve at have blod i urin efter intens træning.

 

 

Behandling

 

Der findes ingen specifik behandling for blod i urinen. En læge eller behandler vil i stedet fokusere på den underliggende årsag til blodet i urinen.

 

Afhængig af den underliggende årsag kan lægen udføre følgende former for behandling:

 

• Urinvejsinfektioner: Antibiotika er standard-behandlingen ved urinvejsinfektioner. Symptomerne (ikke kun blod i urin) mindskes eller forsvinder helt et par dage efter, man påbegynder behandlingen. Tilbagevendende infektioner vil dog typisk kræve flere eller længerevarende perioder, hvor indtag af anibiotika er nødvendigt.

 

• Nyresten: Man kan nogle gange udskille en nyresten fra kroppen ved blot at drikke rigeligt med vand og forblive aktiv. Tal med din læge om, hvor meget væske du bør indtage. Hvis dette ikke virker, vil lægen almindeligvis gribe til lidt mere invasive metoder. Disse kan f.eks. være at anvende chok-bølger mhp. at ødelægge stenen (lithotripsi) og i nogle tilfælde operation (for at fjerne stenen).

 

• Forstørret prostata: Behandling af forstørret prostata handler om, at reducere (mindske) symptomerne og genetablere den almindelige funktion i urinvejssystemet. Alle behandlingsmulighederne er effektive – dog med hver deres ulempe. Medicin prøves almindeligvis først, og virker for de fleste mænd. Når ikke medicinen virker, anvendes behandlingsmetoder, der er minimalt invasive som f.eks. varme, laserbehandling eller lydbølger for at ødelægge det overflødige væv i prostata.

 

• Nedarvede tilstande: Behandlinger for nedarvede tilstande der kan påvirke nyrerne, varierer meget. Benign familiær hæmaturi f.eks. kræver almindeligvis ingen behandling, hvor patienter der har Alport syndrom, muligvis skal behandles vha. dialyse – en kunstig metode til fjernelse af affaldsstoffer fra blodet, så nyrerne ikke længere behøver at gøre dette. Sejlcelleanæmi behandles med medicin, blodtransfusioner eller i bedste fald en knoglemarvstransplantation.