Blærekræft

 

 

Her ses kræftvæv i en vævsprøve (biopsi) udtaget fra blæren hos en patient med blærekræft (ved en histopatologisk undersøgelse)

(Klik på billedet for større version)

 

 

 

 

Generelt om blærekræft

 

Blærekræft er en sygdom, der kan opstå i forskellige dele af blæren og udvikle sig i forskellige stadier. Det er især ældre mænd der får sygdommen og i Danmark rammes omkring 1800 personer årligt. Omkring 75% af alle patienter mænd.

 

Kræft i blæren kan udløses af forskellige årsager. Man mener, at den primære årsager er tobaksrygning – men også faktorer såsom genetik, kost, fysisk inaktivitet og særligt kemikalier har indflydelse på kræftsygdommen.

 

Kemikalierne har især en betydning, hvis man udsættes for dem dagligt (f.eks. i forbindelse med arbejde). Dette betyder, at mennesker beskæftiget i bestemte erhverv har en øget risiko for blærekræft. Dette inkluderer fag, hvor der indgår fremstilling af:

 

• Aluminium
• Auramin
• Skotøj (inkl. reparation af skotøj)
• Gas ud fra kul
• Koks
• Mangenta (farvestof)

 

Herudover har mennesker i følgende fag også forhøjet risiko for udvikling af kræft i blæren:

 

• Frisører
• Malere
• Råoliedestillation
• Gummiproduktion

 

Symptomer

 

Blod i urinen (hæmaturi) er et meget karakteristisk symptom på blærekræft. Blodet er ikke nødvendigvis synligt – ofte vil urinen blot være mørkegul, brunlig eller let rødlig. Tilstedeværelsen af blod i urinen kan dog altid afsløres vha. en mikroskopisk undersøgelse af en urinprøve.

 

Andre typiske symptomer på kræft i blæren kan være:

 

• Hyppig vandladning eller smerter ved vandladning
• Urinvejsinfektioner (evt. tilbagevendende)
• Smerter i maveregionen
• Smerter i ryggen

 

Hvis du oplever et eller flere af ovenstående symptomer – eller andre symptomer der bekymrer dig – bør du opsøge læge.

 

 

Årsager til blærekræft

 

Den underliggende årsag til blærekræft er ikke altid åbenlys. Man mener, at blærekræft har en sammenhæng med rygning, genetik, kost, stråling, eksponering for kemikalier og muligvis også parasitter.

 

• Rygning: Tobaksrygning er den største risikofaktor for blærekræft. Risikoen for at udvikle kræft i blæren er dobbelt så høj hos rygere i forhold til ikke–rygere

 

• Eksponering for kemikalier: Mennesker der ofte er i kontakt med visse kemikalier (typisk i forbindelse med deres arbejde) har en forhøjet risiko for udvikling af blærekræft i forhold til den øvrige befolkning. Kemikalierne inkluderer bl.a. arsen, stenkulstjære, beg og mineralolie

 

• Kost: Mennesker hvis kost inkluderer større mængder af stegt kød og animalske fedt, har højere risiko end andre for at få blærekræft

 

Herudover mener man, at visse parasitter samt en urt kaldet Aristolochia fangchi muligvis kan fremkalde blærekræft. Fælles for alle ovenstående årsager (risikofaktorer) er, at de kan undgås. Nedenfor findes en oversigt over de risikofaktorer, der ikke kan undgås eller ændres på.

 

Risikofaktorer

 

Følgende faktorer øger risikoen for udvikling af kræft i blæren:

 

• Alder: Jo ældre man er, jo større er risikoen for blærekræft. Derfor bør man også gå mere til tjek af sygdomme som blærekræft med alderen

 

• Køn: Mænd har 3 gange så høj risiko for udvikling af blærekræft som kvinder

 

• Race: Hvide mennesker har den højeste forekomst af blærekræft blandt alle etniciteter

 

• Genetik: Hvis et eller flere af dine familiemedlemmer har eller har haft blærekræft øger dette din risiko for samme

 

• Tidligere tilfælde af blærekræft: Hvis man tidligere har haft blærekræft, er sandsynligheden for, at man påny får sygdommen højere. Derfor er de tjek man bliver indkaldt til som tidligere blærekræftpatient enormt vigtige at møde op til

 

• Tidligere behandling af kræft: Behandling med midlet Cyclophosphamid (mod kræftsygdomme) kan paradoksalt nok øge risikoen for kræft i blæren. Den øgede risiko gælder desuden også patienter, der har gennemgået strålebehandling i bækkenet.

 

• Inflammation af blæren: Hvis blæren hyppigt irriteres (pga. f.eks. blæresten eller blærebetændelse) kan dette øge risikoen for blærekræft

 

• Medfødte defekter: Nogle mennesker fødes med defekter i blæren, der kan øge sandsynligheden for gentagende infektioner, hvilket forhøjer risikoen for blærekræft

 

Typer af blærekræft

 

Der findes flere forskellige typer blærekræft, som navngives alt efter hvor kræften opstår:

 

• Uroteliale karcinomer: Kræft der opstår i blærens slimhinde og udgør omkring 95% af alle tilfælde af blærekræft i Danmark. De resterende 5% af tilfældene udgøres af nedenstående kræfttyper

• Planocellulære karcinomer: Blærekræft der opstår i de såkaldte overfladeceller i blærens slimhinde

• Adenokarcinomer: Blærekræft der opstår i kirtelceller

• Mesenkymale tumorer: Blærekræft der opstår i celler fra fosterlivet

 

 

Diagnosticering

 

Undersøgelser for blærekræft kan inkludere:

 

• Cystoskopi (kikkertundersøgelse af blæren)
• Biopsi (udtagelse af vævsprøve fra blæren)
• Urincytologi (urinprøve)
• Billedeundersøgelser (røntgenundersøgelse eller CT scanning)

 

Hvis det viser sig, at man har blærekræft, kan følgende undersøgelser anvendes til at vurdere omfanget – eller stadiet – af kræften:

 

• CT scanning
• MR scanning
• Knoglescanning
• Røntgenundersøgelse

 

 

Behandling

 

Behandlingsmulighederne for blærekræft afhænger af flere faktorer – inklusiv følgende:

 

• Blærekræftens type
• Hvilket stadie blærekræften befinder sig i
• Patientens overordnede helbredsmæssige tilstand

 

Mulighederne for behandling kan være følgende:

 

• Operation (flere forskellige slags)
• Immunterapi
• Kemoterapi
• Strålebehandling

 

 

Undgå kræft i blæren

 

Selvom der ikke findes nogle specifikke handlinger eller tiltag, der kan garantere at man undgår eller forebygger blærekræft, er der forskellige forholdsregler og råd, der kan mindske risikoen – inklusiv:

 

• Ikke at ryge (tobaksrygning er den primære årsag til udvikling af kræft i blæren, ligesom det er blandt de primære årsager til en række andre kræftsygdomme)

• Undgå kontakt med kemikalier (især arbejdsmæssigt, men ligeledes med kemikalier i hjemmet)

• Drik rent vand hele gennem hele dagen (det fortynder og fjerner giftige stoffer fra blæren, hvilket kan mindske risikoen for blærekræft)

• Spis varierede frugter og grøntsager (kan bidrage med antioxidanter, der kan mindske risikoen for kræft)

 

Nogle forskere mener desuden at mælk kan have en forebyggende eller beskyttende effekt i forhold til kræft i blæren. Denne teori er dog ikke videnskabeligt bevist og man bør derfor ikke ændre sine kostvaner på baggrund heraf. Derimod bør man søge at følge kostrådende, som generelt er en vej til sygdomsforebyggende kost.