Blå mærker efter et biluheld
(Klik på billedet for større version)
Om blå mærker
For supplerende information om blå mærker henvises til artiklen: blodansamlinger
Til behandling af blå mærker anbefales følgende produkter:
Hvad er blå mærker?
Blå mærker kaldes også blodudtrædning og forekommer, når blodkar går i stykker og skaber en masse små røde prikker i huden (petekkier). Blod kan også samle sig i større flade områder (purpura) eller i meget store plamager (ekkymose).
Blå mærker opstår, når små blodkar går i stykker og lækker deres indhold ud i det bløde væv under huden.
Læs evt. artiklen: blodsprængninger
Bortset fra blå mærker som skader, er hudblødninger eller blødninger i slimhinderne et klart tegn på, at der er noget galt. I så fald bør blodudtrædningerne altid undersøges af en læge.
Rødmen eller rødlighed i huden (erythema) må ikke forveksles med blå mærker. Man kan se forskel på de to ved, at hudblødninger ikke bliver blege, når man trykker på dem. Rødmen/rødlighed blegner når man trykker derpå – efterfølgende vender den røde farve tilbage.
Følgende karakteristika kendetegner blå mærker:
- De hovedsaglige tegn på blå mærker er hævelser, smerter og misfarvning af huden.
- Huden starter med at være lyserød og muligvis meget øm, når man rører ved området.
- Det er ofte vanskeligt at bruge musklen, hvor det blå mærke er opstået: F.eks. er det svært at løbe og gå, hvis man har et blåt mærke på låret.
- Før eller siden skifter mærket farve fra lyserødt til blåt eller sort. Hernæst skifter farven til gullig-grønlig, og til sidst får huden sin almindelige farve tilbage.
Årsager
Blå mærker kan opstå som følge af:
Skader
Der findes 3 typer blå mærker som følge af skader:
- Subkutan(e) – under huden
- Intramuskulær(e) – i den underliggende muskel
- Periosteal(e) – på knoglen
Blå mærker kan vare fra få dage til flere måneder, hvor blå mærker på knoglerne er de mest alvorlige, langvarige og smertefulde.
Sygdomme, tilstande og medicin
Der kan være mange årsager til blå mærker som symptomer:
- Allergiske reaktioner
- Autoimmune sygdomme/forstyrrelser
- Virusinfektioner
- Sygdomme der påvirker blodets koagulation
- Trombocytopeni (nedsat antal blodplader)
- Medicinsk behandling; stråling og kemoterapi inklusive
- Trombocythæmmende medicin
- Fødsel (petekkier hos den nyfødte)
- Aldring af huden (ekkymose)
- Idiopatisk trombocytopenisk purpura (petekkier og ekkymose)
- Henoch-Schönlein purpura (purpura)
- Leukæmi (purpura og ekkymose)
- Sepsis (blodforgiftning)(purpura, petekkier og ekkymose)
- Medicin, herunder:
- Antikoagulanter (ekkymose)
- Aspirin (al smertestillende medicin indeholdende acetylsalicylsyre)( ekkymose)
- Steroider (ekkymose)
Er man sund og rask vil et blåt mærke nærmere være tegn på, at man har slået området hvor mærket er opstået. Eksempelvis ved at gå ind i noget, vælte på cykel eller andre muligheder for at få et slag. Såfremt der blot er tale om et blot mærke er det intet alvorligt som behøver lægehjælp. Det vil det til gengæld ofte være, hvis årsagen er ovenstående sygdomme. Dermed er det altså de blå mærker der kommer uden at man kan genkende årsagen som man skal holde øje med og søge læge for.
Hvis man tager blodfortyndende medicin, er man mere tilbøjelig til at få blå mærker. Der er flere typer medicin, der er blodfortyndende end man umiddelbart skulle tro: f.eks. er hovedpinepiller (de indeholder acetylsalicylsyre) med til at mindske blodet evne til at koagulere (når blodet størkner).
Forholdsregler
Der er relativt få forholdsregler for blå mærker. Men de få, der findes, bør man overholdem. Ofte vil det blå mærke gå i sig selv igen, særligt hvis det er kommet som et slag:
- Prøv ikke på at dræne blå mærker for blod med en nål el.lign. (stik heller ikke hul i mærket).
- Undlad at fortsætte med at løbe, lege eller på anden vis anvende det område af kroppen, hvor det blå mærke befinder sig.
- Ignorér ikke blå mærker og de dertilhørende smerter og hævelser.
Behandling og forebyggelse af blå mærker
Hjemmepleje: Beskyt aldrende hud. Undgå slag, skader, rifter osv. Hvis man reagerer på medicin, bør man spørge sin læge, om man kan stoppe eller udskifte medicinen.
Kontakt din læge, hvis:
-
-
- Du får pludselige blå mærker uden grund (OBS: Skader på f.eks. skinneben, hvor man kommer til at slå benet ind mod f.eks. en sengekant, registrerer man ikke altid – dette kan være tilfældet – så gå ikke i panik).
- Du får uforklarlige blå mærker, der ikke forsvinder af sig selv.
-
Anbefalede produkter
Til behandling af blå mærker anbefales følgende produkter:
Kilder og relevante eksterne links
- Blå mærker er blodansamlinger i det bløde væv under huden, der opstår som følge af sprængninger af mindre blodkar.
- Afhængig af alvorsgraden aftager blodudtrædningen gradvis og forsvinder typisk i løbet af en uges tid.
- I de fleste tilfælde opstår blå mærker pga. skader - f.eks. slag eller stød. De kan dog også skyldes lidelser eller tilstande. Se oversigten over typiske årsager til blå mærker her.