Binyrebarkhormon (kortikosteroider)

 

 

På billedet ses en inhalator til behandling af pludselige astmaanfald – binyrebarkhormoner er et af de aktive stoffer, der anvendes heri

 

 

For supplerende information henvises til artiklen: bivirkninger ved brug af binyrebarkhormon

 

 

 

Generel information

 

Binyrebarkhormon kaldes også kortikosteroider og er en type steroidhormoner, der produceres og frigives i binyrebarken.

 

Binyrebarkhormon blev anvendt for første gang i 1948 i USA, hvor man troede, at man havde fundet et “mirakel-stof”.

 

Over årene er behandling med binyrebarkhormon blevet meget udbredt, hvilket har medført, at de potentielle bivirkninger er kommet frem i lyset.

 

Det er især længerevarende behandling – især med højere doseringer – der udløser bivirkninger.

 

Binyrebarkhormon er en kraftig medicin, der kan have uvurderlige effekter i behandlingen af en lang række sygdomme – men behandlingen skal følge bestemte retningslinier.

 

For at behandlingen kan forløbe optimalt, er det er vigtigt at forstå, hvordan binyrebarkhormoner virker, og hvordan man tager dem på en sikker måde.

 

 

Hvad er binyrebarkhormon?

 

Binyrebarkhormon er et stof, der produceres i binyrebarken, som er den ydre del af binyrerne. Binyrebarkhormon er i tæt relation til hormonet kortisol, der ligeledes produceres i binyrebarken.

 

Kortisols rolle

 

Kortisol spiller en vigtig rolle i forbindelse med kontrol af balancen af salt og vand i kroppen samt i reguleringen af fedtstoffernes, kulhydraternes og proteinernes metabolisme.

 

Når kroppen bliver stresset (belastes), udløser hypofysen et hormon kaldet adrenokortikotropt hormon, som stimulerer binyrerne til at producere kortisol. Denne ekstra kortisol bevirker, at kroppen kan håndtere de forskellige former for stress som f.eks. infektion, traumer (f.eks. slag eller stød), operation eller følelsesmæssige problemer.

Når den stressfulde situation er overstået, vender hormonproduktionen tilbage til sin normale tilstand.

 

 

Virkning

 

Binyrebarkhormon påvirker immunforsvaret ved, at de blokerer for produktionen af bestemte substanser, der udløser allergiske og inflammatioriske reaktioner som f.eks. prostaglandiner (en type signalstoffer).

 

Binyrebarkhormon hindrer også de hvide blodlegemers funktion, som primært er at ødelægge fremmede organismer og hjælpe til et korrekt fungerende immunforsvar. Forstyrrelsen af de hvide blodlegemer medfører en øget modtagelighed over for infektioner som bivirkning.

 

 

Hvilke tilstande kan behandles?

 

Binyrebarkhormon anvendes i behandlingen af mange forskellige sygdomme og helbredsmæssige tilstande. De anvendes også til at kontrollere inflammation i led og organer som f.eks.:

 

• Leddegigt (reumatoid arthritis)
• Lupus
• Frossen skulder
• Ankyloserende spondylitis
• Børnegigt/børneleddegift (juvenil idiopatisk arthritis)
• Irriteret tyktarm (IBS – colon irritabile)
• Dermatomyositis
• Polymyositis
• Blandet bindevævssygdom (MCTD)
• Bechets sygdom
• Muskelgigt/polymyalgi (polymyalgia rheumatica)
• Sklerodermi (systemisk sklerose)
• Temporal arteritis (også kaldet kæmpecellearteritis)
• Vaskulitis (karbetændelse)

 

Ved behandling af slidgigt kan binyrebarkhormon anvendes via lokal injektion i det ramte led – men almindeligvis bruges binyrebarkhormon ikke til længevarende behandling af slidgigt.

 

 

Hvordan gives binyrebarkhormon?

 

Binyrebarkhormon er meget alsidigt i måden, hvorpå det gives til patienten. Binyrebarkhormon kan gives:

 

• Oralt
• Via injektion (indsprøjtning) i en blodåre eller i en muskel
• Via injektion direkte i de inflammerede led
• Topisk (direkte lokal påførsel på huden)

 

Binyrebarkhormon kan også anvendes i:

 

• Øjenprodukter (som f.eks. øjendråber til behandling af diverse tilstande i øjnene)
• Inhalatorer (til astma eller bronkiale sygdomme)
• Nasalse dråber og sprays (til behandling af diverse nasale problemer)
• Topiske cremer, salver etc. (til forskellige hudproblemer)

 

Binyrebarkhormoner kan anvendes sammen med andre medikamenter, og er receptpligtige ved både kort- og langvarigt brug.

 

 

Kortvarig vs. langvarig behandling

 

Kortvarig behandling med binyrebarkhormon indebærer som regel en moderat dosering, som mindskes eller nedtrappes over en eller to uger. Formålet er at opnå en hurtig lindring og forbedring af symptomerne.

 

Langvarig behandling med binyrebarkhormon forbeholdes almindeligvis alvorlige tilfælde af leddegigt eller relaterede sygdomme. Binyrebarkhormonerne skal her indtages dagligt over flere måneder eller år.

 

Høje doseringer af binyrebarkhormon gives lejlighedsvist i forbindelse med de mest sjældne og alvorlige tilfælde af inflammatoriske sygdomme. En høj dosering betragtes som værende ca. 1 milligram pr. kilogram kropsvægt eller ca. 60 milligram pr. dag, som gives i opdelte doseringer. I disse tilfælde skal nedtrapning foregå så hurtigt som muligt.

 

Den lavest mulige dosering af binyrebarkhormon – der fortsat har en lindrende effekt – gives altid for at undgå de værste bivirkninger.

 

 

Hvordan stopper man brugen af binyrebarkhormon?

 

Indtaget af binyrebarkhormon skal altid gradvist mindskes (nedtrappes), således at binyrerne har mulighed for, at vende tilbage til deres naturlige hormonproduktion.

Hvis man stopper indtagelsen af binyrebarkhormon for hurtigt eller brat, kan det resultere i såkaldt binyrebarkinsufficens, der er en livstruende tilstand, der skyldes mangel på kortisol.

 

I tilfælde hvor binyrebarkhormoner har været taget i små doser over en længere periode, kan nedtrapningen vare flere måneder eller år. Nedjusteringen af doseringen af binyrebarkhormon afhænger af varigheden af behandlingen samt størrelsen af doseringen under samme.

 

En anden komplikation der kan opstå i forbindelse med nedtrapning og afvænning af binyrebarkhormon, er den såkaldte rebound-effekt. Denne tilstand er kroppens reaktion på fjernelse af binyrebarkhormonet.

 

Rebound-effekt kan resultere i feber, muskelsmerter og ledsmerter, hvilket kan gøre det svært for lægen, at vide om symptomerne skyldes et tilbagefald i den oprindelige, underliggende sygdom eller rebound-effekten.

 

Behandling med binyrebarkhormon skal ske i samarbejde med en læge, der kan gøre en klogere på bivirkninger og på hvordan man kommer ud af behandling med binyrebarkhormon. Før man starter behandling med binyrebarkhormon er det vigtigt at have en snak med ens læge om hvis man lider af sygdomme – det kan påvirke vurderingen af hvor oplagt et middel det er til behandling samt hvilken dosering man bør få det i.

 

Er man gravid bør man på ingen måde tage binyrebarkhormon inden man har været i dialog med sin læge herom.