Ballonudvidelse

 

 

Her ses et kateter til ballonudvidelse

(Klik på billedet for større version)

 

 

 

Hvad er en ballonudvidelse?

 

Ballonudvidelse (eng. coronary angioplasty) kaldes på fagsprog perkunatan koronar intervention – et kirurgisk indgreb, hvor man åbner forsnævrede kranspulsårer i hjertet. Ballonudvidelse kan dog også anvendes andre steder i kroppen. Selve operationen består i, at man midlertidigt indfører og oppuster en lille ballon, dér hvor pulsåren er forsnævret – herved udvides pulsåren.

 

En ballonudvidelse kan forbedre nogle af symptomerne forbundet med åreforsnævring i hjertets kranspulsårer som f.eks. brystsmerter og stakåndethed.

 

Ballonudvidelser kan også anvendes i forbindelse med blodpropper i hjertet (akut myokardieinfarkt) til hurtigt at åbne en blokeret pulsåre og mindske skaden på hjertet.

 

 

Ballonudvidelser og stents

 

Ballonudvidelser kombineres ofte med placeringen af en lille metal spole kaldet en stent i den forsnævrede pulsåre for at holde denne åben og mindske sandsynligheden for, at den forsnævres igen (restenose).

 

Nogle stents er beklædt med medicin for at holde pulsåren åben (medicinske stents fra engelsk drug-eluting stents) og andre er ikke beklædte (fra engelsk bare-metal stents).

 

 

Hvorfor udføres indgrebet?

 

En ballonudvidelse anvendes først og fremmest i behandlingen af en hjertesygdom kaldet atherosklerose eller arteriosklerose (åreforsnævring). Disse udtryk refererer til den langsomme ophobelse af fedt i blodårerne i hjertet.

 

Når medicin eller livsstilsændringer ikke er tilstrækkelige til at forbedre hjertets sundhedsmæssige tilstand, kan en ballonudvidelse tages i brug. Hvis du får en blodprop i hjertet, hjertekrampe (angina pectoris) eller andre symptomer, kan lægen ligeledes anbefale ballonudvidelse som behandling.

 

Ballonudvidelser egner sig ikke til alle patienter. Patienter frarådes en ballonudvidelse, hvis:

 

• hovedpulsåren der forsyner venstre side af hjertet forsnævres eller
• hjertemusklen er for svag eller
• du har syge blodkar

 

Som alternativ kan lægen anbefale en koronararterie bypassoperation. Ved denne operation “bypasser” (omgår) man den forsnævrede del af pulsåren vha. en blodåre andensteds fra i kroppen.

 

Beslutningen om hvorvidt en ballonudvidelse eller en koronararterie bypassoperation skal anvendes, afhænger af omfanget af din hjertesygdom, samt din overordnende helbredstilstand.

 

 

Risikofaktorer

 

Selvom en ballonudvidelse ikke er et specielt invasivt ingreb, er der – som ved alle operationer – stadig nogle risikofaktorer. De mest almindelige er:

 

• Genforsnævring af pulsåren (restenose): En af de store ulemper ved ballonudvidelser er risikoen for, at pulsåren inden for et par måneder efter operationen, forsnævres igen. Ved ballonudvidelse alene – uden indførelse af stent – er sandsynligheden for genforsnævring 30-40%. Stents blev i sin tid udviklet for at mindske forekomsten af restenose ved ballonudvidelser. Den originale bare-metal stent mindsker sandsynligheden for restenose til under 20%, og den medicinske stent til under 10%.

 

• Blodpropper: Blopropper kan dannes i stents allerede et par uger efter ballonudvidelsen. Det er derfor meget vigtigt, at patienten tager sin medicin som foreskrevet (herved mindskes sandsynligheden for at blopropper dannes). Blodpropper i hjertet er også en risikofaktor i perioden efter ballonudvidelsen.

 

• Blødning: Man kan opleve blødning på stedet i armen (operationssåret), hvor kateteret indførtes under ballonudvidelsen. Almindeligvis medfører dette kun et blåt mærke, men i nogle tilfælde forekommer alvorlig blødning, hvilket kan kræve en blodtransfusion eller kirurgiske indgreb.

 

Andre mere sjældne risikofaktorer forbundet med ballonudvidelser kan være:

 

• Blodpropper i hjertet: Under selve operationen kan blodpropper opstå – selvom større blodpropper er sjældne.

 

• Skader på en koronararterie: Der kan opstå brud på koronararterien under ballonudvidelsen, hvilket kan nødvendiggøre en bypassoperation.

 

• Nyreproblemer: Farvestoffet, der anvendes ved ballonudvidelserne og indførsel af stent, kan forårsage nyreskader – især hos patienter, der i forvejen har nedsat nyrefunktion. Der findes medicin til beskyttelse af denne type patienter.

 

• Slagtilfælde: Under en ballonudvidelse kan blodpropper dannes på kateteret, frigøre sig og finde vej til hjernen. Almindeligvis gives blodfortyndende medicin for at mindske denne risiko. Et slagtilfælde kan også opstå, når kateterne inføres via aorta.

 

• Unormale hjerterytmer: Hjertet kan irriteres under ballonudvidelsen og slå for hurtigt eller for langsomt. Problemerne med hjerterytmen er almindeligvis kortvarige, men i nogle tilfælde er medicin eller en midlertidig pacemaker nødvendig (se evt. artiklen uregelmæssig hjerterytme).

 

 

Resultaterne

 

For de fleste mennesker vil en ballonudvidelse forbedre blodgennemstrømningen væsentligt i den pågældende pulsåre mange år frem i tiden. Brystsmerterne burde mindskes, og man er som regel bedre i stand til at træne (motionere) og deltage i fysiske aktiviteter.

 

Hvis symptomerne – som f.eks. brystsmerter og stakåndethed eller andre symptomer du oplevede inden ballonudvidelsen – vender tilbage, bør du kontakte din læge. Hvis du har brystsmerter ved hvile, eller brystsmerter der ikke reagerer på nitroglycerin, skal du ringe 112 eller søge lægehjælp omgående.

 

Livsstilsændinger kan være med til at opretholde de gode resultater efter en ballonudvidelse:

 

• At stoppe med at ryge
• Sænke kolesterolniveauet
• Opretholde en sund kropsvægt
• At holde andre tilstande under kontrol som f.eks. diabetes og højt blodtryk
• Dyrke regelmæssig træning/motion

 

Man sænker blandt andet sit kolesteroltal ved at:

 

• Spise mindre animalsk fedt – dog er fedt fra fisk sundt.
• Få flere kostfibre
• Spise frugt og mange grøntsager
• Spise nødder
• Spise mindre sukker
• Dyrke motion og tabe sig hvis man er overvægtig

 

En succesfuld ballonudvidelse kan betyde, at du ikke skal gennemgå – den mere invasive – koronararterie bypassoperation. Ved sidstnævnte fjernes en pulsåre fra et andet sted i kroppen og sys ind i hjertets overflade mhp. at erstatte den forsnævrede pulsåre.

 

Rekonvalescensen i forbindelse med bypassoperationen er som regel længere og mere ubehagelig end ved ballonudvidelsen.

 

Hvis man har mange blokeringer eller forsnævringer i hovedpulsåren, nedsat hjertefunktion eller diabetes, kan lægen anbefale en bypassoperation fremfor ballonudvidelse med stent. Herudover kan der i nogle tilfælde være tekniske årsager til, at bypassoperationer egner sig bedre end ballonudvidelser.