Angstdæmpende medicin kan være en del af behandlingen af angst – men medicinen skal ikke udgøre selve behandlingen
Om angstdæmpende medicin
Følgende bøger anbefales til selvhjælp ved angst:
Klik her for at se flere bøger, der kan bruges til selvhjælp ved angst
For supplerende medicin henvises til artiklen: antidepressiv medicin
Generel information
Under professionel vejledning af en autoriseret behandler kan angstdæmpende medicin lindre nogle af symptomerne på angst – for at opnå langvarige resultater og kontinuerlig afhjælpning af angst er andre måder at behandle angst udover medicin dog nødvendig.
Dette skyldes primært, at medicin ikke kurerer den underliggende årsag og derfor (almindeligvis) ikke er en langsigtet løsning. Desuden er bivirkninger, sikkerhedsproblemer og risikoen for afhængighed alle negative faktorer, der følger med angstdæmpende medicin og derfor bør overvejes.
For at fastslå eller beslutte om angstdæmpende medicin er det rette for dig, er det vigtigt at du taler med din læge og vægter fordelene mod ulemperne. Når du har undersøgt dine muligheder – som bl.a. inkluderer terapi og ændringer i din livsstil – kan du tage en velovervejet beslutning på et korrekt grundlag.
Der findes mange forskellige typer medicin, der kan anvendes til at behandle eller dæmpe angst. Disse medicintyper kan være meget effektive, men skal ikke betragtes som hverken decideret behandling eller “mirakelkure”.
Angstdæmpende medicin kan forsyne patienten med en midlertidig lindring af symptomerne på den relevante angstlidelse – men medicinen behandler ikke den underliggende årsag til lidelsen.
Desuden skal man være klar over, at ophør af indtag af medicinen ikke altid er let; når man stopper med at tage angstdæmpende medicin, vender symptomerne på angst typisk tilbage med fuld styrke.
Det er i øvrigt vigtigt at være klar over risiciene ved angstdæmpende medicin; angstdæmpende medicin kan forårsage en lang række ubehagelige – og til tider farlige – bivirkninger.
Mange af disse medicintyper er også vandedannende og kan derfor gøre patienten fysisk afhængig, hvilket kan gøre det utroligt svært at stoppe med at tage medicinen.
I sidste ende kan angstdæmpende medicin være nyttigt, men det er ikke det rette valg af behandling for alle, og det er heller ikke den eneste behandlingsmulighed.
Alternative behandlingsmetoder
Der findes mange alternativer til angstdæmpende medicin, hvor kognitiv adfærdsterapi indtil nu er den mest udbredte, anerkendte og effektive alternative form for angstbehandling.
Læs evt. artiklen: kognitiv adfærdsterapi
For at komme angsten til livs én gang for alle er det desuden nødvendigt at foretage livsstilsændringer. Disse ændringer – der kan gøre en forskel på nivauet af angst – inkluderer:
- Regelmæssig motion. Motion udskiller blandt andet neurotransmitteren dopamin, som er helt central for følelsen af velvære og altså det modsatte af angst. Motion er videnskabeligt bevist som kilde til til at dæmpe angst.
- Tilstrækkelig søvn og en stabil døgnrytme. Særligt giver søvn i timerne mellem 22 og 24 et vigtigt bidrag til mental sundhed. Det er individuelt hvor meget søvn man har behov for, men generelt siger man, at 7-8 timer er tilstrækkeligt. Nogle vil have brug for 9 eller 10 timer.
- Bedre kost. Det er de senere år blevet kortlagt hvordan ens tarmes sundhed er helt centrale for ens psykiske velbefindende. Prøv derfor at inkluder fødevarer mod probiotiske bakterier, som kefir, yoghurt, fermenterede grøntsager eller miso. Spis derudover godt med frugt og grønt, og godt med fibre. En varieret kost med de næringsstoffer man har brug for bidrager til en psykiske såvel som fysiske sundhed.
Se evt. flere livsstilsændringer i artiklen: livsstil
Alternative behandlingsmuligheder kan i øvrigt være:
- Samtaleterapi
- Hypnoterapi
- Biofeedback
- Meditation
- Akupunktur
Den største fordel ved behandlingsmulighederne, der ikke inkluderer angstdæmpende medicin, er at de almindeligvis kan medføre langvarig lindring og bedring.
Hvis din angst er så omfattende og alvorlig, at den forstyrrer terapien, kan angstdæmpende medicin dog være et godt kortsigtet middel til at få symptomerne under kontrol. Når først angsten er i et håndterligt niveau, kan man forsætte med andre behandlingsformer.
Naturlægemidler der kan anvendes ved angst, kan købes her
- Angstdæmpende medicin kan ikke kurere den underliggende årsag til angst. Den kan dog dæmpe nogle af symptomerne.
- Normalt udgør angstdæmpende medicin ikke hele angstbehandlingen, men ordineres i kombination med psykoterapi.
- Da angstdæmpende medicin kun hehandler symptomerne og ofte medfører bivirkninger, anvendes medicinen typisk kun, hvis angsten er så omfattende, at den forstyrrer terapien.