Analkløe opstår altid i eller omkring endetarmen
Om analkløe
For supplerende information henvises til følgende artikler: Kløe i endetarmen, blødning fra endetarmen
Følgende produkter afhjælper effektivt analkløe:
Du kan se flere produkter, der kan anvendes mod analkløe her
Generel information
Analkløe er kløe omkring anus (anus er kanalen, der munder ud i rektum [endetamsåbningen]). Analkløe kan opstå i selve anus eller i den omgivende hud.
Analkløe er ofte meget intens og medfører i reglen en meget stærkt trang til at klø, hvilket kan være upassende, flovt og ubehageligt.
Analkløe kaldes også pruritus ani (fra latin), og kan have mange årsager. Herudover er der en række faktorer, som kan medvirke til, at analkløen forværres – som f.eks. at sidde ned, svede, gå med undertøj lavet af bestemte textiler osv.
De fleste mennesker har analkløe en gang i mellem, så det er ikke et unormalt problem, og man bør ikke være genert eller tilbageholdende overfor sin læge omkring tilstanden. Vha. korrekt behandling og hjemmepleje kan de fleste mennesker komme analkløen til livs.
Symptomer
Analkløe er forbundet med lignende symptomer i og omkring anus, som f.eks.:
- En brændende fornemmelse
- Ømhed
- Svien
- Irritation
- Smerte
Ovenstående symptomer kan være en midlertidig eller mere vedvarende eller irriterende tilstand. Hos nogle mennesker er trangen til at klø næsten uimodståelig.
Hvornår bør man opsøge læge?
Langt de fleste tilfælde af analkløe kræver intet lægetilsyn. Man bør dog opsøge læge, hvis:
- Analkløen er alvorlig (virkelig udtalt)
- Varer længere end et par uger
- Blødning fra endetarmen
- Hvis du ikke kan finde årsagen til analkløen
Vedvarende analkløe kan være forbundet med en hudlidelse eller et andet helbredsmæssigt problem, der kræver behandling.
Årsager
De fleste tilfælde af analkløe skyldes et harmløst, mindre betydningsfuldt problem. En gang i mellem er analkløe et tegn på en mere alvorlig helbredsmæssig tilstand. Mulige årsager til analkløe kan være:
- Tør hud: Med alderen bliver huden i og omkring anus mere sårbar og udsat for tørhed. Tør hud kan medføre vedvarende, intens analkløe. Her kan man med fordel bruge en fugtgivende cremé – sørg dog for, at den er parfumefri og uden unødige tilsætningsstoffer.
- For meget fugt: Fugt omkring anus som følge af sved eller fugtig, klistret afføring kan irritere området og medføre analkløe. I tilfælde af at det er forårsaget af sved kan et højere niveau af hygiejne hjælpe en.
- Fækal inkontinens: Analkløe kan også skyldes hyppig diarre eller udslip af mindre mængder afføring.
- Overdreven vask: Overdreven brug af tørt, rugt toiletpapir eller overdreven skrubben evt. med harske, udtørrende sæber kan forårsage eller forværre analkløe. Med toiletpapir får man som regel hvad man betaler for. Hvis ikke man skyller sæberester bort, kan dette også forværre problemet.
- Overforbrug af afføringsmidler: Overdreven eller unødvendig brug af afføringsmidler kan føre til kronisk diarre, hvorved man risikerer analkløe – læs evt. mere om afføringsmidler her
- Kemikalier: Visse vaskemidler, parfumer, badesæber, shampoo samt p-piller kan indeholde kemikalier, der kan irritere huden omkring anus. Toiletpapir med kunstig duft eller farve, kan også medføre analkløe.
- Hudsygdomme: Almindeligt forekommende hudsygdomme som f.eks. psoriasis, seboré eller eksem kan irritere huden omkring anus og er en meget almindelig årsag til analkløe.
- Svampeinfektion: Gærsvampen candida albicans – ofte kaldt candida svamp– kan opstå, brede sig til eller blot påvirke (også selvom den befinder sig et andet sted på kroppen) de anale områder – læs evt. mere om candida-svamp her
- Hæmorider: Hæmorider er blodfyldte knuder, der sidder i rektum. De forekommer ofte som et resultat af overbelastning ved afføring. Analkløe kan være et symptom på hæmorider – læs mere om hæmorider her
- Anal slitage, revner og fistler: Disse tre forskellige tilstande er kendte for at kunne medføre analkløe.
- Medicin: Analkløe kan opstå som bivirkning til medicin som f.eks. antibiotika, der ofte medfører diarré.
- Infektioner: Seksuelt overførte sygdomme kan involvere anus og forårsage analkløe.
- Børneorm: Hos børn kan parasitten, der medfører tilstanden børneorm forårsage vedvarende analkløe. Voksne i samme husstand kan også inficeres heraf. Andre parasitter kan medføre lignende kløe i eller ved endetarmen – læs evt. mere om børneorm her
- Analtumorer: I sjældne tilfælde kan ondartede eller kræfttumorer (svulster) i eller omkring anus være årsagen til analkløe – læs evt. mere om endetarmskræft her
- Andre årsager: Analkløe kan være relateret til angst eller stress. Nogle gange kan årsagen ikke findes.
Forværring af analkløen
Selvom analkløe næsten aldrig er et hygiejneproblem, er dette en af de mulige årsager, man selv er herre over. Herudover bør man være opmærksom på følgende for at undgå analkløe:
- At klø sig: Uanset årsagen til analkløen, er den naturlige reaktion at klø sig. Men når man klør sig, fjerner man dele af de yderste hudlag, hvilket kun forværrer situationen.
- Overdreven vask: En anden naturlig reaktion på analkløe og analirritation er at vaske sig – typisk med sæbe og evt. en vaskeklud. Overdreven vask vil dog i reglen forværre kløen, idet man herved fjerner hudens naturlige, beskyttende olier.
Behandling af analkløe
Behandling af analkløe afhænger altid af årsagen hertil. Behandlingen kan inkludere hjemmepleje med dertilhørende remedier, ændringer i kosten, behandling af infektioner eller – i sjældne tilfælde – operation.
Der findes en del håndkøbsmedicin, som kan afhjælpe analkløe – spørg din apoteker herom. I værre tilfælde kan lægen skrive recept på antihistaminer, som fjerner kløen indtil de topikale behandlinger (cremer der påsmøres området) begynder at virke.
Nogle af de mest effektive produkter mod analkløe er:
Du kan se flere produkter, der kan anvendes mod analkløe her
- Analkløe er noget vi alle oplever engang imellem. Kløen er som regel harmløs og går hurtigt væk igen. I nogle tilfælde kan den dog være tegn på en alvorlig lidelse.
- En vigtig forholdsregel er, at man bør undlade at klø sig eller at vaske endetarmen overdrevet, da det blot vil føre til yderligere hudirritation.
- Læs om de typiske årsager til analkløe samt om hvordan problemet afhjælpes.