Til højre ses en bleg hånd hos en kvinde med anæmi. Til venstre ses hendes mands normale (sunde) hånd
(Klik på billedet for større version)
Alt om anæmi (blodmangel)
For supplerende information om anæmi henvises til artiklen: lav blodprocent
Følgende tilskud anbefales ved jernmangel:
Du kan se flere anbefalede jerntilskud her
Generelt om anæmi (blodmangel)
Anæmi kaldes også blodmangel eller lav blodprocent og er den mest almindelige blodsygdom hos mennesket.
Anæmi er en tilstand, hvor man ikke har tilstrækkelige sunde røde blodlegemer – der har til opgave at transportere ilt ud i kroppens væv. Anæmi er i øvrigt det samme som en lav hæmoglobinkoncentration.
Der findes mange former for anæmi, som hver især har deres egne årsager. Blodmangel kan være midlertidig eller langvarig og kan variere fra mild til alvorlig. Hvis du har anæmi, vil du sandsynligvis føle dig træt ofte.
Hvis du har mistanke om at have anæmi, bør du opsøge læge, idet blodmanglen kan være et tegn på alvorlig sygdom.
Behandling af anæmi kan variere fra at tage kosttilskud til medicinske procedurer. Man kan desuden forebygge visse typer anæmi ved at sørge for at få en sund, varieret kost.
Symptomer
Anæmi er uopdaget hos mange mennesker, idet symptomerne kan være mindre eller helt fraværende. I takt med at blodmanglen forværres, vil symptomerne dog typisk tiltage.
Symptomerne behøver imidlertid ikke at relatere til selve anæmien – de kan i stedet skyldes den underliggende årsag.
Symptomerne på anæmi kan variere afhængig af årsagen, men kan være:
- Træthed (det primære symptom på anæmi)
- Bleghed i huden
- Generelt ubehag/følelse af ubehag
- Symptomer på hjertesvigt, som f.eks.:
- En hurtig eller uregelmæssig hjerterytme
- Brystsmerter eller ubehag i brystet
- Stakåndethed (typisk ved anstrengelse)
- Svimmelhed
- Udmattelse
- Koncentrationsbesvær
- Træthed, uro eller kramper i benene
- Kognitive problemer (problemer med indlæring og anvendelse af erfaring)
- Kolde hænder og kolde fødder
- Hovedpine
Mere sjældne symptomer på anæmi kan være:
- Gulsot
- Knogledeformiteter
- Bensår
- Pica (tilstand hvor man spiser usædvanlige ting som f.eks. skidt, græs, papir, hår, kridt m.fl.)
Tilstanden uro i benene (RLS) er i øvrigt mere almindelig hos mennesker, der lider af jernmangelanæmi.
Hvornår bør man opsøge læge?
Opsøge læge hvis du føler dig træt af uforklarlige årsager – især hvis du er i risikogruppen for at få anæmi. Nogle typer anæmi, som f.eks. jernmangelanæmi, er almindeligt forekommende.
Du bør dog ikke antage, at du har anæmi, blot fordi du er træt – træthed kan have mange andre årsager end blodmangel.
Selvom en lav blodprocent er tegn på anæmi, er tilstanden ofte midlertidig. Dette gælder bl. a. bloddonore. En lav blodprocent kan være et midlertidigt problem, som kan afhjælpes ved at spise flere jernholdige fødevarer eller ved at tage kosttilskud.
En lav blodprocent kan dog også være et advareselstegn på indre blødninger, hvilket kan resultere i jernmangel.
Diagnose
Anæmi diagnosticeres almindeligvis vha. en blodprøve kaldet en blodprocent, hvor man finder antallet af røde blodlegemer, hæmoglobinniveauet og andre faktorer, der kan indikere anæmi.
Forsøg ikke at diagnosticere dig selv. Det kan resultere i en forkert strategi. Gå i stedet til din læge, som kan give dig en sikker vurdering.
Årsager
Blodet består af 3 bestanddele: røde- og hvide blodlegemer samt blodplader. De røde blodlegemer indeholder hæmoglobin, som er stoffet, der transporterer ilt rundt i kroppen.
De fleste røde blodlegemer produceres i knoglemarven. For at denne produktion kan opretholdes, har kroppen brug for jern – derfor er jernmangel en hyppig årsag til anæmi.
Jernmanglen kan dog både skyldes manglende indtag af jern såvel som blodtab.
Der findes 3 overordnede kategorier af anæmi:
- Anæmier der skyldes blodtab (som f.eks. blødninger eller kronisk blodtab)
- Overdreven destruktion af blodlegemer (hæmolyse)
- Mangel på røde blodlegemer (infeffektiv hæmatopoiese)
De mere eksakte årsager til anæmi kan være:
- Jernmangelanæmi (skyldes jernmangel)
- Blodtab (som følge af en operation, ulykke osv.)
- Vitaminmangelanæmi (især mangel på B12 vitamin og folinsyre)
- Hæmolytiske anæmier (f.eks. ved autoimmune sygdomme)
- Anæmi som følge af kroniske sygdomme (typisk sygdomme i mavetarmkanalen)
- Aplastisk anæmi (meget sjælden anæmitype der påvirker knoglemarven)
- Seglcelleanæmi (en arvelig anæmitype)
- Anæmier forbundet med knoglemarvssygdomme (f.eks. leukæmi)
- Øvrige anæmier (sjældne – f.eks. talassæmi)
I nogle tilfælde kan man ikke finde årsagen til anæmi.
Risikofaktorer
Anæmi kan ramme alle mennesker, men især følgende befolkningsgrupper har øget risiko for at få anæmi:
- Gravide kvinder
- Mænd og kvinder over 75 år
- Teenagere
- Børn
Det er dog især jernmangelanæmi og vitaminmangelanæmi, der er øget risiko for i ovenstående grupper.
Herudover kan følgende risikofaktorer kan medføre en øget risiko for anæmi:
- Dårlig kost
- Graviditet
- Menstruation – mange menstruerende piger og kvinder har behov for et jerntilskud, da man mister jern med blodet når man menstruerer.
- Intestinale (mave/tarm) tilstande
- Kroniske sygdomme og tilstande
- Genetik (arvelighed – gælder kun nogle typer anæmi)
- Visse medicintyper
- Autoimmune sygdomme
- Eksponering for bestemte kemikalier
- Diabetes
- Alkoholisme
- Vegetarisme
Behandling af anæmi
Behandling af anæmi afhænger af årsagen. Nogle anæmityper behandles næsten altid på samme måde – som f.eks. jernmangelanæmi og vitaminmangelanæmi – hvor andre anæmityper har stor variation i behandlingsmetoderne. Da behandlingen afhænger af årsagen er første skridt at gå til sin læge, og undersøge om man lider af anæmi, og hvad årsagen bag eventuelt er.
Jernmangelanæmi
Jernmangelanæmi som sandsynligvis er den mest udbredte og hyppigt forekommende anæmitype, behandles f.eks. vha. tilførsel af jern – enten ved kostomlægning eller indtag af kosttilskud som f.eks. jerntabletter.
Jernmangelanæmi kan dog også skyldes mindre, gentagende blødninger – som f.eks. fra en polyp i tarmen, hvor operation typisk er nødvendig.
Et andet eksempel på en årsag til jernmangelanæmi som følge af blødning kan være menstruation – her er operation dog ikke nødvendig.
Læs evt. artiklen: jernmangel
Vitaminmangelanæmi
Vitaminmangelanæmi skyldes enten mangel på folionsyre eller B12 vitamin – eller begge – og behandles derfor ved tilførsel af disse. Mængden af folinsyre og/eller B12 vitamin der tilføres samt tilførselsformen, afhænger af situationen i det individuelle tilfælde.
Øvrige anæmityper
Behandling af de øvrige anæmityper afhænger meget af patientens generelle helbredsmæssige tilstand samt alvorligheden af den underliggende årsag til anæmien.
Der findes f.eks. ingen standardbehandling af anæmier, der skyldes kroniske sygdomme – dette skyldes bl.a. at sygdommene kan være meget forskellige, og derfor skal behandles på indviduelle måder.
Et andet eksempel kan være anæmier der skyldes knoglemarvssygdomme (som f.eks. myelodysplastisk syndrom eller myelofibrose), hvor behandlingsmulighederne varierer fra simpel medicinering til kemoterapi eller knoglemarvstransplantation.
Mulige komplikationer af ubehandlet anæmi
Hvis man lader anæmi være ubehandlet, kan blodmanglen forårsage flere komplikationer, såsom:
- Betydelig træthed
- Hjerteproblemer
- Nerveskader
- Hæmmet eller nedsat mental funktion
- Døden
Forebyggelse
De fleste anæmier kan ikke forebygges. De to typer jernmangelanæmi og vitaminmangelanæmi kan dog forebygges ved at spise sundt og varieret – og evt. inkludere flere fødevarer der indeholder jern, folinsyre og B12 vitamin i kosten. Man kan også øge vitminindtaget vha. mulitvitamintabletter.
Man bør dog aldrig påbegynde omfattende kostomlægninger der inkluderer store ændringer i balancen af vitaminer – og især jern – uden først at konsultere sin læge.
Gravide kvinder bør desuden være særligt påpasselige med kosttilskud og kostomlægninger, idet deres behov er anderledes end andre menneskers.
Man bør i øvrigt heller ikke antage, at jerntilskud er løsningen på træthed – træthed kan have mange årsager.
Anbefalede jerntilskud
Følgende tilskud anbefales ved jernmangel:
Du kan se flere anbefalede jerntilskud her
Kilder og relevante eksterne links
- Anæmi er det samme som "blodmangel" eller "lav blodprocent" og er den mest udbredte blodsygdom.
- Typiske symptomer på anæmi er træthed, bleghed, svimmelhed og koncentrationsbesvær.
- I værste fald kan anæmi skyldes en underliggende lidelse. Se listen over typiske årsager til tilstanden og læs desuden om diagnose, forebyggelse, behandling osv.