6 trin til alkoholafvænning
- Alkolholafvænning – trin 1: Erkendelse af alkoholismen
- Alkolholafvænning – trin 2: Målsætninger og hjælpemidler
- Alkoholafvænning – trin 3: Støtte
- Alkoholafvænning – trin 4: Abstinenser
- Alkoholafvænning – trin 5: Find nye aktiviteter
- Alkoholafvænning – trin 6: Vedholdenhed og strategi
- Generelt om alkoholafvænning
Alkolholafvænning – trin 1: Erkendelse af alkoholismen
En af de største og første udfordringer for en alkolholiker er at erkende sin alkoholisme. Når først alkoholismen er erkendt – og alkoholikeren dermed har anerkendt, at der er et problem – kan behandlingen starte.
Herefter skal man tage en beslutning om enten at stoppe helt med at drikke eller at skære drastisk ned. Har man en reel afhængighed, er det formentlig ikke et valg, at skære drastisk ned – her vil det være nødvendigt med et totalt opgør med de gamle uvaner. Det vil for reelt afhængigealkoholikere ofte ikke være muligt, at drikke et enkelt glas eler to.
Alkolholafvænning – trin 2: Målsætninger og hjælpemidler
Trin 2 i alkoholafvænning handler om at sætte helt klare målsætninger. Optimale målsætninger skal være:
- Klare
- Specifikke
- Realistiske
Spørg dig selv: Hvad er dit mål? Ønsker du at stoppe helt med at drikke? Ønsker du at trappe ned på daglig basis? Eller ønsker du begrænse alkoholforbruget til f.eks. 3 dage pr. uge?
Find dit mål, lav målsætningen og hold den. Prøv f.eks. at udvælge to dage pr. uge, hvor du beslutter dig for ikke at drikke. Så er du startet.
Hjælpemidler til alkoholafvænning
Når du har identificeret din målsætning, handler det om at finde nogle hjælpemidler, der kan gøre alkoholafvænningen lettere. Herved skaber du det bedste grundlag for en succesfuld alkoholafvænning.
Prøv f.eks. at gøre følgende:
- Fjern alt alkohol fra hjemmet og arbejdet
- Gør dit mål officielt (fortæl venner, familie eller din partner om dit mål)
- Undgå fristelser (gå ikke på bar, tilbring ikke tid med andre alkoholikere)
Alkoholafvænning – trin 3: Støtte
Alkoholafvænning er svært, hvis man skal klare det helt alene. Det anbefales, at du prøver mindst én af følgende råd:
- Tal med din læge
- Gå i decideret alkoholafvænning (et professionelt tilbud)
- Tal med din familie eller venner om støtte
- Tal med misbrugsvejleder eller –konsulent
- Gå i støttegruppe med andre alkoholikere eller ex-alkoholikere
Alkoholafvænning – trin 4: Abstinenser
Nogle mennesker oplever abstinenser i forbindelse med ophør af indtag af alkohol, hvor andre ikke oplever nogle former for symptomer.
Abstinenserne i forbindelse med brat ophør af alkoholindtagelse kan opdeles i to kategorier:
Fysiske symptomer
- Hovedpine
- Rysteture og/eller sveden
- Kvalme eller opkast
- Abdominale kramper og/eller diarre
- Søvnløshed/søvnproblemer
- Forhøjet hjertefrekvens/blodtryk
I alvorlige tilfælde kan abstinenserne ved alkoholafvænning udvikle sig til delirium, hvilket kan medføre andre symptomer såsom ekstrem angst eller hallucinationer.
Alkoholafvænning – trin 5: Find nye aktiviteter
Et godt hjælpemiddel til alkoholafvænning er at finde nye aktiviteter og interesser, som kan bruges til at udfylde hverdagen og give livet ny mening.
Du bør prøve at finde ud af, hvad der interesserer dig, hvad der gør dig glad og hvad du har passion for. Det handler om at finde en aktivitet, der kan anvendes som et led i alkoholafvænningen og en del af en ny livsstil.
Selvom det kun er fantasien, der sætter grænser, kan eksempler på alkoholafvænnings-aktiviteter være:
- Motion, træning eller sport
- Renovering af en båd, bil eller et hus
- Musik, film, teater eller kunst
- Modelbyggeri
- Bjergbestigning
- Fotografering
- At lære sprog
- At rejse
- At tage en uddannelse
Mange ex-alkoholikere har mest passion for uindfriede drømme eller ønsker. Hvis man f.eks. altid har drømt at rejse verden rundt i en sejlbåd, er dette sandsynligvis et mål, der i flere år vil fylde en stor del af ens hverdag og derved flytte fokus fra alkoholen.
Alkoholafvænning – trin 6: Vedholdenhed og strategi
Det sidste trin i alkoholafvænningen handler om at holde ved og undgå at falde i. Der findes flere forskellige muligheder for at undgå situationer eller omstændigheder, der kan bevirke, at man kommer i kontakt med alkohol.
For de fleste alkoholikeres vedkommende er der steder, mennesker og begivenheder, der har en stærk tilknytning til alkohol. Alle disse bør bevidst undgås.
Desuden kan man arbejde på at udvikle en bestemt viljestyrke til at takke nej til alkohol ved sociale sammenkomster som f.eks. fester, familiesammenkomster, koncerter osv.
Hvis man falder i, skal man imidlertid vide, at verden ikke går under af den grund.
Mange alkoholikere betragter dette som en synd og bruger det som undskyldning for at fortsætte med at drikke, nu da de alligvel er faldet i – men det er netop her, man skal huske på de ting, man har lært om alkoholafvænning.
Generelt om alkoholafvænning
Alkoholafvænning er en afvænning af et misbrug som alle andre; hvadenten der er tale om narkotika, nikotin eller sukker – teknikken bag behandlingen baserer altid på midlertidig eller evig afholdenhed.
Nogle mennesker kan stoppe med drikke på egen hånd – andre skal have hjælp. At modtage hjælp i forbindelse med alkoholafvænning er for de fleste alkoholikeres vedkommende klart den bedste løsning.
Komplet- eller delvis afholdenhed?
Nogle ex-alkolholikere skal leve med fuldstændig afholdenhed, hvor andre kan lære at kontrollere deres forbrug i en sådan grad, at det ikke længere er skadeligt og at faren for at falde tilbage i alkoholismen er lille.
Sidstnævnte gruppe er dog ikke stor, så de fleste alkoholikere skal indstille sig på fuldstændig afholdenhed.
Hvis man kigger på de mennesker, der har haft succes med alkoholafvænning, er det de færreste af dem, der har stoppet alkoholindtaget brat og derefter fået succes.
Langt de fleste succesfulde ex-alkoholikere har gennemgået en længerevarende proces, hvor alkoholafvænningen har været gradvis.
Beslutningen om hvorvidt man skal leve i komplet- eller delvis afholdenhed tages i mange tilfælde først senere i behandlingsforløbet – når man har en bedre forståelse af sig selv i forhold til alkoholen.
På denne måde adskiller alkoholafvænning sig fra f.eks. rygeafvænning, som aldrig kan lykkes uden komplet afholdenhed.
Relaterede artikler: antabus-bivirkninger, rygeafvænning, stofmisbrug
Kilder og relevante eksterne links
- Alkoholafvænning involverer ligesom andre typer af misbrug enten midlertidig eller permanent afholdenhed.
- Nogle kan gravis nedtrappe alkoholforbuget så meget, at alkoholismen ikke længere er sundhedsskadelig. Andre bliver nødt til at afholde sig helt fra alkohol - enten af helbredsmæssige årsager eller fordi de ikke kan stoppe, når de først er gået igang.
- Se vores 6 trin til alkoholafvænning i artiklen nedenfor!